Day & Dalsbæk

Kan vi lære at leve med arabere?

»Så hvad er det i Danmark, der får muslimer til at blive langt mere ekstreme end i Syd- og Østeuropa? Er det tsunamien af betingelsesløse velfærdsydelser? Er det mangel på konsekvens og disciplin?«

Arkivfoto. Henrik Day Poulsen, speciallæge i psykiatri.
Arkivfoto. Henrik Day Poulsen, speciallæge i psykiatri.

Dagen før terrorangrebet i København havde jeg i min lejlighed i Portugal besøg af en portugisisk jægersoldat. Anledningen var, at hans kone som indretningsarkitekt havde indrettet min lejlighed. Manden havde været udstationeret mange steder i verden inklusive muslimske lande og havde licens til at dræbe. Talen faldt på arabere, som den iberiske halvø jo har haft et meget anstrengt forhold til gennem århundreder.

Lissabon har som Madrid stort set ingen tørklædekvinder eller mænd med mujahideen skæg. Her er der ingen kontanthjælp eller førtidspension. Her arbejder mange for 500 euro per måned. Soldaten sagde, at man på den iberiske halvø havde lært at forstå og tackle arabere.

Derfor gav arabere ikke anledning til større problemer fraset naturligvis terrorangrebet i Madrid. Arabisk er blevet en del af sproget, f.eks. alfombra (gulvtæppe) på spansk og almofada (hovedpude) på portugisisk. Dagen efter spiste jeg frokost på en chic café i Lissabon, hvor couscous og spicy sovs vidnede om en positiv arabisk indflydelse på portugisisk mad. Det var timer før angrebet i Krudttønden.

Soldaten var meget ligefrem og sagde, at man skulle holde arabere i kort snor og tale meget tydeligt og direkte til dem. Ellers misforstod de budskabet. Men det var langtfra umuligt at leve sammen med dem. Da jeg herefter fortalte om skandinavisk velfærd med velmenende sagsbehandlere med checkhæftet fuld af betingelsesløse ydelser, tolerance af halal-diktatur på skoler og accept af særbehandling og arabisk offerkultur, rystede han på hovedet og skålede i den dejlige rødvin fra Alentejo. 20 timer senere slog terroren til på Østerbro.

Ugen før kunne DR-programmet »Perkerdansk« vise en albansk, muslimsk familie fra Kosovo, hvor to søstre opvokset i Danmark havde udviklet sig meget forskelligt. Den ene gik med make up og shorts, mens den anden som 23-årig pludselig tog tørklæde på og blev stærkt troende. De to søstre tog på besøg i Kosovo, hvor stort set ingen muslimer går med tørklæde. Familien rystede på hovedet ad den 23-årige, og onklen sagde, at var hun hans datter, ville han forbyde hende at gå med tørklæde. Hun var blevet tørklædificeret i Danmark. Landet, der først legaliserede pornoen.

Så hvad er det i Danmark, der får muslimer til at blive langt mere ekstreme end i Syd- og Østeuropa? Er det tsunamien af betingelsesløse velfærdsydelser? Er det mangel på konsekvens og disciplin? Er det racisme? Er det en reaktion mod vores endeløse tolerance og angst for konsekvens? Eller klimaet? Jeg har ikke svaret, men jeg tror, at Skandinavien kan lære meget af den iberiske halvø, som har stor rutine i at tackle arabere og leve relativt fredeligt med dem.

I stedet for at tro, at vi aldrig kan lære at leve med arabere, bør vi redefinere vores tilgang til arabisk kultur. Vi skal stille krav og vise tydelig konsekvens. Men også tage kulturen til os i afstemte mængder. Vi skal lære vores habibi (ven) nærmere at kende, men samtidig gøre habibi opmærksom på spillereglerne. Gør vi det, tror jeg på, at vi også i Danmark kan leve med arabere. Men den grænseløse skandinaviske naivitet og tolerance skal begraves og erstattes af tydelig tale, krav og disciplin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.