Det var vist klart for alle, at Krasnik ikke deler Hedegaard´s trusselsbillede, med hensyn til masseindvandringen fra den arabiske verden, og Islam´s skjulte dagsorden i Europa.
Det kniber vist med horisonten i almindelighed, og egentlig faktuel viden på området i særdeleshed?
Men uanset disse mangler, berettiger det ham ikke til at være infam overfor sin gæst i studiet, og infam det var han!

Krarup har fuldstændig ret i sin kritik af Krasnik´s interview, men at DR skulle komme med nogen form for indrømmelse her, er næppe at vente.
Her ved man bare bedst, indbilder man sig, tydeligt for enhver.

Det burde gøre DR bekymret, at den del af befolkningen som klapper højest til DR´s propagandastrøm, ikke nødvendigvis er den mest vidtskuende, fremsynede eller ansvarlige?

DR´s politiske journalister har næsten alle en stor blind plet, og den hedder, man indbilder sig at besidde en højere (dvs. kulturradikal) dannelse, moral og et videre udsyn end hovedparten af danskerne.

Krasnik falder fint ind her, ellers havde han ikke så tydeligt udstillet sin arrogante bedreviden overfor en vidende, klog og modig mand som Lars Hedegaard.

Man forstår så udmærket, at Lars Hedegaard var tydeligt forbløffet over interviewets platte niveau. Det tjener ham dog til stor ære, han formåede at bevare værdigheden overfor dette skamløse bagholdsangreb fra Krasnik´s side.

Havde DR for ÅRTIER siden, længe før Krasnik blev tør bag ørerne, kendt sin besøgelsestid og ærligt bestræbt sig på sin Public Service forpligtelse, ville meget i Danmark have set anderledes ud, f.eks. havde befolkningen ikke skulle finde sig i dagligt vildt skyderi i gaderne fra importerede gangsterbander! DR har end ikke fantasi til at overveje sit tunge ansvar netop her! Selvkritikken og selvreflektionen er karakteristisk nok aldeles fraværende!

Men DR kendte IKKE sin besøgelsestid, og søger hverken nu eller da, andet end på skrømt, upartisk at leve op til sin Public Service forpligtelse, og i det perspektiv tilhører Krasnik fortiden, og ikke fremtiden!

DR´s politiske journalistik er en plage for den eftertænksomme og vidende del af befolkningen; kan vi da ikke snart slippe helt for licensen og skattefinancieret "public service".
Et Danmark helt uden DR kan kun blive bedre!

Forberedt eller ej, så er hovedsagen vel, at Lars Hedegaard argumentatorisk blev sat til vægs. Han blev debatteret tynd, han kunne ikke svare, han havde ingen substans at komme med, da først flosklerne og one-linerne var pillet ned.
Søren har delvist ret i at Krasnik ikke havde forberedt ham på det, men det ændrer jo ikke på, at mandens argumentation ikke holdt, og ikke var gennemtænkt.
Havde Hedegaard kendt spørgsmål og stil på forhånd, ville han måske have kunnet retorisk snige sig uden om at svare, men stadig ikke kunne levere substantielle svar.

Derfor handler Søren Krarup og hans datters angreb ikke om substansen i debatten, men om formen.

Hedegård stod tilbage som en patetisk indebrændt gammel mand med forvredet horisont. Iøvrigt nogenlunde som det lykkes Søren Krarup, ... og hans datter.

Søren Krarups problem er tydeligvis, at han ikke har forstået hvad kritisk journalistik går ud på. Han har mange års erfaring med medierne, og alligevel tror han at en journalist kan love "opbakning og loyalitet", som om journalistens opgave er at være mikrofonholder. Mon ikke en medvirkende årsag er til denne misforståelse er, at danske journalister gennemgående er ret tandløse. Det var på tide at Trykkefrihedsselskabet løb ind i en rigtig journalist.

Søren Krarups udlægning af forløbet op til interviewet kan ikke tages alvorligt. Martin Krasniks fremragende interview afslørede ubarmhjertigt, at Lars Hedegaard er en noget forvirret person, som hverken har styr på Islam eller fakta. Det eneste han rigtigt behersker er konspirationsteorier. Man kan derfor ikke gå ud fra at Lars Hedegaards erindring om forløbet er særlig præcis. Det er mere sikkert at spørge Martin Krasnik.

I stedet for at forsvare Lars Hedegaard skulle Søren Krarup skulle hellere opdrage lidt på sin datter, Katrine Winkel Holm, der heller ikke har forstået hvad journalistik går ud på. Hun har som bestyrelsesmedlem i Danmarks Radio forsøgt at stoppe interviewet med Lars Hedegaard ved at kontakte både Martin Krasnik og hans chef, Heidi Robdrup.

Familien Krarup tror åbenbart at Danmark er en bananrepublik, hvor magthaverne kan blande sig i journalisters arbejde efter forgodtbefindende. De vil gerne belære muslimer om demokrati og ytringsfrihed, men har ikke selv forstået den dybere mening med det.

Hvordan kan det være at det er Søren Krarup og datter der skal forsvare Lars Hedegaard? Man foranlediges til at tænke at manden - som det var tilfældet i interviewet - simpelthen ikke er i stand til at formulere en sammenhængende sætning til forsvar for sine holdninger.

Yderst besynderligt at opleve, at en ellers aldrig bovlam Lars Hedegaard nu pludselig benytter sin ligesindede trosfælle fra Trykkefrihedsselskabet, Søren Krarup, som sin budbringer og tro væbner. Ja faktisk kunne man næsten forledes til at tro, at det er Søren Krarup der har kommunikeret og brevvekslet med Krasnik, og ikke Hedegaard himself.

Men hvorom alt er. Så blev resultatet som bekendt, at Hedegaard sad tilbage efter interviewet som en slagen mand. En mand som overhovedet ikke havde været i stand til at argumentere fornuftigt ift. Krasniks meget velforberedte research og spørgsmål, og netop omhandlende Hedegaards egne skrifter, postulater og udtalelser over tid.

Den slags gør naturligvis rigtigt ondt. Men i stedet for bare at turde indrømme egne fejl og manglende formåen. Ja så sendes Krarup & Krarup direkte i felten med trukne bajonetter i noget som mest minder om en rendyrket selvmordsmission ift. risiko for tab af den sidste rest troværdighed og respekt ift. det både Hedegaard og Krarup & datter repræsenterer

Man må gå ud fra at Søren Krarup kender Lars Hedegaard bedre end de fleste i den almene befolkning.
Man må gå ud fra at Søren Krarup er en af Lars Hedegaards største støtter, som stiftende-medlem af Trykkefrihedsselskabet.
Og man må gå ud fra at Søren Krarup bakker Lars Hedegaard ligegyldigt om det er sagligt eller ej.

Sandheden er at Lars Hedegaard løb ind i en kritisk journalist - noget der totalt har manglet siden attentatforsøget på ham.
Jeg betvivler ikke attentatforsøget mod ham - men betvivler at Lars Hedegaard har fået det modspil han burde få.

At han har været udsat for et attentatforsøg betyder ikke at hans holdninger ikke kan eller må kritiseres.

Synes det var forfriskende at nogle rent faktisk stillede de spørgsmål der betyder noget...

Så kan man sige, er det i orden at Krasnik lokkede Hedegaard i studiet på falske forudsætninger. Well, bob bob...
Det er usandsynligt at Hedegaard havde stillet op hvis Krasnik havde fortalt hvad han faktisk havde tænkt sig at spørge om! Det ville bare ikke være sket!

Det ville ikke have været sundt for den aura af ufejlbarlighed som Søren Krarup og Trykkefrihedsselskabet forsøger at skabe omkring Lars Hedegaard.

Derfor klinger det hult når Søren Krarup forsøger at skyde på Krasnik. Krasnik gjorde hvad der skulle til for at stille de relevante spørgsmål!
Det er godt for demokratiet og godt for mediets troværdighed - Det kan Søren Krarup ikke være imod.

Eller måske er Trykkefrihedsselskabet kun for friheden til at sige hvad folk vil, forudsat det ikke går ud over dem selv...

- overfor Lars Hedegaard vil åbenbart ingen ende tage.
- det er ganske ufatteligt, at nogle debattører kan finde på, at forsvare (D)DR journalisten
Martin Krasnik' s perfide bagholdsangreb på en person, der burde hyldes som en sand
frihedskæmper for et efterhånden totalt degenereret Danmark, som, officielt, hylder
landsforræderi. Disse personer fortier, med vilje, kendsgerninger om den muslimske
indvandring, der totalt vil ødelægge Europa indenfor de næse 10-15 år.
- tag blot f.eks. Frankrig, der DAGLIGT oplever ca. 2.000 voldsoverfald samt ca. 200
gennemførte voldtægter overfor etniske franske kvinder eksekveret af muslimske
indvandrer fra bl.a. nord-Afrika. De tyske besættelsestropper under 2. verdenskrig var
jo "rene engle" i sammenligning.
- hvem betaler mon disse "kultur-radiGALE" journalister for deres perfide synspunkter..?
- hele Danmarks befolkning via licensen - ikke sandt..?
PS.: husk at kun ca. 2% af den danske befolkning vitterligt deltog aktivt i frihedskampen under besættelsen, alt imedens den radiGALE udenrigsminister ( Munch ) "vinkede farvel" til frikorps Danmark på Rådhuspladsen i 1942 på deres vej til Østfronten...hvad fortæller det mon..? Frihedskæmperne blev også hånet af den dengang siddende socialdemokratiske-/radiGALE regering og forfulgt af myndighederne så som politiet m.v.
VÅGN SÅ OP til dåd danskere og kæmp inden det er for sent - det skal gøres!

Det er sket før, at man selv iscenesætter en hændelse for at få opmærksomhed på et projekt man ønsker gennemført.

Den nazistiske diktator Adolf Hitler havde i flere år ført en politik, der gik ud på at skabe Lebensraum – dvs. plads til en tysk ekspansion mod øst. Han brugte den store tyske minoritet i det vestlige Polen som påskud. Retorikken gik på, at ”de undertrykte tyskere skulle befries”.

Angrebet på Polen kom efter den såkaldte ”Operation Himmler”, hvor tyske soldater, klædt ud som polakker, på skrømt angreb tyske mål. Med dette som påskud gik Tyskland til angreb på Polen, hvilket medførte, at Polens allierede, Storbritannien og Frankrig erklærede Tyskland krig. Dermed var 2. verdenskrig brudt ud.

Det var det første jeg tænkte på da jeg læste i pressen, at der var begået et mordforsøg på Lars Hedegaard, angiveligt af en mand med en sort paryk og iført en rød jakke.

Da jeg så Martin Krasniks interview hæftede jeg mig ved spørgsmålet om, hvad Lars Hedegaard mente med ”De inficerede danske Institutioner”, som han tidligere har skrevet om.

Det første jeg tænkte på i det sammenhæng, var Anders Breiviks motiv og hans begrundelse for at bombe de norske ministerier og massedrabet på de unge socialdemokrater på ølejren i Norge.

Så kom jeg i tanke om Sørine Gotfredsens artikel fra 2011: ”Lad os bruge Anders Breivik rigtigt”

Heri skrev hun bl.a.: "Da Anders Breivik havde opgivet det politiske system, besluttede han at gribe til mere kontante midler, og han vil sandsynligvis blive efterfulgt af andre med samme følelse af at være omgivet af lovgivere, der møder ethvert problem med talen om endnu mere rummelighed. I lejren, hvor man hylder det multikulturelle, har man uendeligt svært ved i alvor at overveje, om udviklingen i dag mon er den rigtige, og i stedet griber man til de velkendte midler", skrev Sørine Gotfedsen.

Herefter tænkte jeg ”Det er fandeme et skræmmende og uhyggeligt interessefællesskab” de har i det ”Trykkefrihedsselskab”

Tak til Martin Krasnik for et fint interview i Deadline den 17. marts 2013, som forhåbentlig var en kraftig øjenåbner for seerne.

http://www.b.dk/kronikker/lad-os-bruge-anders-breivik-rigtigt

Politiserende journalister formidler politiske synspunkter.
En politiserende radikal journalist formidler information set fra en radikal synsvinkel.
Publikum informeres om en radikalt forvrænget udgave af politiske modstanderes synspunkter.
Dansk Folkepartis politiske program ville formodentlig være svært at genkende, hvis det blev præsenteret af en radikal politiker, der fik frie hænder til at farve og insinuere af hjertens lyst.

Den radikale journalist kan forberede spørgsmål og planlægge forløbet, medens offeret er henvist til sin paratviden og åndsnærværelse.
Det er ikke rimelige betingelser, når interviewet har aggressiv karakter.

Det bør trods alt ikke være målsætningen at demonstrere, hvorledes et uforberedt interview-offer kan kules ned af en velforberedt og hurtigt snakkende politiserende journalist?
Et sådant verbalt overfald vil altid lykkes uanset emne og personer, medmindre offeret har en helt usædvanligt stor paratviden og kan tænke usædvanligt hurtigt.

Fremtidige ofre vil formodentlig nu være indstillet på, at det på et tidspunkt kan være nødvendigt at rejse sig og gå fra et interview, hvor journalisten fagligt diskvalificerer sig selv.