Kommentar

Jeg, en urentabel bankkunde

Torben Mark Pedersen: Danskerne skal vænne sig til tanken om at betale for at have en bankkonto. Andre banker vil følge efter med lignende betalingsmodeller, for der er i længden ingen banker, der kan leve af tabsgivende kunder.

»Det er her, Forbrugerrådets socialistiske dagsorden viser sig. Det er derimod ikke i forbrugernes interesse, hvis gebyrerne ikke er fair eller ikke sikrer den mest omkostningseffektive finansielle formidling, men Forbrugerrådet er mere optaget af at pålægge bankerne (det vil sige: én gruppe af bankkunder) at betale omkostningerne for statens krav om, at alle modtagere af overførselsindkomst og løn fra det offentlige skal have en bankkonto, end af at varetage forbrugerinteresser generelt.«
»Det er her, Forbrugerrådets socialistiske dagsorden viser sig. Det er derimod ikke i forbrugernes interesse, hvis gebyrerne ikke er fair eller ikke sikrer den mest omkostningseffektive finansielle formidling, men Forbrugerrådet er mere optaget af at pålægge bankerne (det vil sige: én gruppe af bankkunder) at betale omkostningerne for statens krav om, at alle modtagere af overførselsindkomst og løn fra det offentlige skal have en bankkonto, end af at varetage forbrugerinteresser generelt.«

Jeg er en urentabel bankkunde, og jeg venter at modtage et brev fra Danske Bank med beskeden om, at jeg fremover skal betale 120 kr. i kvartalet for min bankkonto, netbank og beskedne aktiedepot. Det vil få mig til seriøst at overveje at skifte bank.

Det koster øjensynligt langt mere at producere de bankydelser, som jeg benytter mig af, end banken tjener på de beskedne engagementer, jeg har med min bank. Som økonom kan jeg godt forstå, at Danske Bank ikke kan leve af deres urentable kunder. At drive bank er en forretning, det er ikke et filantropisk foretagende, og ingen erhvervsdrivende kan leve af tabsgivende kunder. Heller ikke banker.

Danske Bank må have forudset, at deres nye abonnementsordning vil føre til kundeflugt, og konkurrenterne vil stå i kø for at byde de nye kunder velkommen. Men hvorfor egentlig? Hvis Danske Bank ikke kan tjene penge på en given kunde, hvordan skulle andre banker, der tilmed er mindre IT-baserede, så kunne tjene penge på den pågældende kunde?

Konkurrenterne burde overveje dette nærmere, før de byder alle de nye kunder velkommen. For hvis de heller ikke kan tjene penge på en kunde, hvorfor skulle de så byde dem indenfor? For vækstens skyld? Fokus på vækst frem for indtjening er et af faresignalerne i bankverdenen, og det er ofte et tegn på en usund forretningsmodel. Det har vi om noget lært af den finansielle krise.

Hvis konkurrenterne handler økonomisk fornuftigt, vil de følge Danske Bank og opkræve betaling for de ydelser, de stiller til rådighed med en bankkonto.

Selvom Danske Banks nye abonnements­model vækker vrede, så er der tale om en både fair og økonomisk fornuftig gebyrpolitik.

Jeg er da irriteret over at skulle betale 480 kr. om året for en ydelse, jeg hidtil har fået gratis, men jeg kan samtidig godt se det urimelige i, at boligejeren i dag betaler en højere rente på sit boliglån for, at jeg kan slippe for at betale for de serviceydelser, jeg benytter mig af i banken. Det er ikke fair.

Den nye abonnementsmodel er derimod fair, fordi den indebærer, at kunder i højere grad betaler for de serviceydelser, de benytter sig af, og som det ikke er gratis at producere.

Det er også fornuftigt, fordi det er et økonomisk sundt princip, at varer og serviceydelser prisfastsættes ud fra (marginal-)omkostningerne. Det fører samlet set til det mest effektive finansielle system til gavn for både private og dansk erhvervsliv.

Men kan det virkelig passe, at det koster 120 kr. i kvartalet at drive en bankkonto og netbank, når alt foregår med IT? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at hvis Danske Bank opfører sig økonomisk rationelt og forsøger at maksimere deres indtjening, så vil de fastsætte gebyrerne, så de ikke skræmmer de gode kunder væk, men så høje, at de giver de urentable kunder en tilskyndelse til at søge væk. Vi kan udlede deraf, at det koster i omegnen af 120 kr. i kvartalet at servicere en bankkunde med adgang til betalingsformidling, netbank m.m. Det er således en fair pris at betale.

Og er man uenig, er det jo en let sag at skifte til en af de over 100 andre danske banker.

Bør det ikke være gratis at have en bankkonto? Det er forståeligt, at det vækker irritation, når man pludselig bliver opkrævet betaling for noget, som hidtil har været ’gratis’ (hvilket er en falsk betegnelse, for det betyder jo bare, at andre betaler), og Forbrugerrådet der alle dage har været en socialistisk interesseorganisation mere end en varetager af forbrugerinteresser er ude med budskabet om, at da alle er tvunget til at have en bankkonto, bør det også være gratis.

Forbrugerrådets afdelingschef Vagn Jelsøe fremfører det sofistikerede argument, at »det får det til at stritte i mig.« Ifølge Forbrugerrådet skal bankerne »vise samfundsansvar«, selvom det er staten, der pålægger borgerne at have en bankkonto. Det er her, Forbrugerrådets socialistiske dagsorden viser sig. Det er derimod ikke i forbrugernes interesse, hvis gebyrerne ikke er fair eller ikke sikrer den mest omkostningseffektive finansielle formidling, men Forbrugerrådet er mere optaget af at pålægge bankerne (det vil sige: én gruppe af bankkunder) at betale omkostningerne for statens krav om, at alle modtagere af overførselsindkomst og løn fra det offentlige skal have en bankkonto, end af at varetage forbrugerinteresser generelt.

Forbrugerrådet varetager i hvert fald ikke de forbrugeres interesse, der via højere renter på deres banklån betaler for alle gratisterne.

Jeg er hverken ansat i Danske Bank eller i nogen anden finansiel institution, så jeg har ingen interesse i at forsvare bankerne. Jeg tror bare, at danskerne skal vænne sig til tanken om at skulle betale for at have en bankkonto.

Andre banker vil følge efter med lignende betalingsmodeller, for der er i længden ingen banker, der kan leve af tabsgivende kunder.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.