Israel bør kunne presses

Fathi El-Abed: Det burde være muligt at presse Israel til indrømmelser. De nuværende forhandlinger skal munde ud i en holdbar og retfærdig fred.

47 Kommentarer

Fredsforhandlinger

Israels ambassadør Arthur Avnon fremhæver i gårsdagens avis Israels ønske om fred i et indlæg, der til forveksling ligner indlæg fra hans ambassadørkollegaer i andre lande. Alligevel lyder det som sød musik, og mit håb er, at det er et reelt ønske - én gang for alle.

Tvivlen er dog begrundet!

Benjamin Netanyahu bekendtgjorde for en uge siden sine »visioner« for en eventuel fred med palæstinenserne:

Udover at palæstinenserne skal acceptere det umulige - nemlig Israels »ukrænkelige jødiskhed« og israelsk kontrol over land-,luft- og sø-grænserne i det kommende Palæstina samt fuld israelsk kontrol over Jordan-dalen. Så kræver Israel efterhånden - som en klar konsekvens af en massiv og aggressiv bosættelsespolitik - at 1967 grænserne ikke danner grundlag for forhandlingerne.

Samtidig proklamerede Israels særdeles udiplomatiske udenrigsminister, ultranationalisten Avigdor Lieberman, at enhver plan om at forlænge bosættelsesstoppet - der slutter sidst på måneden - vil resultere i, at hans parti træder ud af regeringskoalitionen.

For palæstinenserne er det en forudsætning, at der sættes en stopper for flere bosættelser eller udvidelser. Med over 500.000 bosættere, der ulovligt har koloniseret enorme områder på Vestbredden - herunder den besatte palæstinensiske by Østjerusalem - kan en fortsættelse af bosættelsespolitikken ikke være et tegn på ønsket om fred.

Da Oslo-fredsprocessen blev indledt i 1993, boede der ca. 150.000 bosættere på Vestbredden. Ulovligt vel at mærke. Og nu 17 år efter med utallige fredsinitiativer, konferencer og løfter fra det internationale samfund til palæstinenserne om fred og frihed har israelerne på intet tidspunkt levet op til deres gyldne løfter. Tværtimod. De små bosættelser er for længst blevet til byer, der bryder Vestbreddens bakketoppe og omringer såvel Østjerusalem som stort set samtlige palæstinensiske hovedbyer på Vestbredden.

De omfattende og dramatiske geografiske og demografiske ændringer, som Israel har foretaget gennem de sidste fire årtier er efter Israels opfattelse det reelle forhandlingsgrundlag.

Da bosættelsespolitikken blev iværksat i kølvandet på krigen i 1967, lød der et ramaskrig fra USA og resten af verden, der berettiget mente, at en besættelsesmagt ikke må flytte egne borgere til besatte områder. Israel beroligede - med succes - at »foranstaltningen« var midlertidig, indtil freden indtraf, og at samtlige bosættere vil blive flyttet tilbage til Israel. Virkeligheden har vist noget helt andet!

Netanyahu-regeringens ønsker er i modstrid med verdenssamfundets.

Fredsforhandlingerne bygger for første gang på en sjælden og historisk konsensus i det internationale samfund. Og medmindre Israel reelt planlægger endnu en krig i området - hvad mange mener er forklaringen på Benjamin Netanyahus pludselige fredsvilje - så burde det være muligt at presse Israel til indrømmelser.

Ingen ønsker freden mere end palæstinenserne - af åbenlyse grunde. Men de nuværende forhandlinger skal munde ud i en holdbar og retfærdig fred. Ellers vil freden være en utopi - til glæde for ekstremisterne på begge sider.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Usandheder omkring Israel

Der er indlæg, som har krydset og fortsat krydser hinanden, men sådan er cyberspace.

Lidt utilregneligt i modsætning til de Israel kritiske debattører, som man altid ved hvor man har. De tromler altid løs med samme retorik efter devisen ”Jo flere gange man gentager en løgn, desto større chance er der for, at den bliver til sandhed”. Disse anti israelske debattører ved man som sagt hvor man har, men hvor er de uvederhæftige og hvor er de dygtige til at lancere sine løgne. Lidt ros skal de jo have.

Arild Ejsing har fuldstændig ret, når han siger, at der må være adskillige læsere, som har fået et bedre indblik i, hvad det er Israel står overfor.

Alle Arild Ejsings kommentarer er fremsat med fyldestgørende dokumentation fra pålidelige kilder. Mange argumenter har været nye for mig, og ved nærmere undersøgelser finder jeg, at Arild Ejsing udviser en fabelagtig evne til at sætte Israel i et korrekt perspektiv.

Israel er en fuldbyrdet kendsgerning. Den står ikke til debat. Hele konflikten skyldes først og fremmest arabisk- og sidenhen palæstinensisk modvilje til fred, som oftest dikteret af en ufredelig religion med islamister i spidsen.

Disse fascistiske arabere støttes så af den venstre-orienterede elite i Europa! Og dette besynderlige parløb har jeg tidligere gjort rede for med henvisning til blandt andet Stalins og Hitlers alliance.

Alle andre konflikter er siden 1945 løst med, at taberne af af alle angrebskrige, altid har båret den største byrde ved en senere ægte fred. Sådan må det også være i Mellemøsten. Derfor er jeg enig med Arild Ejsing i, at presset nu bør lægges på andre, og ikke på Israel.

Presset på Israel

Jens Kjærbøl har nu bevæget sig over på et andet debatområde, idet han mener, at forfatterne er en meget forkælet branche, fordi de får bibliotekspenge i 70 år. Han har nok ikke andet liv. Presset på ham her har forhåbentlig fået til følge, at nogle har fået større indblik i og forståelse for Israels situation og derfor kan indse, at nationen til stadighed har været udsat for et ganske urimeligt pres, og at det derfor er på tide, at presset lægges andre steder.

Jens Kjærbøl fortsætter med at benægte fakta

Til Jens Kjærbøl, i fortsættelse af dit nedenstående indlæg må jeg så konstatere, at du benægter fakta. Dine påstande, som iøvrigt er fulde af løgn, bedrag, misvisende henvisninger samt sædvanlig antiisraelsk propaganda, har
intet med zionister at gøre.

Iøvrigt, har du ikke glemt et par nederdrægtige påstande?

Eller fik du det hele med fra din antijødiske checkliste?

Jeg gider ikke bruge mere tid på et fæ som dig.

MVH/Ole Groth-Andersen

Om at tro

@ Jens Kjærbøl. Din beskrivelse af de evangelisk kristnes forestilling om den sidste dag kan jeg ikke genkende. Har jeg hørt den, må jeg have glemt den igen, men du finder den altså latterlig? Hvad mener du så om den muslimske variant? Noget siger mig, at du ikke kender den, og hvis du gjorde, ville du vare din mund, men at folk kan lade sig overbevise om det mest ulogiske og det helt usandsynlige, er du jo selv et levende bevis på. Så igen: Skal der være logisk konsekvens i din forestillingsverden, så må den tro, du søger at forkynde være mindst lige så latterlig. Og det finder jeg at være aldeles troværdigt, de kendte omstændighedes taget i betragtning.

Kjærbøls syge valg

@Jens Kjærbøl. For det første ved jeg, at den første folkeoptælling, der internationalt er accepteret som brugelig, er den britiske fra 1947, og at det bl.a. skyldes de meget svære forhold for en sådan i disse områder, og for det andet foretrækker jeg at sætte min lid til et pålideligt øjenvidne frem for tal, som man ikke ved, hvorledes man er kommet til, især når man ved, at de aldrig kan være blevet blevet godkendt af de erfarne.
Det er et valg, og sådan vælger sandhedssøgende realister, frem for folk som dig. som enhver realist hurtigt kan finde ud af søger bekræftelse på det ønskede uanset sandheden. Hvis sandheden går imod dine syge forestillinger, fornægter du den. For eksempel ramte påstanden, at Palæstina var et land uden folk, og jøderne var et folk uden land, plet med hensyn til de virkelige forhold. I din tågede hjerne må sandhed være løgn, ellers kan du ikke finde ud af det og så har du det ikke godt. Her stikker sovjetpropagandaen sit hæslige hoved frem som for at hovere over, at der stadig findes stakler, der vil holde dens principper i live.

Massiv zionistisk misinformation

@ Arild Ejsing
AE skriver om Palæstina umiddelbart før jøderne begyndte at invadere fra Europa: "... et øde og forsømt sted, som på grund af ottomansk brandbeskatning tillige var næsten mennesketomt."

Påstanden "Palæstina var et land uden folk, og jøderne var et folk uden land" blev brugt med stor propaganda-succes af Israel.
I følge Microsofts Encarta boede der i 1880 450.000 mennesker i Palæstina, af disse var de 95% arabere.

De evangelisk kristne har overtaget den zionistiske propaganda. Den passer som fod i hose til deres latterlige tro på, at alverdens jøder skal samles på et sted som forudsætning for Messias genkomst ved nedstigning på Oliebjerget i Israel.

Kjærbøls vrængbillede

Den jødiske stat var zionisternes mål. De fleste immigranter der ankom efter 1880 havde ikke overskud til at beskæftige sig med den slags fantasier. Den sydsyriske provins, som området hed, var et øde og forsømt sted, som på grund af ottomansk brandbeskatning tillige var næsten mennesketomt. (Jævnfør Mark Twains "Innocents Abroad") Immigranterne havde nok at gøre med at bebygge og opdyrke de frugtbare jorder, hvor visse malariabefængte sumpområder dog først skulle drænes. Som området blomstrede op økonomisk, tiltrak det arabere, der altid har vidst, hvor en god handel var at finde. Faktisk var både ottomaner og almindelige arabere glade for ankomsten af de antreprenante jøder, fordi de skabte liv og fremskridt i området. Først omkring 1920 blev de muslimske gejstlige så foruroliget over den jødiske indflydelse, som truede islams dominans, at de foranstaltede de første massakrer på forsvarsløse jødiske landmandsfamilier ud fra det resonnement, at de var flygtet fra pogromer, så måske man kunne skræmme dem til at flygte videre. Som bekendt valgte jøderne at bevæbne sig og tage kampen op. Det strider mod alt, hvad en muslim kan lade sig byde, og derfra har det så eskaleret til det, vi kender i dag.
Virkeligheden ser jo noget anderledes ud end det falske, du med din propaganda forsøger at pådutte de naive. Sagen er jo, at du ikke kender andet til historien og specielt den jødiske, end det du har fra muslimsk propaganda, og som du har valgt at stole på, på trods af muslimsk religiøs sædvane med hensyn til sandhed, når det angår islam, og imod den vestlige erfaring, at demokratier har endog meget svært ved at kunne føre folk bag lyset for en længere periode.

Fred i en heksekedel

@ Arild Ejsing
"... en jødisk stat, hvor jøder kunne leve trygt i fred, og det naturlige område ville være Palæstina, ..."

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet gjorde palæstinenserne oprør mod den stigende indvandring af zionister.

10 år før staten Israel blev udråbt, var den israelske skygge-regering i Europa indstillet på at fordrive palæstinenserne med magt, hvis de ikke fjernede sig frivilligt.

Det kæmpestore flertal af de zionister, som har invaderet Palæstina, rejste dertil på et tidspunkt, hvor Palæstina allerede var blevet en heksekedel.

Zionisterne invaderede Palæstina for at kunne dele kultur eller religion med ligesindede.

Det er en illusion, eller at trække progrom- eller holocaustkortet, når det hævdes, at zionisterne invaderede for at få fred.
Påstanden bliver totalt latterlig, når det f.eks. drejer sig om zionister fra Danmark eller USA m.fl.

Kjærbøls forbandelse

@ Jens Kjærbøl. Kort tid efter krigen kørte jeg gennem Tyskland og Frankrig med bl.a. et kort ophold i Hamburg. Masser af større og mindre byer ned til landsbyer var smadret lige så slemt som Hamburg. Med billeder og beretninger fra Østfronten og Fjernøsten udgør Anden Verdenskrig et så ubeskriveligt helvede i forhold til din opremsning af Israels påtvungne bedrifter, at de ligner leg i en børnehave. Hvordan har du det med selv at tilhøre folkeslag, hvis gerninger i den grad overgår, hvad du kan diske op med om Israel, og hvor din moralske dom over israelerne nødvendigvis må ramme dig selv som en boomerang. Selvhadet burde holde dig indespærret i et mørkt rum for altid, hvis der skal være nogen som helst logisk relevans i dine forestillinger om menneskelig moral. Tvært imod fører du dig frem. Hvad er formålet?

Ismerne

Nazisme, kommunisme og islamisme har det tilfælles, at de er totalitære systemer, der stort set bruger samme opskrift til deres forsøg på at overtage og styre områder. Det eneste zionisme har til fælles med disse ismer er, at det er en bevægelse, der som disse stadig har sine tilhængere i demokratier men ikke med afgørende opbakning fra befolkningen. Zionismen var en bevægelse, der opstod som følge af bl.a. europæernes chikaner og pogromer mod deres jøder. Bevægelsens mål var at søge oprettet en jødisk stat, hvor jøder kunne leve trygt i fred, og det naturlige område ville være Palæstina, hvorfra jøderne oprindelig kom, hvor jøderne har haft den eneste selvstændige stat i historisk tid og hvor der siden altid har levet jøder.
Det ironiske er, at langt fra alle jødiske emigranter bekendte sig til zionismen, men med den islamiske aversion mod at anse jøder som ligeværdige og de derved opståede fjendtligheder, blev sameksistens med muslimerne umuliggjort og oprettelsen af zionisternes drømmestat en nødvendighed.