Perspektiv

Krone for krone

Asger Aamund: En ægte skattereform, der gør det danske skattesystem internationalt konkurrencedygtigt, er blevet en politisk umulighed.

»Nå, men i Danmark er alt naturligvis anderledes. Vi ønsker ikke svenske tilstande. Vi har bedre og ægte danske løsninger: Har du 12 minutter, så har Helle en akutpakke.«
»Nå, men i Danmark er alt naturligvis anderledes. Vi ønsker ikke svenske tilstande. Vi har bedre og ægte danske løsninger: Har du 12 minutter, så har Helle en akutpakke.«

En justering af skattebyrden, der ikke er øjeblikkeligt krone for krone-finansieret, ligger uden for danske politikeres begrebsverden.

På Christiansborg florerer en grim erhvervssygdom kendt som ’cirkelsyn’. Det er en lidelse, der rammer både de fleste borgerlige politikere og med garanti alle radikale og socialistiske folketingsmedlemmer. Symptomerne optræder, når en politiker retter blikket fremad mod fjerne, men nødvendige mål for vækst og velstand. Derefter indtræder med øjeblikkelig virkning en patologisk krumning af synsbanen, således at den folkevalgte ser sin egen nakke, som han så opfatter som målet for sit reformarbejde. Denne ubehagelige lidelse indtræffer især under udarbejdelse af skattepolitikken, som naturligvis også bliver syg og nød­lidende.

Inden cirkelsynet rammer de ulyksalige patienter, agerer de med almenmenneskelig fornuft og overblik: Både regering og opposition erklærer, at skattebyrden skal ned for at skabe vækst og konkurrenceevne i det danske samfund. De positive virkninger skyldes de dynamiske effekter fra borgernes og virksomhedernes større disponible indkomst, der jo også betyder en vækst i skattegrundlaget - ikke procentuelt, men i kroner og øre.

På dette tidspunkt begynder synets krumning, fordi politikerne inderst inde ikke tror på de dynamiske effekter ved en skattesænkning. Nu dukker medierne op og stikker en mikrofon under næsen på de folkevalgte med spørgsmålet: Hvilke svage grupper skal så betale for skattelettelserne? Når Christiansborg ikke tror på de dynamiske effekter, og når pressen anstiller sig dum og uforstående over for selv simple økonomiske sammenhænge, er politikerne naturligvis fanget i en fælde.

Nu supplerer medierne med meningsmålinger, der alle konkluderer, at danskerne ikke ønsker skattelettelser. Nej, det gør de naturligvis ikke, når over halvdelen af vælgerkorpset er uden for arbejdsmarkedet og er afhængig af offentlig støtte.

Når ikke man tror på, at en skattesænkning i sig selv har en konstruktiv indvirkning på landets og erhvervslivets evne til at tjene flere penge, må man jo sende regningen videre til nogen, der skal betale for det, der nu ikke mere er en skattereform, men en skatteomlægning. Man har dermed tabt målet af syne og stirrer på sin nakke.

Derfor er en ægte skattereform, der gør det danske skattesystem internationalt konkurrencedygtigt, blevet en politisk umulighed. En justering af skattebyrden, der ikke er øjeblikkeligt krone for krone-finansieret, ligger uden for politikernes begrebsverden. Også fordi man på Christiansborg ikke kan skelne mellem en udgift og en investering. En udgift ( f.eks. en utæmmet festmiddag i Kulturministeriet) skaber ikke nødvendigvis profit for samfundet, hvorimod en investering ( f.eks. en olieboreplatform) afholdes for opnå en planlagt merværdi eller forrentning. Når en industrivirksomhed beslutter sig for at indkøbe en ny maskinpark til 20 mio. kroner for at forbedre produktivitet og konkurrenceevne, vil man jo ikke se direktøren gå ned til kassereren med spørgsmålet: »Nå, Jensen, hvad har vi i kassen i dag? Vi skal jo krone for krone-finansiere vores investering i ny teknologi. Hvad ser man her? I kassen har vi kun 30.000 kroner og nogle frimærker. Det rækker jo ikke. Så vi lukker fabrikken«.

Sådan tænker vi jo ikke i erhvervslivet. Hvis vi krone for krone skulle finansiere vores investeringer, havde der slet ikke været noget erhvervsliv af betydning i Danmark. I stedet udarbejder vi en investeringsplan, som vi forelægger for banken eller vore aktionærer, som stiller kapital til rådighed, hvis vi kan overbevise dem om projektets lønsomhed og dynamiske effekter.

Da politikerne er totalt styret af deres leflen for det flertal af vælgere, der er på støtten, er der ingen mulighed for, at vi kan få en ægte skattereform, der anses som en investering i Danmarks fremtid og ikke som en udgift uden indtjeningspotentiale, som andre må betale for. Derfor gennemførte den tidligere borgerlige regering kun en mindre justering af indkomstskatten finansieret af iværksætterskatten og multimedieskatten. Cirkelsynet er slået fuldt igennem også hos den nuværende regering, der bekender sig til krone for krone-princippet, hvilket betyder farvel til en konkurrencedygtig skattestruktur i vor tid.

Det mærkelige er, at dette bizarre krav om straksfinansiering af nationale investeringer er et rent dansk fænomen, der ikke optræder andre steder end her. I begyndelsen af 2000-tallet lancerede den tyske kansler Gerhard Schröder en omfattende skattereform i Tyskland, hvis formål var at tiltrække investeringer, kapital, skarpe virksomheder og kloge hoveder samt at øge konkurrenceevnen i Forbundsrepublikken. Planen var at sænke topskatten fra 51 til 42 procent, at sænke aktieavanceskatten fra 40 til 25 procent og at halvere beskatningen af virksomheder ved generationsskifte. Hvordan blev så denne reform finansieret? En tredjedel ved salg af statens ejendomme, en tredjedel ved reduktion af erhvervsstøtten og en tredjedel gennem låntagning. En del af skattereformen blev ikke fuldt gennemført, men sammen med en rationalisering af en række velfærdsydelser kom denne investering til at skærpe den tyske konkurrenceevne betydeligt. Anders Borg, den liberale svenske finansminister, blev for nylig af Financial Times kåret som EUs bedste. Borg har gennemført en dynamisk skattereform i Sverige, der omfatter en markant sænkning af skatter på indkomst, fast ejendom og formuer. Sverige sænker tilmed selskabsskatten fra 26,3 til 22 procent fra nytår.

Samtidig er der gennemført en rationalisering og slankning af den offentlige sektor, der delvis - men kun delvis - har finansieret skattereformen. Både i Tyskland og i Sverige har de dynamiske effekter således vist sig at udgøre markante vækstfaktorer for produktivitet, velstand og konkurrenceevne.

Nå, men i Danmark er alt naturligvis anderledes. Vi ønsker ikke svenske tilstande. Vi har bedre og ægte danske løsninger: Har du 12 minutter, så har Helle en akutpakke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.