Borgerlige ord

Kinas valg

Jesper Beinov: Netop hjemvendt fra rundrejse i Kina og efter at have iagttaget og talt med en del kinesere i Beijing, Shanghai og i andre millionbyer, slår det mig, hvor glade og tilfredse folk virker med den nyvundne velstand.

Jesper Beinov, red. Kultur, Debat & Navne
Jesper Beinov, red. Kultur, Debat & Navne
Det handler for den kinesiske ledelse netop om at levere velstand, og det udgør en målestok for styrets succes. Det kaldes »performance-legitimitet«.
Udtrykket har jeg fra fra professor Zhang Weiwei, der har skrevet »The China Wave. The Rise of a Civilizational State«. Zhangs pointe er, at Kina er et unikt system, en konkurrerende model, leveringsdygtig i markant kapitalisme og velstand, uanset at styret ikke giver borgerne den type politiske frihedsrettigheder, vi tager for givet.
Vi burde interessere os langt mere for Kina, for det er de kommende års supermagt og vores hovedkonkurrent. Kinas politiske system inspirerer selvfølgelig ikke demokratier i Vesten, men tiltrækker lande i Afrika, Latinamerika, Asien. I disse lande findes Kinas nye allierede, og det forrykker magtbalancen yderligere. Mens Vesten synker, stiger Kina.

Kinas buldrende markedsøkonomi er det, man mest ser i de store byer. Mellem reklamer for de mest hippe vestlige brands blander der sig dis­kret enkelte billboards og posters, der lægger op til på torsdag, hvor skiftedagen i Kinas Kommunistiske Parti starter med den 18. partikongres. Her tager den hidtidige vicepræsident Xi Jinping over, og han får ansvar for Kinas 1,3 mia. borgere. Kongressen afholdes hvert femte år, samler knap 3.000 delegerede, udpeget af de 80 mio. medlemmer.
Ligesom mandarin er modefag i Vesten, er engelsk attraktivt i Kina, kunne jeg høre på flere af de unge, jeg talte med. Mange unge kinesere orienterer sig mod os, klart nok fordi landet i snart 30 år har haft tocifrede årlige vækstrater, uanset at væksten i år er »faldet« til ca. 7,5 pct. Flere hundrede millioner udgør en købestærk middelklasse. Kina er snart verdens største økonomi.
Kina køber sig ind i Vesten, så vi må forvente en naturlig interesse for Kina og dets toppolitikere, ikke mindst fordi Kina magt snart bliver på højde med USAs. Vores systemer må betegnes som umiddelbart uforenelige modeller: Vestlige politiske systemer er kendetegnet ved stor borgerinddragelse. Der er kort afstand mellem folk og politikere, og politiske afgørelser accepteres, fordi borgerne selv vælger politikerne, ligesom vi har demokratiske og mediemæssige kontrolsystemer, der kan gøre kort proces med uduelige magthavere. Upopulære beslutninger tager nok længere tid, det viser krisen, men dette vilkår i deltagelsesdemokratiet gør beslutninger robuste.

Kina har ikke frie valg. Der mangler en fri presse, som kan stille magthavere til ansvar. Der er betydelige krænkelser af menneskrettigheder. Til gengæld leverer magthaverne velstand og knivskarp effektivitet, altså »performance-legitimitet«, og det er tydeligvis nok for de fleste kinesere.
Fortsat velstandsopbygning vil øge presset på oprydning i magtmisbrug og korruption. Et voksende civilsamfund, der er aktivt på nettet, er med til at afdække den slags, og det fænomen kan indirekte vej fremme net- og pressefriheden. Kinas genindtræden på verdensscenen vil få stor betydning. Særligt fordi Kina ikke bliver som os, men vedblivende udgør en anderledes modernitet.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.