Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Opinion:

Jeg er pærestolt

Brian Mikkelsen: Jeg er som konservativ pærestolt af den aftale, der netop er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en tilbagetrækningsreform.

27 Kommentarer

Vi går dermed et kæmpestort skridt ad den konservative reformvej. Med aftalen fremrykker vi de forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen, som var aftalt i Velfærdsforliget fra 2006. Samtidig giver vi i fremtiden mulighed for at være på efterløn i tre år, og vi tilbyder seniorførtidspension til dem, der ikke kan arbejde frem til folkepensionsalderen.

Tilbagetrækningsaftalen giver meget betydelige bidrag til at imødegå to store udfordringer for dansk økonomi: Mangel på arbejdskraft og pres på de offentlige finanser. Begge dele er forudsætninger for at have et samfund med vækst og varig velfærd. Vi sikrer en forøgelse af beskæftigelsen i 2020 med 65.000 personer og en forbedring af de offentlige finanser på 18 mia. kr.

Det har længe stået klart, at det uden reformer ville blive svært at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft i de kommende år. Demografien vender, så flere vil forlade arbejdsmarkedet, end der kommer nye til. Derfor er der brug for, at vi bliver nogle flere år på arbejdsmarkedet. Tilbagetrækningsreformen gør det lettere for virksomhederne at skaffe tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft.

Det er produktionen af varer og tjenester i virksomhederne, der er grundlaget for vores velstand og velfærd. Private virksomheders indtjening og job finansierer også vores sygehuse og folkeskole. Reformen af efterløn og folkepension giver et markant bidrag til at sikre sunde offentlige finanser. Der er i dag stor tillid til dansk økonomi, og det skal der også være fremover. Hvis udlandets tillid til Danmark svigter, risikerer vi stigende renter, der vil belaste hele det danske samfund.

Det vil koste arbejdspladser og gå ud over velfærden. Derfor er det vigtigt, at vi med aftalen har givet helt konkrete og kontante svar på, hvordan vi øger arbejdsudbuddet. Jeg synes, at der er en god balance i aftalen. Vi tager selvfølgelig hånd om dem, der ikke kan fortsætte med at arbejde frem til folkepensionsalderen.

De vil blive sikret en hurtig og enkel adgang til seniorførtidspension, når det er den rigtige løsning. Vi har nu taget et stort skridt mod at skabe ny vækst og fremgang i Danmark, men der er stadig udfordringer foran os. Vi vil snart komme med en række nye initiativer, der kan styrke væksten yderligere og gøre det mere attraktivt at skabe arbejdspladser i Danmark.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Eller perle?

Brian Mikkelsen taler ligeså sort som ex-politidirektør Hanne Smæk Hansen. På den anden side: så matcher sproget da politikken.

Ja, en pære er dog en stolt frugt

Når Danmarks pærer læser Brian Mikkelsens ord, så er det lige før de stiller sig på højkant af stolthed og springer ud i blomst. Hvad skal vi dog med fede paver.

Fyr din kommunikationsmedarbejder...

... det hedder pavestolt og ikke pærestolt. Er det en ung fyr på 20 år, der er i ulønnet praktik, der har skrevet kommentaren? For en stolt konservativ, der hylder Gud, Konge og Danmark, roder vel ikke rundt og formulerer sig som en bonderøv?

Hvad med tilliden

"Der er i dag stor tillid til dansk økonomi, og det skal der også være fremover. Hvis udlandets tillid til Danmark svigter, risikerer vi stigende renter, der vil belaste hele det danske samfund."

Men hvordan står det til med den interne tillid blandt det danske system og borgerne?
Her kan du høre henholdvis Anders Samuelsen (LA) og Line Barfods (EL) bud på hvordan tilliden i det danske samfund har udviklet sig de sidste 10 år.
http://www.youtube.com/watch?v=Lcw5o6RZ4SA
http://www.youtube.com/watch?v=z4ReC1zk-B4&feature=related

Projekt-Tillid er sat i verden i protest mod den mistillid, der i dag gennemsyrer beskæftigelsessystemet, og som også hjemmehjælperen, folkeskolelæreren, pædagogen etc. oplever: Fokus er på kontrol og dokumentation, mennesker føler sig mistænkeliggjort og de oplever et system, der netop ikke viser dem tillid.

Det er ikke pærelet....det danske sprog...he he

Mon også BM føler sig 'forfordelt'...og at han gør en 'bjørnetjeneste' nu...GRINER!!!

Ironi kan forekomme!

Pære? Er det blød i samme?

Dine evner som lovgiver er lige så imponerende som dine dansk kundskaber. Selv paven ville være stolt.

Kønsracistisk efterlønsreform.

Nu kan kvinder se frem til 4 års længere otium end mænd.
Hvad er der at være så stolt over "BRIAN".

Racisme er sjældent kønt, nej.

Det er også djævelsk svært at lave love, som omhandler flere racer på én gang. Hvis hunde skal i snor, skal kaniner så også?
Nej du, hvis bare mænd og kvinder tilhørte samme race, så kunne man nøjes med at være kønsdiskriminerende og så lade sagen ende der. Det er meget nemmere end at skulle være racistisk oveni.

spin der stinker

Nobelprisvindende økonom: Forkert at spare sig ud af krisen

Både i Danmark og en række andre europæiske lande har regeringerne fundet sparekniven frem. Det er den forkerte strategi, mener en af verdens mest citerede og anerkendte økonomer - amerikanske Joseph Stiglitz. Han mener, at investeringer og vækst derimod skal i højsædet.
læs på dr2.deadline