Opinion

Kommentar: Stå fast med eller uden Gud, Sørine

»Det er muligvis chokerende for Sørine Gotfredsen, men man kan faktisk være et godt og etisk forpligtet menneske uden at tro på Gud«

Svend Brinkmann, psykologiprofessor.
Svend Brinkmann, psykologiprofessor.

I Berlingske 14. august kritiserer Sørine Gotfredsen min bog »Stå fast«. Gotfredsens grundpointe er, at jeg i mine analyser mangler Gud, og at jeg derfor giver »individets selvoptagethed en ny indpakning«.

Gotfredsen udlægger mit synspunkt: »Mennesket skal ikke længere mærke efter for at være i bevægelse. Det skal mærke efter for at kunne stå fast. Men det skal stadig mærke efter.«

Læs også: Landet, der holdt op med at give mening

Jeg vil anbefale Gotfredsen at læse punkt 1 i min syvtrins-guide: »Hold op med at mærke efter i dig selv«. For nej, når det drejer sig om normativ etik, er det ikke mavefornemmelsen, der er udgangspunktet. Man er ikke forpligtet, blot fordi man »mærker« det, men fordi der findes en pligt.

Jeg har peget på begrebet »selvkonstans« som en forudsætning for pligten, idet f.eks. et løfte forudsætter en konstans i en persons liv mellem afgivelsen og indfrielsen.

Men det begreb får Gotfredsen helt galt i halsen: »’Selvkonstans’ er en forrygende betegnelse for den store selviagttagende forvirring, og spørgsmålene giver sig selv. Hvordan kan det frisatte individ holde sig selv fast, hvad skal det stå fast i forhold til, og hvorfra stammer den ’uomgængelige fordring’, som ifølge Brinkmann skal adlydes?« Disse spørgsmål fra Sørine Gotfredsen kalder på svar:

Nej, selvkonstans er ikke »en ny smart overskrift« (som hun kalder det), men et grundbegreb fra den protestantiske filosof Paul Ricoeur, der peger på en grundlæggende eksistentiel fordring. Det burde ikke komme bag på en cand.theol.

Læs også: Nej-hattens konge er en ægte tryghedsnarkoman

Nej, »det frisatte individ« kan ikke holde sig selv fast, for det er slet ikke frisat, men tværtimod kastet ind i en verden af betydning og forpligtende relationer. Vi kan her alle gøre vores til at holde fast i hinanden, men intet menneske er en ø. Ingen kan holde sig selv fast, og vi har brug for hinanden.

Nej, svaret på, hvorfra pligten stammer, behøver ikke være Gud. Det er et falsk og fundamentalistisk synspunkt, at kun den religiøse kan være fordret og etisk forpligtet. K.E. Løgstrup mente f.eks., at der ikke gives en særlig kristelig etik for den religiøse, men kun en menneskelig etik for os alle sammen, for nu at henvise til en anden teolog.

Gotfredsen hævder fejlagtigt, at jeg »opfordrer den enkelte til at mærke pligtfølelse og stå fast i en ’selv-konstans’ som vel så i sidste ende ikke kan forbindes med andet end det, man selv beslutter sig for at acceptere«. Det er helt forkert. Man kan netop ikke bare »beslutte sig« for etiske anliggender (så er de netop ikke etiske), lige så lidt som man kan beslutte sig til, om 2+2 giver 4. Etik og matematik er selvfølgelig væsensforskellige, men lad mig alligevel slutte af med denne analogi.

De fleste vil være enige om, at matematik har en objektivitet, der overskrider individets mavefornemmelser. Man kan så mene, at tallene er skabt af Gud, eller man kan mene, at de blot tilhører en orden, som intet individ har skabt. Uanset svaret giver det mening at beskrive de normer, der gælder for matematikken, og det er tilsvarende min interesse, når det gælder menneskets liv: At beskrive de grundlæggende etiske normer, som forpligter os som lidende og handlende væsener.

Læs også: En kritisk læsning af syv populære teser

I min kommende bog »Ståsteder« fremlægger jeg ti etiske grundfænomener, som efter min mening er forpligtende for mennesker, og som er værd at så fast på – med eller uden Gud.

Det er muligvis chokerende for Sørine Gotfredsen, men man kan faktisk være et godt og etisk forpligtet menneske uden at tro på Gud, ligesom man kan være et dårligt menneske med en religiøs tro.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.