Berlingske mener

Kina-handel med perspektiv

Den kinesiske leder Hu Jintaos danmarksbesøg ledsages af en strøm af kommercielle aftaler mellem danske og kinesiske virksomheder.

Mere end 18 mia. kr. blev der underskrevet kontrakter for i går. Og vi har tidligere på ugen oplevet det første større kinesiske opkøb af en dansk virksomhed, nemlig den kinesiske vindmølleproducent Titans overtagelse af en møllefabrik i Varde, som Vestas dødsdømte tidligere på året. Overtagelsen redder i første omgang 120 danske arbejdspladser. Men nok så interessant: Titan vil ekspandere på det europæiske marked for havvindmøller med udgangspunkt i Danmark og dansk-udviklet teknologi.

De kinesiske virksomheder er som bekendt kommet væsentligt bedre ud af finanskrisen end de europæiske, og de har i årevis investeret i Asien, Afrika og Latinamerika. På de seneste har de også overtaget havne og anden infrastruktur i de kriseramte sydeuropæiske lande som Grækenland og Portugal. Og det er kun et år siden, at de overtog aktiemajoriteten i svenske Volvo. Derfor følger det også logisk, at de nu interesserer sig indgående for europæisk og dansk teknologi. Uden at beherske den kan de ikke konkurrere på verdensplan, og det er tydeligvis deres ambition.

Umiddelbart er der grund til at glæde sig over, at kineserne nu synes parat til at tage risici i Europa, hvor vi i den grad savner investeringslyst. Men der er samtidig grund til ekstra opmærksomhed. På plussiden kan man notere sig, at europæiske virksomheder via kinesisk ejerskab får bedre adgang til det kinesiske marked. Kinesiske aftagere er også villige til at betale pæne priser for europæisk teknologi. Yderligere kan kinesiske opkøb i brancher, hvor europæiske virksomheder er nødlidende, være med til at sikre arbejdspladser.

Tager man de kritiske briller på, stikker det i øjnene, at det ofte er vanskeligt at se, hvor store kinesiske virksomheder ophører og det ledende kommunistparti begynder. Og det er altid svært at konkurrere med virksomheder, der har snabelen dybt nede i statskasserne. Desuden kan man frygte, at den kinesiske tilgang til virksomhedsdrift vil være i strid med europæiske værdier omkring åbenhed. Man skal heller ikke vente, at kineserne automatisk indordner sig under lokale europæiske forhold på arbejdsmarkedet. Det har man set grelle eksempler på i bl.a. Polen, hvor kineserne bygger veje for EU-midler. Endelig vil den teknologioverførsel, som bliver resultatet af de kinesiske opkøb, skærpe konkurrencen yderligere - muligvis til ugunst for en del europæiske virksomheder.

Overordnet er der dog flere plusser end minusser ved den kinesiske opkøbsaktivitet, som nu er nået Danmark. Den er et tegn på, at den globale arbejdsdeling virker og nu også kan føre viden, kapital og arbejdskraft fra Asien til Europa. De interessante perspektiver for udviklingen i den dansk-kinesiske samhandel, som tegner sig efter Hu Jintaos besøg, må følges yderligere op af danske virksomheder. Samtidig bør de forpligte sig til at optræde lige så samfundsmæssigt ansvarsfuldt, når de opererer i Kina, som de gør herhjemme. På den måde kan de også bidrage til at fastholde den menneskerettighedsdags­orden i Kina, som de kinesiske ledere i det lange løb bliver nødt til at forholde sig til.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.