Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Indspark:

Kampen om Europa

David Gress: Angela Merkel og Nicholas Sarkozy har lovet, at de onsdag vil afsløre, hvordan de agter at fortsætte og forstærke deres »tortur« af de europæiske skatteydere med det ene reelle formål, at de to og deres tusinder af lydige drabanter kan fortsætte deres luksustilværelser på undersåtternes bekostning.

15 Kommentarer

Udadtil vil det naturligvis hedde sig, at det nye initiativ, som vil bestå i at styrke de ikke-folkevalgte eurokraters magt over medlemslandenes finanser, er nødvendigt for at redde euroen ved i første række at forhindre en græsk statsbankerot. Men man skal være født i går for ikke at gennemskue denne skamløse løgn.

Grækenland er for det første allerede i praksis bankerot. Græsk statsgæld forhandles allerede til under halvdelen af nominel værdi. Ingen regner med, at grækerne nogen sinde kan betale deres enorme offentlige gæld tilbage. At nægte fakta trækker kun pinen ud, men Merkel, Sarkozy og EU-eliten er erfarne verdensmestre i at trække unødvendige piner ud, i år eller årtier om nødvendigt.

Den eneste humane og positive løsning er naturligvis at indlede opløsningen af den euro, som aldrig burde være indført på den måde, det skete, nemlig ved at tillade uansvarlige magthavere at optage kæmpelån til den lave rente, som fornuftig tysk finanspolitik lod euroen nyde godt af. Hvis euromedlemskab havde været forbundet med, at tyske finansfolk overtog det nye lands økonomi, havde valutaen måske haft en chance. Ved at lade de lokale vaneforbrydere, altså de græske, spanske, italienske og andre politikere, styre slikbutikken, garanterede man et sammenbrud. Det må have stået selv mikroskopisk små, selvovervurderende og selvoptagne personager som Merkel og Sarkozy klart.

EU er blevet det sande Europas fjende. Det forstår mange ellers kloge mennesker ikke endnu. Jyllands-Postens Per Nyholm, der som få journalister forstår og respekterer Europas mangeartede kristne arv, og at uden kristendom vil Europa ikke eksistere, skriver fortsat henført og naivt om EU som garant for det historiske Europa. Den ellers fornuftige mand må være stærkt miljøskadet, hvis han ikke kan se, at EU af al sin vældige magt systematisk ødelægger og umuliggør det sande Europa, han så retmæssigt elsker og er stolt af.

EU er kristendomsfjendtligt. Det er officiel EU-lære, at islam er en nødvendig og positiv del af Europa, og at ethvert forsøg på at give kristendommen forrang i politik, undervisning eller debat bør kvæles, gerne med forbud mod derhengående ytringer. Det EU, hvis fædre Konrad Adenauer, Alcide de Gasperi og Robert Schuman alle var troende og i øvrigt tysktalende katolikker, er for længst død og begravet, hvilket folk som Nyholm ganske overser.

EU er frihedsfjendtligt, ikke blot ved at begrænse ytringsfriheden, men ved sin stedse mere massive indblanding i såvel den personlige som den kommercielle frihed. EU-magthaverne er for længst gået fra det fornuftige, at sætte konkurrence og bevægelighed fri, til det vanvittige og totalitære, at ville diktere undersåtternes tanker og tvinge virksomheder til at investere i, hvad EU-bureaukrater, der aldrig selv har tjent en ærlig cent, synes er nødvendigt, såsom vind- og solenergi.

EU er kulturfjendtligt. Det er Europas værste fjende, og bør radikalt begrænses i sin magt, jo før jo bedre.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Kvalm krigsretorik

Gress kalder det Kampen om Europa og "tortur" af de europæiske skatteydere. Gress påstår at EU er Europas sande fjende og at EU er kristendoms-, friheds- og kulturfjendtligt.

At Gress så også føler sig nødsaget til at skrive usandheder oven i sin svulstige krigsretorik og paranoide sludder, siger vist mere om forskeren end om EU.

Hvor er mit indlæg???????????????????????????????????

Hvor er mit indlæg, pro EU contra David Gress.
Tak for ytringsfrihed.Finn Bjerrehave Vig

EU er et nødvendigt gode

Efter at have læst og genlæst Davids græsselige blogs forstår jeg fuldt ud, hvorfor det konservative folkeparti synger på sidste vers.

10 års borgerligt misregimente har gjort, at jeg er fuldstændig tryg ved at overlade Danmark til det EU, der rummer et hav af politiske kapaciteter af en kvalitet, der ikke findes i Danmark.

Alene den teoretiske mulighed, at Danmark skulle kunne udsættes for en gentagelse af VKO, giver mig kuldegysninger og får mig til ubetinget at støtte Bruxelles og EU.

Det forenede Europa giver mulighed for at stoppe den platte amerikanisering med dens materialisme og militarisme - er Europas egentlige berettigelse. Lad os udnytte denne vor tids chance.

Vrede og foragt velanbragt

Kære David Gress

Din utilslørede vrede og foragt for den europæiske "politiske elite" er velanbragt, ligesom din påpegning af Per Nyholms forunderlige blindhed med hensyn til ødelæggelsen af det Europa, han så åbenlyst holder af, og hvis mangfoldighed han har "badet" sig igennem og tjent sit levebrød ved.
Når et "fornuftigt" og iøvrigt indsigtsfuldt menneske som han ikke er i stand til at se forryktheden i hele eu-tankegangen, ja så er vi i sandhed ilde faren med hensyn til
at nå ind i forvildede eller ligeglade hoveder.
Deres foragt for Danmark, og nationalstaten i det hele taget, er blevet så monoman, at de ganske har mistet sansen for at høre til noget sted, hverken i himlen eller på jorden.
At Per Nyholms foragt for Danmark er båret af kærligheden til sin firsproglige peruvianske kone, hvem han ikke vil byde at bosætte sig i Danmark på grund af de, som han skriver, 10 års skamløse borgerlige politik, siger dog lidt om hans åndelige habitus.
Den er i sandhed skammelig!

Venlige hilsner

Søren Farup

Kommunalpolitik!

Du er spot-on, David!

Danmark er gået fra at være et selvstændigt land til at være en kommune i EU-staten Neuropa!
Derfor er det i princippet totalt ligegyldigt hvilken regering vi har valgt i Danmark!
Folketinget er jo i realiteten reduceret til en kommunalbestyrelse!
Ingen reelle lovforslag kan blive lov på de vigtige områder..uden EU´s diktatoriske accept!
Derfor er vi prisgivet en udlændingepolitik, som i praksis fratager danskerne førstefødselsretten til vores fædreland!
Derfor bliver nationen frarøvet den udvikling, som er resultatet af en 1000 år lang kristen tro!
Istedet får muslimerne lov at boltre sig og ethvert pip om det urimelige i situationen stemples benhårdt af EU-bureaukratiet som "racisme og diskrimination"!

Dette skrevet af en ikke-kristen, som dog erkender kristendommens betydning for Europa og vores fantastiske udvikling på alle områder!

Helledusseda!

David Gress begynder mere og mere at lyde som en gammel bitter betonsocialist med ondt i historiens realiteter.

Folkeligt demokrati er blot en effekt af "lydige drabanter" og umælende "undersåtter" for deres politiske solkonger.

Hysterisk kaldes det at ikke give kristendom politisk forrang, for "kristendomsfjendtligt".

Kunne Berlingske ikke forbarme sig over staklen og sende ham en æske tudekiks?
De kan gerne sende regningen videre til mig. Jeg lover at betale.

USA er Europas værste fjende - ikke EU

Først en korrektion til ovenstående: "USA er kulturfjendtligt. USA er Europas værste fjende, og bør radikalt begrænses i sin indflydelse i Europa, jo før jo bedre".

David Gress lyder som om han, som så mange andre, har opholdt sig for længe i USA og er faldet for en massiv indoktrinering og den amerikanske drøm.

Den europæiske drøm er fortsat en drøm om lighed og social retfærdighed, trods den kvalme amerikanske og deres danske medløberes propaganda for de frie markedskræfter, der nu igen har skabt global krise.

Kun EU imødekommer europæernes behov og mulighed for at slippe ud af kvælertagene fra kommunisme, islamisk ekstremisme, afrikansk migration, amerikanisme.

Hvis europæerne ikke står sammen om at sikre EU og euroen, vil monstrøse kræfter få frit spil i Europa, og europæisk kultur vil blive tilintetgjort. Det må ikke ske. Europa er unik. Europa er bevaringsværdigt.

BRAVO! Gress, din nye vinkel af EU, eliten af luxuspolitikere

EU er jo et barn af demokratiet, altså det styringværktøj
af organiseret begrænsning og afgrænsning aftaler,som skal styreog kontrolere borgernes aktive liv med indtægt og afgift,hvor politikerne kan sende underskudet tilbage til skatte yderne. MEN! - ikke som på det private marked, hvor gæld,bankerrot og fallit afskrives.
EU fællesskabet er blevet soledarisk med de nye fattige
lande omkring gæld, og på trods! de nye har samme høje
velfærd, MEN kursværdien er kun 1/10.

Du har fuldstaendigt ret

Det er sjaeldent man laeser et indlaeg i berlingeren, der er saa spot on som dette.....

Jeg er ikke kun komplet enig - men fuldstaendig enig!

Den bevaegelse, der pt vil have UK udaf EU er paa rette vej. Hvis der blev et valg om englaendernes medlemskab i EU idag, ville 70% stemme UK udaf EU......

Jeg er sikker paa, at Cameron ikke er EU tilhaenger, men han har i ballsne til, at tage UK fornuftigt udaf af EU. Herhjemme har jeg zero forventning til, at Helle Thorning kan klare bare DKs morads, saaledes er handlingen af hvad vi skal med EU mere milievidt vaek fra dagsordnen end nogensinde, og det paa trods af at DK overtager EU-formandskabet naeste aar......et aar, hvor regeringen kun vil slikke r.. paa alle Bruxelles-paverne.......for det er man jo saa gode til, naar det handler om stoerre magter i Danmark.....

Delstat er en politisk virkelighed

@Mogens Hansen
Jeg forstår din triste latter.
De danske politiker ser ikke Danmark mere som et land men som en delstat. Derfor harmonisrere og ensretter man i stor stil, på sundhed, uddannelse og Demokratie for når alt kommer til alt er Hamburg jo talmæssigt næsten større end Danmark.
Trist - Danmark skal ikke ses som et selvstændigt land men som en storby.