Det er ikke kun kvinderne, der trues i muslimske lande. Også kristne forfølges. Nogle steder iscenesat af styret. Andre steder udføres terroren af bøller.
I Egypten oplever Kopterne f.eks i tiltagende grad overfald og trusler. Så for kvinderne og de kristne, er det arabiske forår ikke nødvendigvis en fordel.
Ved et Egyptisk valg er det tæt på, at der er flertal for indførsel af sharialov, hvorved ikke-muslimer får dhimmistatus (= andenrangsborgere).
Jeg ser således ikke så positivt på disse omvæltninger som mange andre, selvom det da er positivt, når despoter sættes fra tronen.
Sammenlign med Libanon. Her var flertallet af befolkningen oprindeligt kristne, men pga forfølgelse er der ikke mange kristne tilbage, idet de der ikke er blevet dræbt er flygtet.
Her er virkelig noget at gøre for FN , Amnesty International, Villy Søvndahl, feminister m.fl, men jeg syntes ikke, at dette emne får den opmærksomhed, det fortjener. Hvorfor mon??

I Egypten, før det arabiske forår, skete der en kulmination af mange års udvikling.
Hvor kvindernes krav til deres kommende mand, var blevet stadig stører, de havde nået et omfang, så mange mænd i en alder af 40-45 måtte erkende at de var dømt til et liv alene, de havde simpelthen ikke kunnet spare penge nok samme, til at købe den lejlighed, de møbler og det udstyr som kravene for giftemål krævede.

I en verden hvor sex uden for ægteskab, er et tabu og hvor lønningerne er meget lavere end vi i vesten kan fatte. Måtte det uværdigt, fører til voldsom frustration hos mændene.
Denne frustration nåede et bristepunkt og mændene begyndte, i et muslimsk, at gifte sig ikke muslimsk, de giftede sig med kineser.
Mændene havde gjort alt hvad der havde været dem menneskeligt muligt og det havde ikke været nok til kvinderne, nu valgte de dem fra.

Dette resulterede i, at mange giftemodne kvinder, pludselig så sig i samme situation som mændene længe havde været i, et liv alene. aka konen i muddergrøften effekten.

Kvindernes frustration udløste at selvmordsraten for kvinder i den giftemodne alder eksploderede.

Så illusionen om den stakkels undertrykte muslimske kvinde, er en illusion fordi den har en side som ikke bliver belyst.

Med nogle år i Mellemøsten, er jeg derudover særdeles beviste om, at der er mange andre sidder af dette dilemma, som aldrig er kommet op i vestlig presse. Og at forholdene i den muslimske verden er så forskelig fra det vi i vesten kender, så det er meget svært at bedømme.

Og det tilkommer måske heller ikke vesten at diktere hvordan man vil leve i den muslimske verden.

Hvor om alt er, er diktater ikke demokratisk, eller kan man diktere og stadig være demokratisk? et interessant spørgsmål som også rammer vores egen lille andedam.

at tyrannerne ikke som ventet blev erstattet af demokrati, men derimod af fundamentalistisk islam?