Klynkeriet er ved gud ulideligt at høre på. I USA hvor man har haft kvoter er man gået væk fra det fordi det stimatiserer dem som har fået kvoter. Hvem har tillid til en persons kvalifikationer når man ved at vedkommendes adgang er bestemt af kvoter og ikke kvalifikationer. Sagt med andre ord har du tillid til en læge som har fået sin eksamen pga kvoter, nej vel! Lighedsmageriet er en pestilens som i disse dage er politisk korrekt men det bliver det jo ikke rigtigt af fordi toneangivende undermålere støtter det. Der er mange ligheder mellem mænd og kvinder men også mange forskelligheder. Intelligens mæssigt er der større udsving blandt mænd end blandt kvinder, dvs at der er flere mænd i ekstremerne. Med en IQ på 150 er der 9 mænd for hver kvinde. For at komme til tops i erhvervslivet skal man have en IQ på 150. De fleste kvinder med børn prioriterer familien højere end karrieren. 95% af kvinder med børn under 10år foretrækker at være hjemme hvis de havde valget. 10% af kvinder har en hjerne som fungerer som mænds, gad vide om det er dem vi kalder drengepiger og det er de samme som konkurrerer med mændene. Det er da rigtigt at kvinderne uddanner sig bedre men de fleste af dem havner i det offentlige som papinussere, hvor de har en udstrakt tolerance for kvindelige normer med hensyn til barsel og fravær. Den tidligere direktør Jack Welsh, for General Electric, et gigantfirma han reddede fra ruin sagde at når de søgte folk var de mere interesseret i handlekraft end i uddannelse, hvis folk var for skolede og havde for megen uddannelse havde de svært ved at tage en beslutning, de var alt for tvivlrådige. Vi kan jo bare se hvordan det går surt i det offentlige fordi beslutningsgangen er så langsom og besværlig, så når man endelig tager en beslutning er det for sent og tingene har ændret sig. Tag bare vores sundhedssystem som er en skandale i fejlslagen politiseren og ledelse. Mænd er hirakiske teamplayers, dvs mænd finder og aksepterer deres plads, hvilket formodentligt er en stiltiende aksept af spredningen af intelligens. Kvinder derimod er mere ligesindede og lighedsmindede, hvilket besværliggør processen med at finde sin plads i hirakiet. I en verden der er konstant i forandring er der ikke tid til så megen bla bla, det er vel derfor at kvinder vælger offentlig ansættelse, hvor der er megen bla bla og en træg beslutningsproces. Dette blot for at sætte forskellighederne i perspektiv for hvis kvinderne ikke tog sig af familien hvor ville vi så være i denne verden.
Bare se på parringsritualerne hvor kvinderne kæmper om de talentfulde mænd. De unge piger ved instinktmæssigt at de skal kæmpe om de bedste mænd. Så det er lidt patetisk at læse Cafe`-latte dullen Hermansen beklage sig over at der ikke er nogen rigtige mænd i 30-erne. Nej for dem der er hurtigt ude har allerede snuppet dem.
Og når hun passerer de fyrre vil hun opdage ligesom Susanne Brøgger at mænd holder op med at pifte efter dem. Livets barske realiteter.

Kvindelige politikere klynker imidlertid ikke. De arbejder hårdt og kæmper sig til tops. Og når de er på toppen, tager de på ferie med familien i dagene op til statsministerskifte?

Aamund er så overbevist om, at det er det mandlige, der er under angreb i dag, at han glemmer helt at tænke på at den eneste ændring i tiden fra hans og min ungdom, og frem til i dag er kvindens forandring mod en større selvbevidsthed og hendes erkendelse, at der er ingen forskel på de to hænder hun har og de hænder, der sidder for enden af armene på en mand. Disse kvindehænder kan altså bruges til andet end at skrælle kartofler, vaske underhylerne eller lægge makeup...... og det er netop denne fordobling af antallet af arbejdshænder, der har skabt vores vestlige samfundsmodel. Det kan det, for pokker ikke være så problematisk, eller kan det?

Jo, det kan det og det er det! Det er det for alle de mange mænd, der før den såkaldte kvindelige "frigørelse" havde nydt mandekønnets daværende privilegier alene i kraft af deres køn. Dvs. alle mænd, også undermålerne, der i virkeligheden hverken ejede kløgt, personlighed eller indre styrke - de blev sat op på piedestalerne og fik besked på, at fordi de er mænd, er de automatisk mere værd og har en autoritet med en indbygget forpligtelse for kvinder, at adlyde og bøje sig for. Har man allerede glemt det? Det var ikke så længe siden, kan jeg hilse og sige. Alligevel eksisterer det fortsat, at dømme efter den samlede volume af den konstante brok over "amazonerne". Gør det ikke?

Hmm... måske burde mænd hellere rette fokus på dem selv og væk fra deres sygelige optagethed af, hvad kvinderne går og sysler med. Mænd skal ud af starthullerne og bevæge dem i retning af en erkendelse - at indre styrke er kønsløs! Denne "kønsløse" styrke kan frit efterstræbes og udvikles.... selv af/hos de mænd, der førhen høstede respekt blot fordi de er mænd. Tiden er løbet fra det og medmindre de neoliberale får magt som de har agt - kommer den aldrig tilbage.

Da jeg var en stor pige ville jeg gerne være astronaut når jeg blev voksen. Derimod ville alle drenge i min skoleklasse være postbud eller buschauffør, eller lærer, eller smed, eller bogholder, eller brandmand etc. De lå alle under for, hvad deres fædre var eller mente var "realistisk". De fik deres lommepenge og sparede på dem, så krampagtigt, at de aldrig har lært at sætte mønterne i arbejde.... I stedet for at slippe "snusfornuften", tage chancer, iværksætte - gjorde de det modsatte. De blev hvor de var, hele deres liv. Spor af disse fædrenes fornuft kan man tydeligt se i vor tids mænd. Det er altså ikke kvindernes adfærd, der holder dem nede, men mændenes egen arv efter deres fædre. De fleste store mænd i vor tid har enten brudt med deres fædre, eller er vokset op uden fædre/stedfædre, hos deres mødre.

Vi er alle født som mennesker. Efter puberteten bliver vi til kvinder og mænd. I en voksen alder fortsætter kvinderne med at udvikle sig mod en menneskelighedsgørelse af kvindekønnet. Det er de nødt til. De føder børn. Børn er mennesker og det tvinger mange kvinder ud i den erkendelse, at det ikke nytter at tænke i køn idet omsorg er kønsløs og det er kærlighed også. Den betingelsesløshed hvormed en mor ser på sine børn er ofte modsat de krav børn forventes at opfylde for at opnå faderens gunst. En mor må ofte vælge mellem at realisere sig selv, eller mentalt og følelsesmæssig at tage vare på sine børn. Dette valg slipper fædrene ganske "naturligt" for. Det manglede bare. Så må mor gå på deltid for at far kan få plads til at dyrke sine forestillinger om maskulinitetens fortræffeligheder, indtil han en skønne dag... falder af i svinget og vågner op med brudte bånd til sin egen familie.

Når han først ligger dernede og spræller, har han ikke brug for at blive undskyldt med, at alle besværligheder på denne jord er kvindernes skyld. Står kællingerne måske og holder ham nede? Eller er det måske bare nemmere at blive dernede og undgå at møde den største udfordring for et menneske - at blive det. Dette er hvad feminismen handler om: at arbejde for ligeret og ligeværd for alle mennesker! Ikke kun for kvinder! De som kæmper kun for kvinder, har misforstået feminismens sande væsen og feminismens mål.

Det er en tragisk misforståelse når d. 8. marts betragtes som symbol for kampen om kønsdominans. Den oprindelige feminisme handler netop om afskaffelse af kønsdominans af enhver art. Feminisme er i virkeligheden ikke andet, end en bevægelse med demokrati som (for)mål, eller - som nogen påstår - den næste etape af demokratisering af demokratiet, idet der er langt vej endnu, før idealerne om frihed, lighed og respekt for det enkelte menneskes naturlig værdighed er opnået.

Altid dejligt at høre en mands mening om hvad 8. marts skal handle om, men ikke nyt, idet falsk beskedenhed jo ikke just belaster hankønnet, som jo har en lang tradition for at docere og belære os smådumme og småforvirrede kvindemennesker. ;)

Også dejligt at høre at kvinder bør have ret til at fravælge karriere og have andre prioriteringer, som mange kvinder ganske rigtigt også har. Al denne fokusering på karrierekvinder og ensretningen her kan vi allesammen godt blive trætte af indimellem.

Også tak for ideen om at kvinder da også burde kræve kønskvotering til direktionslokalerne - tænk at vi ikke selv havde tænkt på det!

Fint også at kvindelige politikere roses. Men det skulle da også være sært andet, nu hvor både datteren og hustruen har slået deres folder i det politiske liv.

Dog forstår jeg ikke panderynkerne i anledning af indlægget fra to kvindelige forskere om pudsigheden ved, at kvinder ofte får chancen for en toppost når det er lidt af en uriaspost, dvs. at det er en kvinde, som må tage skraldet i den sidste ende, hvorefter der konkluderes, at kvinder jo heller ikke duer så godt...

Måske er det fordi jeg selv er kvinde, men jeg læste dette indlæg med et kæmpesmil om munden, for det var da go kvindehumor...

Men Asger Aamund har åbenbart haft mundvigene den anden vej, men det kan selvfølgelig være en eftervirkning af hans medvirken i udsendelserne på DR2 før jul "Hjælp - min kone er skide sur". ;)

Jeg vil ikke påstå, at det ene køn har mere humor end det andet - dog kan det konstateres, at vi sommetider ler på forskellige tidspunkter.

Ligestillingsdebatten føres med skyklapper på og bør i virkeligheden vendes på hovedet. Kvoter for kvinder i bestyrelserne, glasloftet, rip-rap-rup-effekten er luksusproblemer. Der er langt flere kvinder end mænd, der gennemfører en videregående uddannelse (ca. 53% over for 37 %), så det må være et spørgsmål om tid, før vi skal til at diskutere kvoter for mænd i bestyrelserne i stedet for.

Frem for, at ligestillingsdebatten drejer sig om, hvordan vi giver de højtuddannede kvinder mulighed for at springe de sidste skridt på karrierestigen over, er det langt mere problematisk for det danske samfund, at drengene ikke gennemfører en ungdomsuddannelse i samme grad som pigerne. Ufaglærte står med dårligere kort på hånden i forhold til i det hele taget at blive selvforsørgende end folk med en uddannelse.

Det er strålende, at kvinderne gennemfører en videregående uddannelse. Men i forhold til kvoteproblematikken er det meget vigtigere for det danske samfund at få løst problemet med at sikre, at drengene tager en uddannelse, end at sikre kvoter i bestyrelser for kvinder, som formentlig alle har en videregående uddannelse med i bagagen.

I dag kan vi have en forsvarsminister som ved sit køn ikke engang selv er underlagt forsvarspligt. Sådan ser jeg også lidt på hele diskussionen om kvoter for kvinder i bestyrelser. Det er ikke andet end sminke af kønspolitisk korrekt karakter på traditionelle mandsdominerende poster. Men forpligtet af at konkurrere på lige fod med mændene om at være den bedst kvalificerede er hun derimod ved sit køn bekvemt fritaget for.

Jeg tror virkelig kvinden vil blive mødt med mistillid og manglene respekt fra den brede befolkning hvis ikke vilkårene for rekruttering og ansættelse sker under nøjagtig samme forudsætninger og vilkår som for mænd. Allerede nu praktiserer flere virksomheder og højere læreanstalter forskelsbehandling under rekrutteringen for at tiltrække flere kvindelige ledere og forskere. Det gør de under såkaldte udvidede rekrutteringsmodeller hvor der bliver taget særlige hensyn til kvindelige ansøgere. Men hvis du som mand kan bevise at dit grundlag og vilkår for ansættelse har været anderledes end den kvindelige ansøger, så har du faktisk en god ligestillingssag. I hvertfald er det lige værd at kontakte en advokat