Opinion

Kaj Munk er fortsat interessant

Knud Erik Andersen: Berlingske var først med historien. Den 15. februar skrev avisen: »Uerstatteligt Kaj Munk-materiale frygtes tabt i nazityveri«. Den 16. februar ’vågnede’ Danmarks Radio og Kristeligt Dagblad op med samme historie – og med Berlingske som kilde.

ARKIVFOTO. Unikke dokumenter om drabet på digterpræsten Kaj Munk under besættelsen frygtes at være gået tabt for altid.
ARKIVFOTO. Unikke dokumenter om drabet på digterpræsten Kaj Munk under besættelsen frygtes at være gået tabt for altid.

Så vidt de sidste skriverier – ’krusninger’ – om vores nationalsymbol, der mistede livet i en grøft ved Silkeborg i 1944. Historiske dokumenter er forsvundet

Hvad er det, der er sket? Berlingske mener med baggrund i anonyme vidner at kunne fortælle, at »politirapporter, billeder fra gerningsstedet og håndskriftsprøver fra Kaj Munks drabsmænd« er fjernet.

Desuden skulle den originale seddel, der var hæftet på liget af Kaj Munk – »Du Svin har alligevell arbejdet for Tyskland« – også være fjernet. Sedlen var forfattet af den ene af gerningsmændene, Kurt Carstensen, og havde til formål at skabe en forestilling om, at Kaj Munk var blevet myrdet af den danske modstandsbevægelse.

Motivet til tyverierne ligger ikke klart; ren samlerinteresse handler det formentlig ikke om, snarere den kendsgerning, at 2. Verdenskrig fortsat har stor interesse, også samlerinteresse, så måske handler det som så meget andet om grådighed og penge.

De historiske dokumenter har stor historisk betydning og har i sig selv en værdi. Per Stig Møller er citeret for at sige: »Hvis der er forsvundet originale dokumenter, så mister vi muligheden for, at forskere i fremtiden vil kunne se på sagen med nye øjne og opdage blinde vinkler, som hidtil har været overset. Derfor er det meget vigtigt, at originalmaterialet bevares til eftertiden.«

I skole og gymnasium synes Kaj Munk at få en renæssance. Kaj Munk Forskningscentret på Aalborg Universitet står i dette forår bag en afprøvning af ’den elektroniske Munk’ på en række gymnasier og én folkeskole.

Hverken i folkeskolen eller på gymnasiet fylder Kaj Munk traditionelt meget, når det gælder poesi eller dramatik, men når det kommer til ’Kaj Munk og 2. Verdenskrig’ stiller det sig anderledes.

Kaj Munks eftermæle har flere gymnasier kastet sig over og fået øjnene op for, at Kaj Munk nok blev myrdet i 1944, men hans eftermæle blev behandlet så groft, at man med rette kan tale om flere mord på Kaj Munk. Og dermed er vi tilbage ved udgangspunktet: Munk-materialet i såvel Rigsarkivet som på Kaj Munk Forskningscentret kaster lys over en periode i vort lands historie, som ikke må glemmes, men igen og igen kan vurderes. Måske kan nye øjne vise blinde vinkler på en periode som var. Derfor er det forfærdeligt, hvis originalt kildemateriale er forsvundet.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.