Klumme

Kors!

Kathrine Lilleør: Klippeark til minikonfirmander? Perleplade-motiver? Man har de associationer, man har fortjent. Jeg kommer ikke til at tænke den voksne »Folkekirke«, når jeg ser folkekirkens glade nye logo fra designer Timothy Jacob Jensen hånd.

Kathrine Lilleør, Sognepræst, ph.d.
Kathrine Lilleør, Sognepræst, ph.d.

Han har tidligere stået for B&O-­design og genopfriskning af Margretheskålen. Det tror jeg på. Ingen ville såmænd bemærke en lille munter Margretheskål mellem de andre legesyge motiver bag det sorte kors. Der er en solid portion barnlig tihi i det nye logo, som en kirkelig arbejdsgruppe i ramme alvor vil have, at hele folkekirken skal tage til sig og gøre til et fælles folkekirkeligt logo.

Når man har grebet dybt i den folkekirkelige lomme og ladet millioner trille til fordel for dette nye kirkelige logo eller »kendetegn«, er det fordi man ønsker at synliggøre det store kirkelige fællesskab. Eller som det hedder i motivationen: »Kendetegnet skal vise, at folkekirken er en vidtforgrenet og kulturbærende institution, som vi både møder i offentligheden og personligt i lokale sammenhænge«. Undskyld, er kirken en »kulturbærende institution«? Ligesom kongehuset, Frilandsmuseet og DR? Lad gå, at politikere, journalister og andre, der ikke ved bedre, placerer folkekirken i noget-med-kultur. Men at kirken helt frivilligt med et sødladent logo ønsker at stemple sig ind i al folkets bevidsthed som en bærende kulturinstitution, er lige så malplaceret som at læse romaner højt fra prædikestolen i stedet for at forkynde Kristus. Kultur og kristendom er ikke det samme. Faktisk er Kristus en indædt kritiker af den til enhver tid normdannende kulturelite.

Man kan sige, at logoet er en magtdemonstration af, hvor vidtforgrenet folkekirken er. Men i kirkelige krisetider, hvor der skal lukkes kirker, og kirkegangen i hele landsdele er katastrofalt faldende, er tiden ikke ligefrem til at understrege, hvor omfangsrig det store skrummel af den folkekirkelige institution egentlig er. Frit oversat betyder det jo, at den kirke-succes, man måske har lokalt hist og her spredt ud over landet, bliver forsvindende lille, når man først får øje på, hvor mange tomme kirker og sløvt arbejdende institutioner, som også hører til den folkekirkelige logo-familie.

En klog mand har sagt, at når en virksomhed bliver travlt optaget af at udforme et nyt hovedkontor, er det gerne et tegn på, at man har glemt at fokusere på indholdet – og derfor overtager konkurrenterne snart ens markedsandele. Hvis det passer på folkekirken, så illustrerer det nye logo med hændervridende tydelighed, at konkurrerende kirkesamfund har frit og let lejde.

Folkekirken har til overflod billeder, udskæringer, duer, kirkeskibe og engle med basuner. Men vi mangler Kristus-forkyndelse til trøst og håb for det modne hjerte. Gudstjenestemusik og bibelfortælling, der kan få voksne mennesker til at vælge kirken fremfor fitnesscentretsøndagformiddag.

Kirken bør koncentrere al sin energi om tre ting: indhold, indhold og indhold – og glemme alt om tuttenut-engle-anker-duer-logo-pjat. Kors!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.