Indspark

Kandidater er ikke ringere

Peter Nedergaard Professor i statskundskab, KU
Peter Nedergaard Professor i statskundskab, KU

Er kandidaterne fra danske universiteter ringere end før? Dette spørgsmål har været stærkt debatteret i den senere tid. Spørgsmålet er svært at svare håndfast på, for det forudsætter for det første, at man bliver enige om, hvad god kvalitet af en kandidatuddannelse er, og hvad der dermed eventuelt gør nogen »ringere«. For det andet forudsætter det, at vi er i stand til at måle eventuelle kvalitetsskift over tid, hvilket kan være svært.

Man må derfor nok i betydeligt omfang lade besvarelsen af spørgsmålet bero på, hvad erfarne undervisere og censorer har at sige. Jeg vil påstå, at jeg tilhører denne kategori. Jeg indledte med at undervise på statskundskabsstudiet som instruktor i Aarhus i 1984, og siden da har jeg med små pauser undervist og vejledt studerende på forskellige universiteter. Herudover er jeg i en længere årrække kommet rundt på forskellige samfundsvidenskabelige uddannelser som censor. Det er således alene om dette videnskabsfelt, at jeg kan udtale mig.

På baggrund af ovenstående er det mit klare indtryk, at kandidater fra danske universiteter ikke gennemsnitligt er ringere end før. Hvad der imidlertid gør sig gældende er, at spredningen i kvaliteten af kandidaterne imidlertid er betydeligt større end før.

Vi er således dels i den situation, at der kommer langt flere kandidater ud, som er i den gode ende. Det er kandidater, der som studerende har arbejdet hårdt og er fagligt dedikeret (bl.a. fordi de stiller højere krav til egne præstationer end tidligere), og som er langt mere internationalt orienteret end førhen, f.eks. fordi de har haft et længerevarende ophold på et udenlandsk universitet.

SAMTIDIG KOMMER DER sandsynligvis procentvis flere ud med en kandidatgrad i den anden ende af kvalitetsskalaen, der tidligere ikke var kommet ind, eller som var blevet sorteret fra. Det kan være, fordi man i udgangspositionen har været for svag, fordi fester og erhvervsarbejde har taget tiden, fordi motivationen ikke har været tilstrækkelig eller andre ting.

Alt i alt er normalfordelingen af kvaliteten af kandidaterne fra danske universiteter således efter min vurdering blevet bredere, selv om gennemsnitskvaliteten er forblevet den samme. Hvad gør arbejdsgiverne i den situation? Man kan selvfølgelig i første omgang se mere på, hvilke karakterer, den studerende har opnået, fordi det har en vis sammenhæng med den kvalitet, som den enkelte studerendes kandidatgrad har. Det er imidlertid ikke al lav og høj kvalitet af en kandidatgrad, som genfindes i karaktererne. Det kan f.eks. ikke udelukkes, at samme præstation i visse tilfælde belønnes med et 4-tal og i det andet tilfælde med et 10-tal. Barren sættes ikke nødvendigvis lige højt på alle uddannelser.

DEN SANDSYNLIGE UDVIKLING bliver derfor sandsynligvis, at offentlige og private arbejdsgivere i højere grad end de allerede gør i dag, indfører detaljerede og grundige ansættelsesprøver ved besættelse af stillinger med kandidater fra universiteterne. I virkeligheden vil det også blot indebære en tilpasning til den internationale norm.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.