Borgerlige ord

Konservativ krise

Jesper Beinov: Det Konservative Folkepartis eksistenskrise understreges af, at partiet Venstre nu er ti gange større, ifølge meningsmålinger.

Jesper Beinov, redaktør, kultur, debat & navne
Jesper Beinov, redaktør, kultur, debat & navne

Der er brug for en anderledes og mere markant Lars Barfoed med klare politiske forslag, hvis De Konservative ikke skal risikere at blive dømt ude ved næste valg.

Meningsmålinger er vælgernes mulighed for at sende signaler mellem valgene, og derfor er de i høj grad en strømpil for, hvordan vælgerne vurderer deres favoritparti. Her ligger Det Konservative Folkeparti i måling efter måling betragteligt under det pauvre valgresultat fra sidste år, og det må bekymre, selv hvis man medregner den statistiske usikkerhed.

Slagkraft i dansk politik handler blandt andet om evnen til at sætte en dagsorden. Der vil virkelig blive lyttet, hvis der præsenteres en ny politik, der kan styrke erhvervsudviklingen, fremme jobskabelsen i de små og mellemstore virksomheder og hos de små handlende. Netop i en krisetid, hvor danskerne har fået øjnene op for, at vi ikke kan overleve som land uden vækst og reformer, burde der være et kæmpe felt for et erhvervsvenligt borgerligt-liberalt parti. Den offentlige sektor er alt for stor, vi har verdensrekord i skatter, den private sektor bliver klemt af et ugunstigt klima, der snarere end at belønne flid, talent og innovation fremmer et utåleligt ligemageri.

Idépolitisk er forudsætningerne også på plads for en genrejsning af det konservative parti, idet der ved K-landsrådsmødet blev vedtaget et udmærket partiprogram, som kort handler om at styrke den personlige frihed, bedre vilkårene for det private initiativ og fremme vores nationale værdier og kultur.

Grundlæggende kan det derfor undre, at Lars Barfoed ikke konstant er på banen med konkrete politiske forslag, der profilerer partiet. Hvor er partiformanden henne, fristes man til at spørge. De Konservative kunne lære af et parti som Liberal Alliance, der op til sidste valg var i stand til at profilere et klart liberalistisk alternativ til Venstre, der som stort, bredt folkeparti har lagt sig politisk i midten af dansk politik.

De parlamentariske realiteter er, at De Konservative kun kan bruges i ganske perifere sammenhænge af regeringen. Derfor burde K, i stedet for at bruge al tiden på parlamentarisk arbejde, overveje at blive en slags ideologisk kraftværk for det borgerlige-liberale Danmark, hvor man tør tænke ud af boksen med konkrete frihedsorienterede forslag. Her kunne man netop lære af Liberal Alliances eksempel, fordi partiet tænkte tanker.

Nogle mener, at De Konservative har overflødiggjort sig selv, men det er næppe korrekt, da en lille, afgrænset del af borgerligheden ikke synes om de andre »blå« partier. K har et publikum hos dem, der har fravalgt Venstre, dem der ikke bryder sig om Dansk Folkepartis udlændingepolitik eller Liberal Alliances liberalistiske dagsorden. Disse vælgere kan næppe lide De Radikales røde værdipolitik, men nogle af dem vil givetvis være fristet til alligevel at stemme radikalt, hvis ikke Barfoed får sat en kraftfuld dagsorden.

Griber Barfoed ikke chancen, kan det snart blive for sent, til ugunst for K og det borgerlige Danmark, der bør stå samlet ved næste valg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.