Det er dét, der skal drive vort samfund - og ellers bliver kvinder jo ligefrem tvangsudskrevet? Eller hur?

Bare det at der overhovedet kan komme på tale at kønskvotere i bestyrelserne er i sig selv tegn på de massive ligestillingsproblemer vi har på arbejdsmarkedet når halvdelen af talentmassen potentielt fravælges pga køn (og etnicitet/alder, hvis I spørger mig).

At så overveje kønskvotering som en løsning på dét massive problem er i sig selv så grotesk at konsekvensen vil blive mere massiv diskrimination - for eksempel i form af mobning af de kvinder der så kommer med i bestyrelserne og øverste ledelse.

Ingen kvinde ønsker da overhovedet at blive valgt pga køn. Desværre, kan man så sige, for det præcis dét der historisk set er sket med mændene.

Vivian Reding har begrundet lovforslaget om kønskvotering med en undersøgelse, som viste, at flere kvinder i ledelsen gav større overskud i firmaet.

Professor Nina Schmidt har skudt det undersøgelsesresultat fuldstændig ned.

Så nu ved Vivian Reding ikke, om flere ovarier i selskabs-bestyrelserne vil give mindre, det samme eller tørre udbytte.

Hvorfor har man ikke kvindekvote på fodboldlandsholdet?

Mændene må jo være et ubegavet folkefærd som skyer konkurrence fra dem de forventes ikke at kunne stå distancen imod.

Så ringe har jeg egentlig aldrig opfattet vort køn - men jeg er blevet klogere.

Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark

Den moderne mani for lighed bunder måske i menneskerettighederne.
Idealet i rettighederne synes at være lighed for alle, der tilhører menneskearten?
Manien fokuserer imidlertid på udvalgte grupper såsom kvinder og etniske og religiøse mindretal.

Kvalifikationer er den hævdvundne og fornuftige undtagelse, der berettiger positiv forskelsbehandling.
Derved punkteres lighedspraksis, da lighedsidealet bliver afhængigt af en kvalifikationsvurdering, der som alle vurderinger er vanskelig at kontrollere for objektivitet.

Nyligt var der endog et indlæg i Berlingske, som slog til lyd for, at kvalifikationer kun burde berettige til positiv forskelsbehandling, hvis de var erhvervet ved hård træning, som den olympiske deltagere præsterer.
Deltagere i realityshows blev opstillet som modsætningen, der var kommet sovende til deres medfødte kvalifikationer såsom et pynteligt ydre.

Diskussioner om lighed kan altså snart blive komplicerede.
Sagen forplumres voldsomt, når lighedstilhængerne vil udvide menneskerettighedsidealet.
Menneskerettighederne er jo egentlig det menneskelige individs rettigheder overfor staten.

Men nu skal også private firmaer undlade forskelsbehandling?
Det enkelte individ skal efterhånden også i et vist omfang opføre sig som en stat overfor andre.
Nogle grupper i samfundet beskyttes særligt mod diskrimination – også af enkeltindivider.

Det synes svært at begrænse manien med fornuftens argumenter, da en sådan begrænsning i sig selv udgør en diskrimination.
Hvorfor skal kvinder generelt beskyttes, medens grimme mennesker generelt er lovlige ofre for afvisninger og forhånelser?

Kvinden kan diskrimineres, når hun er grim og fed – men ikke fordi hun er kvinde?

hvis de har brug for en kønskvotekrykke... eller hur??