Kommentar: Forskningen beskæres for voldsomt

Regeringens forslag om at skære mere end otte procent af finanslovsbevillingen til forskning i 2016 vil gøre stor skade på erhvervslivet og beskæftigelsen.

Novo Nordisk bruger næsten lige så mange penge på forskning som den danske statskasse, men virksomheden er også dybt afhængig af offentlig forskning. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Novo Nordisk bruger næsten lige så mange penge på forskning som den danske statskasse, men virksomheden er også dybt afhængig af offentlig forskning. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Når et frugttræ skal bære mange og gode frugter, skal det indimellem trimmes – små kviste og tynde grene skal klippes af, så nye skud kan komme frem på de store solide grene. Men klipper man for meget af, eller saver de gode grene af, vil træet ikke bære frugt, og høsten bliver ringe. I Danmark har vi høstet flot fra vores forskningstræer.

Med regeringens forslag om at skære mere end otte procent af finanslovsbevillingen til forskning til næste år, mener vi, at det danske forskningstræ beskæres alt for voldsomt, og regeringen risikerer med en sådan varmemesterbeskæring at ramme høsten af forskningen til skade for erhvervslivet og beskæftigelsen.

Alle virksomheder i Danmark – større eller mindre – skal hver dag kunne levere præcis det produkt eller den service, som kunderne helst vil købe. Det mest effektive lægemiddel, den mest miljøvenlige rengøring, den nyeste teknologi eller en dybere forståelse af data.

Men hvordan kan man som virksomhed komme det afgørende mulehår foran konkurrenter i andre lande? Svaret er enkelt: Man skal kunne noget, som de andre virksomheder ikke kan. Konkurrencen er skærpet – ikke mindst uden for landets grænser – og det er afgørende, at danske virksomheder har adgang til den nyeste viden.

Her ligger den offentlige forsknings allerstørste samfundsmæssige værdi. Mens virksomhederne har næsen i sporet på den daglige udfordring, har universitetsforskerne nemlig et andet udsyn. Den offentlige forskning arbejder på at finde ud af det, som virksomhederne ikke engang har opdaget, at de gerne vil vide!

Eksemplerne er mange. Her er et par stykker fra meget forskellige virksomheder.

Lad os begynde med Novo Nordisk. Novo Nordisk er en forskningsvirksomhed og bruger næsten lige så mange penge på forskning og udvikling som den danske statskasse. Men virksomheden er funderet i – og dybt afhængig af – offentlig forskning. Et af Novo Nordisks produkter, som mere end en million diabetespatienter i hele verden har gavn af dagligt, havde aldrig set dagens lys, hvis ikke en forskergruppe på Københavns Universitet havde opdaget et lille interessant tarmhormon med potentiale. Novo Nordisks knowhow og investeringer i at forvandle det lille hormon til et lægemiddel var selvfølgelig afgørende. Men virksomheden havde ikke selv fundet kimen.

Et lignende aktuelt eksempel er forskere på Københavns Universitet, som måske har fundet et effektivt middel mod kræft – malariaparasitproteiner kan populært sagt være med til at slå kræft ihjel. Det er ikke tilfældigt, at det er offentlige forskere – og ikke virksomheder – som lidt uventet opdagede denne mulighed. Midler fra Det Frie Forskningsråd var fødselshjælper og et godt eksempel på, hvad vi kan gå glip af fremover.

Et helt andet eksempel er Labster – en mindre virksomhed, som udvikler virtuelle laboratorier til uddannelse. De har stillet sig på skuldrene af forskere på danske universiteter for at skabe et unikt produkt. Projektet modtager uundværlig medfinansiering fra Danmarks Innovationsfond.

Delta er et lille lollandsk rengøringsfirma. Ny teknologi fra den offentlige forskning har lært Delta at fjerne bakterier uden brug af kemikalier – men med damp og ultralyd. Dermed har Delta fået den konkurrencefordel at kunne gøre rent på steder, hvor kunderne helst ikke vil have kemikalier blandet med produkterne. Igen er den teknologiske mulighed skabt i den offentlige forskning.

Uanset om det er Novo Nordisks behov for nye hormoner, der måske kan være fremtidens behandling af kroniske sygdomme eller Deltas behov for ny kemikaliefri teknologi til rengøring, er den offentlige forskning fundamentet. Man skal have et sundt forskningstræ med en stærk stamme, som der kan knopskydes fra.

I virkeligheden er det misvisende at tale om offentlig forskning alene som en udgift. Hvis vi er fremsynede nok til at betragte den offentlige forskning som en investering, så kan vi også se, at det er en investering, der betaler sig selv ind igennem stærkere virksomheder.

Skal vi sikre, at det er forskning, som virksomhederne efterspørger? Helt sikkert. Skal vi blive endnu bedre til at få forskningen ud at arbejde i virksomhederne? Uden tvivl. Kan man optimere måden, vi bruger de offentlige midler på? Mon ikke. Men man kan ikke beskære bevillingerne med næsten ni procent fra det ene år til det næste uden alvorlige konsekvenser. Og det er en beskæring, der efter vores opfattelse vil skade dansk forskning. Særlig hårdt vil beskæringen gå ud over sundhedsforskning, hvor det allerede er rigeligt svært at komme igennem nåleøjet. Det vil for de enkelte forskere virke helt usandsynligt at få støtte, hvis regeringens forslag gennemføres. Sådan skaber man ikke dynamiske miljøer og karriereveje for unge forskertalenter.

Lægemiddelindustrien omfatter nogle af de virksomheder i Danmark, som skaber flest job herhjemme. Det er samtidig virksomheder, der lever af, at dygtige medarbejdere forsker og udvikler næste generations behandlinger. Stærke offentlige forskningsmiljøer er afgørende; nemlig som grobund for nye ideer, men i høj grad også for de kommende års forsyning af forskertalenter. Med en ambition om – for nu at citere regeringens eget grundlag – at »de danske forskningsmiljøer skal være i absolut topklasse inden for udvalgte styrkepositioner og områder« – så kan de foreslåede besparelser godt undre.

Riget fattes penge, og vi skal alle holde for. Men at forskningen skal trække en så uforholdsmæssigt stor del af læsset, kan vi ikke se fornuften i. Investering i offentlig forskning er sund erhvervspolitik med store samfundsmæssige gevinster for vores sundhed, vores læring, vores miljø og vores vækst. Samtidig skaber den offentlige forskning job i private virksomheder og giver penge i en slunken statskasse, der i virkeligheden var hele udgangspunktet for regeringens forslag om at skære i det danske forskningstræ.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.