Indspark

»Kvinde, din mand må både elske og slå dig!«

De lyttede og græd, fordi de var syndige væsener. Pågældende kvinders påklædning blev efterfølgende fuldstændig anderledes. De gik mere tildækket med store lange frakker, så man ikke kunne se deres former, og de bandt et tørklæde om hovedet.

Halime Oguz.
Halime Oguz.

Det er kvindernes internationale kampdag tirsdag, og der er noget at fejre. Men om en bestemt gruppe kvinder må man sige, at det ikke er gået fremad, snarere tilbage. Det er alle de nydanske kvinder, der ligger under for den patriarkalske dominans i parallelsamfundene, og hvis eneste trøst er deres belønning i det hinsides.

Allerede som barn oplevede jeg selv selvbestaltede kvindelige forkyndere. Disse arrangerede mindst én gang om ugen møder, hvor der blev prædiket om, hvordan en kvinde skulle ære sin mand og være en god muslim. Ordene var hårde og truende. Truende i den forstand, at der tit blev lovet helvedes ild, bl.a. noget med nogle store gryder, man blev puttet i. Og der var selvfølgelig også unge pigebørn til stede, så de også kunne lære om deres foreskrevne rolle.

Ingen af tilhørerne indvendte noget. De lyttede og græd, fordi de var syndige væsener. Pågældende kvinders påklædning blev efterfølgende fuldstændig anderledes. De gik mere tildækket med store lange frakker, så man ikke kunne se deres former, og de bandt et tørklæde om hovedet, så det dækkede håret og halsen. Fjernsynet blev desuden afskaffet i nogle hjem, fordi det fordærvede. Endelig blev nogle af disse kvinders piger påtvunget tørklæde, mens andre af de tilstedeværende unge piger blev så skræmt, at de tog det på af sig selv.

Det er disse kvinder, deres døtre og døtres døtre, vi skal tage hånd om i dag! De har en forkvaklet opfattelse af deres rolle i forhold til manden. Den lyder, at manden både må elske og slå dem, hvorfor kvinden på eget ansvar så vidt muligt skal undgå at blive udsat for vold fra mandens side. Logikken er, at manden af natur har temperament, og samtidig er han udstyret med et begær, så hvis kvinden ikke kan tilfredsstille ham, må hun affinde sig med, at han går til andre. Hun skal i givet fald være tålmodig, respektere og ære ham, fordi han altid vender tilbage.

Det er helt klart, at mange af disse kvinder lever en rædsom tilværelse, og den eneste trøst, de har at ty til, er at blive mere religiøse. De er som zombier og lever kun for det idealeksemplar af sig selv, de bliver i paradis, når lønnen indfries. De holder på den måde en slags dobbeltgænger i ave, men denne siger alt om, hvilke personligheder de kunne tænke sig at have været, hvis de nu også havde troet på et liv før døden.

Jeg har selv – vel at mærke i dette liv – været i sådan en dobbeltgængerposition, hvor én side af mig levede efter de normer, mit miljø havde indprentet mig, mens den anden side af mig mere end anede den frihed, der vinkede ude i det danske samfund. Løsenet for mig blev uddannelse, og jo mere uddannet jeg blev, desto mere tog den anden personlighed over. Men jeg tænker tit på den dobbeltgænger, jeg endnu har ude i de lukkede parallelsamfund. For jeg kunne under nogle givne omstændigheder lige så godt have været viklet ind i en stor frakke og haft et tørklæde om hovedet. Denne dobbeltgænger – med alle de andre i hendes situation – er i sandhed min søster!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.