Opinion

Jeg er gammel, sur og træt

»Vi er blevet en tilvænnet flok unge mennesker, der er vant til at blive strøget med hårene og får total oprejsning uagtet, hvor forkert vi er på den.«

Kasper Grubak, stud.jur.
Kasper Grubak, stud.jur.

Mit navn er Kasper, og jeg er 22 år og træt. Træt af ungdommen og allerede gammelmandssur. Min baggrund er i Konservativ Ungdom, hvor jeg var aktiv. Tiden lærte mig én ting: At unge er dygtige til at tude over, hvor hårdt vi føler, at vi har det, og at jeg kan stille et ur efter, hvornår det kaster sure opstød af sig.

Den første klagesang kommer fra unge gymnasieelever i foråret. Op mod eksamen bringer flere aviser et indlæg, hvori vi får tudet ørene fulde om, hvor hårdt gymnasieelever har det med at skulle leve op til stigende karakterkrav. Dette for at nå »drømmestudiet«. Det paradoksale i dette er, at den gymnasiale uddannelse rent fagligt aldrig har været værre, siden den sorte skole blev kasseret til fordel for pædagogiske dogmer fra RUC.

Læs også: Studievalg: Der er for langt til Jylland - og den anden vej

Alligevel skal vi årligt lægge øre til elever, som fortæller, hvor hårdt det er at være på, både fagligt og socialt, mens de knokler på deres fritidsarbejde for at spare op til de årlige højdepunkter: Roskilde Festival og Distortion. Jeg medgiver gerne, at mødet med kravet om gode karakterer er første gang, at en stor gruppe af gymnasieeleverne finder ud af, at tilværelsen ikke er ét langt frikvarter bestående af rundkredsspædagogik og fri leg.

Men når de unge mennesker gennem opvæksten ikke har mødt krav og altid fået fortalt af pædagoger og folkeskolelærere, at alle er lige gode – uden selv at indse, at dette er én stor løgn – så gør mødet med muren ondt.

Den næste klagesag kommer i sommeren og hen på efteråret. De unge, som mod al forventning overlevede gymnasiet med et brugbart snit og en flot hue, kan nu se frem til en fremtid på drømmestudiet. Men uden de velhavende forældre, der kan sikre dem en pæn toenhalv værelses lejlighed inden for postnummer 1100-2100, bliver de stærkt indigneret over indretningen på det københavnske boligmarked. Igen opstilles det nærmest som en menneskeret at bo øst for Valby Bakke og nord for Folehaven.

Læs også: Studerende: Besparelser er skyld i rekordmange bristede uni-drømme

Og jeg er træt af det. Vi er blevet en tilvænnet flok unge mennesker, der er vant til at blive strøget med hårene og får total oprejsning uagtet, hvor forkert vi er på den. Om vi er curlingbørn eller blot et produkt af en omklamrende velfærdsstat, er ligegyldigt. Problemet opstår, når de unge mennesker rammer virkeligheden og pludselig skal stå til ansvar for liv og handlinger.

Det forunderlige er, at vi som børn bliver introduceret til livets kolde sandhed: At der er forskel på folk, og at nogle kan drive det længere end andre. Det er ikke alle, der kan komme på førsteholdet. Det er ikke alle, der er lige populære hos det modsatte køn. Det er ikke alle, der bliver inviteret til festerne på trods af pædagogernes formaning i børnehaven om at dele slik ud til alle.

Læs også: Vis respekt for dagens unge

Sådan fungerer livet ikke. Livet er ikke sympatisk. Det er ikke alle, der kan læse psykologi, medicin eller statskundskab, mens de bor i København K. Det er ikke ekskluderende, ej heller uretfærdigt. Der er forskel på folk, og nogle skal bruge flere ressourcer på at kunne deres tyske verber end andre. Tør øjnene og tag de muligheder, livet byder dig.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.