I sin iver at levere et første fornuftigt indspark i Berlingskes spalter, prøver Henrik Dahl at gøre sig lystig over mit navn og stilling. Det er til at se igennem fingrene med. Værre er, at jeg øjensynligt skulle mene, at elever ikke skal have lektier. Havde han nu blot læst de artikler, som han citere, ville han finde følgende konstatering fra undertegnede:
Lektier er med til at disciplinere. Derfor er det vigtigt, at de lærer at få dem lavet, fordi det ruster dem til den videregående uddannelse, som Folkeskolen skal ruste til.
Jeg påpeger blot også, at det er væsentligt for eleverne at vide, hvorfor de skal lave lektierne. Ligeledes er det helt afgørende, at de får tilbagemeldinger fra lærerne. Netop gennem lektierne kan dele af problemstillingen om undervisningsdifferentiering håndteres.

Hej Henrik Dahl,

Jeg synes ærlig talt at det forekommer temmelig fornuftigt at afskaffe noget, som ingen kan giv en god begrundelse for, uanset hvor fastgroet vanen er. Det er et ret vigtigt princip, hvis man vil forbedre sin produktivitet. Hvis du har haft 3 børn gennem folkeskolen ved du, at langt de fleste lektier består i at lave de ting, som man ikke bliver færdige med i timen. Det vil sige, at de dygtigste elever har meget få lektier, og derfor har de succesfulde mennesker, du taler om, sjæældent lært deres flid ved at lave lektier. Kan vi være enige så langt? Det er karakteristisk for dig, at du skriver så arrogant om "en, der hedder Flemming B. Olesen, og har skrevet en ph.d. om lektier". Mon ikke dog han ved mere om emnet end dig?

Hvis ingen af de nu glade lærere er ude af stand til at give en god begrundelse for at give lektier for, kan jeg da godt forstå, at de prioriterer den gode stemning i klassen.
Så er alt jo idelig fryd og gammen. Eleverne kan så få fremmet deres sociale kompetencer, der vel mest går ud på, at de skal blive frigjorte og ikke vige tilbage for at kæfte op om dette og hint, som de så desværre ikke har fået mulighed for at sætte sig ind i. Men lige meget: vi har nu fået lagt kimen til den aktive samfundsborger, der kritisk følger med i samfundsudviklingen, og er påpasselig med at få sin retmæssige del af samfundskagen. Hvor stor denne kage vil blive i fremtiden, kan man nok gøre sig sine overvejelser om, når vi om føje tid står tilbage med en flok samfundsborgere, der ikke forstår hvad det vil sige at fordybe sig i sit fag, dygtiggøre sig og tage det sure med det søde. Men tro mig, vi skal nok få svaret, når eksperimentet med at hygge sig ihjel er ført ud i sin yderste konsekvens. En foreløbig konsekvens er, at den nuværende generation af lærere og pædagoger allerede er nået der til, at de ikke forstår formålet med undervisning godt bakket op af DPU (Europas største pædagogiske universitet)plus diverse knopskud såsom "VIA University College".

For nogle år siden flyttede min hustru og jeg til Dk. fra Fjernøsten for en kortere bemærkning. Datteren var 6 ½ år og havde gået i skole fra hun var 4 – kunne både læse og skrive. Efter et kortere ophold i den danske folkeskole, kom hun en dag hjem og spurgte: ”Hvorfor dog spilde tiden, vi lærer ikke noget og har aldrig lektier for” – hjemmearbejde. Dernæst – ”Der er aldrig ro i klassen”, hvis nogen ønskede at spise eller gå ud, gjorde de dette uden at tænke på den forstyrrelse dette gav.
Pigen blev skoletræt; men gudskelov flyttede vi ud igen, hvor hun kom i en amerikansk skole, fra 08.00 til 17.00 6 dage om ugen. Hun livede op og blev glad for skolen igen, der var ro i klassen og dygtige, veluddannede og motiverede lærere, der ikke spildte tiden på møder etc: men brugte denne til undervisning.

Det er meget sigende, at det stort set uden undtagelse altid er selvbestaltede "eksperter", der anbefaler den lektiefri skole. Ingen forældre efterspørger den - de ved nemlig med simpel, sund fornuft, at den er et blålys.

Jeg har nydt din nye bog Henrik med de spildte kræfter.
Man bør tænke på at lektier er en god måde, hvorpå den enkelte elev kan arbejde alene. Selv at arbejde med stoffet og ikke bare nikke til matematiknørden i klassen i gruppearbejdet.
Når man sidder med 2. gradsligningen alene - ja så skal man måske tænke lidt mere over opgaven end når man lige kigger i naboens resultat.

Det gør vel heller ikke noget, at man prøver at skulle noget til en bestemt tid ?

http://mortendreyer.blogspot.com/

Kære Henrik Dahl.

jeg vil give dig ret i at alle mennesker der er blevet til noget er flittige, Men at lave koblingen mellem lektier og flittighed der er for langt ude.
Flittighed hos et menneske (store som små) opstår når dette menneske, lade sig opsluge af hvad det nu end er det foretager sig, eller målet det bevæger sig mod.

Henrik, jeg har mødt dig til flere forelæsninger, der var spændene og interessante, hvordan er du pludselig blevet en så bitter konservativ postulerende intellektuel.