Danmark har brug for et effektivt sundhedsvæsen med lige adgang til behandling for enhver uanset økonomisk formåen. Det er alle enige om. Det er også uomgængeligt, at en stor del af hospitalerne drives i offentligt regi for at sikre den nødvendige kapacitet og kompetence til at behandle alle typer af sygdomme.
10. februar 2012, 22:30
Inden for de sidste 20 år er der imidlertid opstået en ny branche af privathospitaler, som med succes har specialiseret sig i behandling af grå stær, fedme og andre folkeligt udbredte lidelser. Men også på mere komplicerede områder har privathospitalerne dokumenteret deres ekspertise. Udviklingen er fremmet af de tidsmæssige behandlingsgarantier, som VK-regeringen indførte i forlængelse af det frie sygehusvalg.
Nu kan regionerne så triumferende meddele, at det offentliges udgifter til privathospitalerne falder. Dels fordi kravene til, hvad der kan udløse operationer mod fedme, er skærpet, dels fordi det offentlige sygehusvæsen er blevet bedre til at udnytte sin overskudskapacitet, og dels fordi de takster, som det offentlige betaler privathospitalerne, er sat ned. Som skatteyder er det rart at vide, at der nu er mere hånd i hanke med det offentliges sundhedsudgifter. Men der er samtidig grund til at være på vagt over for den retorik, som regionernes formand Bent Hansen og de røde sundhedsordførere benytter sig af, når de skal kommentere de reducerede betalinger til privathospitalerne. De fremhæver, at »det aldrig har været meningen, at privathospitalerne skulle blive så store«, og henviser til, at »danskerne helst vil behandles på offentlige hospitaler« . Det sidste er der intet belæg for. Den million danskere, der har private sundhedsforsikringer, har valgt at beholde dem, selvom de nu beskattes. De har med andre ord ikke tillid til, at det offentlige sundhedsvæsen er parat, når de har brug for det. Samtidig overser privathospitalernes kritikere, at netop udsigten til, at privathospitalerne ville vokse, hvis ikke det offentlige sygehusvæsen blev bedre til at holde ventelisterne nede, er en væsentlig årsag til, at vores sundhedsudgifter ikke stiger mere, end de gør. Konkurrence er sundt - også i sundhedsvæsenet.
Man forstår på de røde partier, at de trods alt ikke vil privathospitalerne helt til livs. De må genne byde sig til i spidsbelastningssituationer. Men det er mindst lige så vigtigt, at den private hospitalsektor fortsat trives af erhvervspolitiske grunde. Den nye regerings store slagnummer er, at vi skal leve af velfærdsservice, dvs. kommercialisering af bl.a. de ydelser, som hospitalerne leverer. I den sammenhæng har privathospitalerne stor ekspertise, og de er ofte mindre bureaukratiske at samarbejde med for medicinalindustrien, hjælpemiddelproducenter og andre aktører på sundhedsområdet. Desuden skal man ikke glemme, at så længe de private hospitaler behandler sundhedsforsikrede patienter, reducerer de køerne i det offentlige system til glæde for alle. Af den og de andre grunde er det vigtigt, at vi fremover har et afbalanceret sundhedsvæsen med en energisk og innovativ privat sektor. Det sidste forudsætter, at det offentlige benytter sig af privathospitalernes ekspertise i det omfang, de kan dokumentere, at de er mere effektive. Det er desværre en forventning, man ikke kan nære til regionernes formand Bent Hansen og alle de andre beton-socialdemokrater, der har siddet alt for tungt på styringen af det offentlige sundhedsvæsen i årtier.



































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten