Indspark

Kulturradikalismens retræte

Michael Böss: »Synes du ikke, det er svært at være historiker i dagens Danmark?« spurgte jeg i søndags den nok kendteste af dem, da vi sad og ventede i lufthavnen i Boston på vej hjem fra et Grundtvig-seminar på Harvard University.

 Michael Böss leder af Center for Canadiske Studier, Aarhus Universitet
Michael Böss leder af Center for Canadiske Studier, Aarhus Universitet

»Overhovedet ikke,« svarede Uffe Østergård, »for grundlaget kunne jo ikke være bedre.« Det »grundlag«, han henviste til, var danskernes almindelige uvidenhed om deres samfunds og stats historie. Det kunne jeg selvfølgelig kun give ham ret i. Anledningen til mit spørgsmål var nemlig, at jeg nogle dage forinden i Berlingske havde læst Socialdemokraternes indfødsretsordfører udtale sig om planerne for den nye statsborgerskabsprøve: »Vi afskaffer indfødsretsprøven i sin nuværende form. Den nye prøve kommer til at have mere fokus på de danske samfundsforhold, end den nuværende har. Man skal ikke længere kunne danmarkshistorien, kongerækken og alle byerne på Fyn. Det forsvinder helt.«

Viden om dansk historie, geografi og kultur skal altså ud. I stedet skal det handle om »aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund«, som det hedder i regeringsgrundlaget. Men giver det det daglige og politiske liv i nutidens Danmark mening uden kendskab til historie, geografi og kultur? Det spørgsmål har ikke blot relevans for den kommende statsborgerskabsprøve, men også for regeringens anden store værdipolitiske satsning i de kommende måneder: folkeskolereformen. Jeg tillader mig dog foreløbig at nære forsigtig tillid til, at regeringen vil sørge for at få historien og kulturen med indenbords. Grunden til denne – for nogle sikkert overraskende – tillidserklæring er to begivenheder i sidste uge. For det første, da social- og integrationsminister Karen Hækkerup betegnede det som »rent opkast«, at en debatredaktør fra Politiken afviste, at der kunne være kulturelle forhindringer for indvandreres sociale integration. Herved gjorde Hækkerup endnu en gang sit for at vise, at Socialdemokraterne står for en værdipolitisk linje, der ikke løber parallelt med den, de kulturradikale inden for De Radikale og SF repræsenterer.

Men den historieløse kulturradikalisme led også et andet nederlag i sidste uge, nemlig da Marianne Jelved erstattede Uffe Elbæk som kulturminister. Ved overtagelsesforretningen i ministeriet fortalte hun, at hun havde læst Ove Korsgaards nye Grundtvig-biografi hele tre gange. Hun bemærkede, at den havde gjort det »fuldstændig klart« for hende, at »den folkeoplysning, som Grundtvig på sin egen snurrige facon var med til at udvikle, er et grundlag for det demokrati og samfund, som vi har i dag«. Jelved sagde ved samme lejlighed, at hun havde »lært meget om vores samfund i dag ved at være historisk interesseret«, deriblandt at kulturen både kan »skille og forene mennesker«. Klogt sagt – og i Hal Kochs ånd. Hverken Grundtvig eller Koch var politikere, men »kulturpersonligheder« med et politisk engagement. Konklusionen må derfor være, at det, som både gamle og nye danskere har brug for i dag, er at blive oplyst om, at både »hverdagslivet« og det »aktive politiske liv« i Danmark hviler på en historisk erfaring af, at det er muligt at hylde fællesskabets værdier uden at ofre den enkeltes frihed. Og at det kulturelle liv også har haft politisk betydning. Og stadig har det.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.