Kommentar:

Ja, ord betyder noget

Lars Hedegaard: Søren Pind og en række andre har meldt sig ud af Trykkefrihedsselskabet i protest mod Lars Hedegaards syn på islam og muslimer. Nu tager Hedegaard til genmæle: Vi må prise og lykkelige over, at mange muslimer ikke vil vedkende sig islams kanoniske kvindesyn. Og vi skal også være glade for, at mange muslimer ikke slutter op om islams erobrertrang.

Som vi ved, er der masser af muslimer, der undlader at følge Muhammeds eksempel, men man kan næppe påstå, at de får megen hjælp af deres religiøse og politiske ledere.Der er også muslimer, der stadig tror på skrifterne og de retslærde. For ord betyder noget. Og når ordene stammer fra Gud, betyder de ekstra meget.
Som vi ved, er der masser af muslimer, der undlader at følge Muhammeds eksempel, men man kan næppe påstå, at de får megen hjælp af deres religiøse og politiske ledere.Der er også muslimer, der stadig tror på skrifterne og de retslærde. For ord betyder noget. Og når ordene stammer fra Gud, betyder de ekstra meget.

Så gik Søren Pind fra Trykkefrihedsselskabets rådgivende råd og gav som begrundelse, at jeg har sagt nogle forfærdelige ting, som han ikke kunne stå model til.

Det er nu heller ikke TFS-rådets opgave at blåstemple formandens udtalelser. Rådets berettigelse er at rådgive Trykkefrihedsselskabets bestyrelse om, hvordan vi kan forbedre vores arbejde i forsvaret for det frie ord, påpege fejl og mangler i vores indsats for ytringsfriheden, foreslå emner eller problemer, vi burde tage op osv.

Vi er ikke en klub af enige, men en forening til forsvar for ytringsfriheden. Og ganske særligt er vi ikke et politisk parti, der skal have meninger om noget som helst andet end retten til at ytre sig frit inden lovens rammer.

Som Pind så rigtigt bemærker: »Ord betyder noget.« Og han citerer mig i sin kommentar i Berlingske Tidende for følgende ord: »Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder - de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers. ... Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi.«

Det er ganske rigtigt et horribelt udsagn. Men det er ikke mit udsagn - hvilket jeg er sikker på, at det heller ikke har været Pinds mening at antyde. Jeg prøver i kort form at gengive islams kvindeopfattelse. Ikke alle muslimers opfattelse og ikke alle muslimers handlinger, men den opfattelse, der fremgår af de hellige skrifter og af autoritative talsmænds udsagn gennem 1400 år.

Vi må prise os lykkelige over, at mange muslimer tydeligvis ikke vil vedkende sig et sådant kvindesyn. Men det rokker ikke ved det faktum, at det er islams kvindesyn. Vi må også være glade for, at ikke alle muslimer slutter op om islam erobrertrang.

Jeg er meget enig med de debattører, der i anledning af den igangværende ballade har skrevet, at vi ikke uden videre kan slutte fra Koran-vers, hadither og Muhammeds levnedsbeskrivelser og til det trosindhold, som i dag forfægtes af islams autoritative udlæggere. Hvis de siger noget andet, end der står i de gamle bøger, skal de gamle bøger ikke lægges dem til last.

Men uheldigvis siger de ikke noget andet. Vi har endnu til gode at høre en imam, retslærd eller politiker med blot nogen indflydelse på ummaen tage afstand fra islams kanoniske kvindesyn og imperialisme.

Lad mig f.eks. citere, hvad kraften bag indførelsen af Den Islamiske Republik Iran, ayatollah Khomeini, havde at sige om kvinder og sex:

»En mand kan have seksuel fornøjelse af et barn, selv om det blot er en baby. Han bør imidlertid ikke trænge ind. Hvis han trænger ind, og barnet lider skade, så skal han være ansvarlig for hendes underhold hele livet. Imidlertid ville denne pige ikke kunne tælles med som en af hans fire faste hustruer. Manden vil ikke være berettiget til at gifte sig med pigens søster.«

Jeg må nøjes med at konstatere, at ayatollahens åndelige efterkommere - Irans nuværende magthavere - kan samle store mængder af tilhængere til gadedemonstrationer, og jeg spekulerer på, hvor sjovt det mon er at være en lille pige ude på landet i Iran. Og nu vil Khomeinis tilhængere med tilladelse af Københavns borgerrepræsentation opføre en stormoske i Nordvestkvarteret.

Men Khomeini var shia-muslim. Hvad har den indflydelsesrige sunni-muslimske prædikant Jusuf al-Qaradawi at sige om kvinder? Anstændige kvinder går tildækket og har derfor krav på ikke at blive antastet. »Legesyge« og »letsindige« kvinder, som man kan kende på, at de ikke går med hijab, kan derimod ikke forlange respekt. Hvad Qaradawi mener, de utildækkede kvinder udsætter sig for, siger han ikke. Man kan gætte.

Søren Pind og jeg kan måske også enes om, at den tyrkiske statsminister Recep Tayyip Erdogan er en mand med en vis indflydelse over den sunni-muslimske umma. I hvert fald nyder han udbredt støtte blandt tyrkere, ellers var kan nok ikke statsminister.

Under en nylig debat om islams væsen mellem to af mine venner¿ Daniel Pipes og Wafa Sultan, citerede Wafa Sultan Erdogan for følgende betragtning: Der findes ingen »moderat islam eller yderligtgående islam. Der er islam, og mere er der ikke at sige.«

Meget tyder altså på, at er der to, der står sammen i spørgsmålet om, hvad islam går ud på, er det Erdogan og mig. Forskellen er den, at Erdogan skal ind i EU, mens der mest er stemning for, at jeg skal ud.

Og hvilke planer har islam (altså ikke hver eneste muslim i verden, men islam som ideologi) så for os, der bor i Vesten? Også her er Khomeini forbilledligt klar: »Islams endemål er verdensherredømmet.«

Hvordan det skal opnås, har den tidligere algeriske statschef Houari Boumedienne gjort sig sine tanker om: »En dag vil millioner af mennesker forlade den sydlige halvkugle for at trænge ind i den nordlige. Givetvis ikke som venner. For de vil komme for at erobre den. Og de vil erobre den ved at befolke den nordlige halvkugle med deres børn. Vore kvinders skød vil give os sejren.« Det sagde han i 1974 - og ikke tilbage i den mørke middelalder.

Daniel Pipes, der har sæde i Trykkefrihedsselskabets rådgivende råd, mener, at løsningen på problemerne er en moderat og demokratisk islam, som han ganske vist erkender endnu ikke findes, og som aldrig har eksisteret. men som han håber vil komme en dag. Det gør jeg også, for intet skulle være mere velkomment.

Psykiateren Wafa Sultan, der startede livet som rettro muslim i Syrien, er mere pessimistisk: Islams mål er at påtvinge hele verden shariaen, den islamiske lov. Hvad angår kvindernes stilling, henviste hun under debatten til Muhammed, der giftede sig med en ni-årig pige. Så længe islamiske skriftkloge fremstiller profeten som det perfekte menneske, kan der ifølge Sultan ikke være lighed mellem mænd og kvinder.

Som vi ved, er der masser af muslimer, der undlader at følge Muhammeds eksempel, men man kan næppe påstå, at de får megen hjælp af deres religiøse og politiske ledere.

Der er også muslimer, der stadig tror på skrifterne og de retslærde. For ord betyder noget. Og når ordene stammer fra Gud, betyder de ekstra meget.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.