Invester i en ny energipolitik

»Vi skal ikke trække i vindbremsen. Men vi skal heller ikke ukritisk trykke vindspeederen i bund. Derimod skal vi have en energipolitik, som sætter handling bag visionen om at blive verdens mest elektrificerede region.«

»Nærmest ugentligt er der en international delegation, som vil udforske vores evne til at integrere vindkraften. Vi kan også konstatere, at vi i 2013 eksporterede for 49 mia. kr. vindmølleteknologi til et voksende globalt marked.« Foto: Scanpix
»Nærmest ugentligt er der en international delegation, som vil udforske vores evne til at integrere vindkraften. Vi kan også konstatere, at vi i 2013 eksporterede for 49 mia. kr. vindmølleteknologi til et voksende globalt marked.« Foto: Scanpix

Hver femte krone fra den danske vareeksport kommer fra energiindustrien. 56.000 mennesker er beskæftiget med energi i Danmark. Vi har en forsyningssikkerhed i verdensklasse, og hvis man skraber elprisen fri for afgifter, så ligger den rigtig pænt sammenlignet med andre europæiske lande. Den lave elpris er endda inklusiv bidraget til vedvarende energi og forskning, som får Peter Seier Christensen og Pernille Vermund til at ønske, at Danmark trækker stikket på vindkraftsatsningen.

Læs også: Vindmølle-satsningen bør genovervejes

Med afsæt i den danske energibranches styrkeposition vil jeg argumentere for, at vi ikke skal trække vores vindinvestering tilbage. Derimod har vi brug for en ny energipolitik, som skal gøre virkelighed af visionen om, at vi kan blive en af de mest elektrificerede regioner i verden og være leverandør af vedvarende energi til Europa.

Det kræver selvfølgelig, at man er enig i præmissen om, at en grøn omstilling er nødvendig. Det er rigtigt, at dansk omstilling kun bidrager marginalt til det globale CO2-regnskab. Men nærmest ugentligt er der en international delegation, som vil udforske vores evne til at integrere vindkraften. Vi kan også konstatere, at vi i 2013 eksporterede for 49 mia. kr. vindmølleteknologi til et voksende globalt marked.

Vi ved også, at en meget stor del af Europas kraftværker skal på pension. Og der skal investeres massivt i ny energiteknologi. Samtidig er elprisen så lav, at nyinvesteringer i alle former for energiteknologi vil indebære et behov for en eller anden form for supplement. Her er vindkraft allerede i dag konkurrencedygtigt med andre CO2-fattige energiteknologiformer – eksempelvis har Storbritannien valgt at investere i et atomkraftværk, der får mere i støtte, end vi betaler for havvind.

Læs også: Vindenergi blæser forbi kul og gas

Derfor er vi stolte af, at Danmark har en elpris, der selv med betalingen for vedvarende energi er lavere end f.eks. den tyske og hollandske, og en pris som ligger cirka midt i feltet i EU.

Det er fordi, både energisektor og politikere er optaget af, at vores omstilling skal være omkostningseffektiv. Danmark er også et af de europæiske lande, som får mest vedvarende energi for pengene. Det viser en ny opgørelse fra det europæiske energitilsyn, CEER. Vi bliver kun overgået af lande som Norge og Sverige, der er rige på vandkraft, som er den billigste vedvarende energiteknologi. Vi har ikke elve og bjerge, vi har i stedet satset på den rigelige danske naturressource: vind. I samspil med biomasse, der erstatter kul, er det en omkostningseffektiv vej. I forventning om en højere pris på CO2 vil vindkraften i løbet af en årrække kunne stå på egne ben uden støtte.

Sidst, men ikke mindst har vi selv med de nu over 40 procent vind i elsystemet en forsyningssikkerhed i verdensklasse. Danskerne har strøm i kontakten 99,997 procent af tiden. Forsyningssikkerheden er også en af de væsentlige grunde til Apples beslutning om at rykke et datacenter til Danmark. Elprisen og vindmøllesatsningen har tilsyneladende ikke afskrækket dem.

Betyder det så, at vi ikke vil diskutere vindsatsningen? Nej. For hvis danskerne fortsat skal kunne bakke op om den satsning, skal vores vindkraft være en værdifuld vare. Og når vi nu har investeret massivt i vindkraften, og der er få år til, at det vil være en fuldt økonomisk bæredygtig teknologi, så skal vi sikre, at vi får maksimalt udbytte af den investering, vi har foretaget. Det kræver, at vi løfter visionen om at blive den mest elektrificerede region i verden. Det kræver en ny energipolitik.

Den vil indebære, at vi arbejder for, at Danmark sammen med vores skandinaviske naboer bliver Europas grønne kraftværk med vores rigdom på vindkraft og vandkraft. Derfor skal vi have flere elforbindelser til England og resten af EU. I EUs nye energiunion ser man Nordsøen og Østersøen som to nye havvind-kraftcentre, der kan levere energi til resten af EU. Et større marked vil øge værdien af vindkraften.

Læs også: Europa forsøger igen at få fyret op under en energiunion

Flere kabler til vores naboer øger forsyningssikkerheden. Men en energipolitik 2.0 indebærer også, at vores politikere skal turde tage en åben diskussion af vores elforsyningssikkerhed. For med en lav elpris kaster investorerne ikke deres penge i ny elkapacitet. Vi kommer derfor ikke uden om at finde ud af, hvad den nødvendige minimumskapacitet af el og varmeværker er – så alle kan være sikre på at have lys og varme – også når vinden står stille.

Sidst, men vigtigst skal en ny energipolitik fokusere på, hvordan vi får vindenergien i brug. Alle politiske energiudspil har fokus på, at vi skal erstatte fossile brændsler til varme og transport med el. Men her halter vi langt bagefter. Og det er et problem, fordi større efterspørgsel på el øger værdien af vindstrømmen og mindsker behovet for støtte. Derfor bør vi genoverveje beskatningen på energiområdet.

Det giver ingen mening, at vores el bliver stadigt grønnere, og at man samtidig lader 58 procent af danskernes elregning gå direkte til statskassen.

Der er mange grunde til at være stolte af vores vindkraftsatsning. Danmark har været drivkraften i udviklingen af en af de teknologier, der giver en del af svaret på, hvordan vi sikrer bæredygtig energi i fremtiden.

Vindmarkedet vokser globalt, og industriens skæbne er ikke længere alene afhængig af det danske marked. Den fortsatte industrialisering vil presse priserne længere ned, og vi er tættere på det punkt, hvor vind kan leve uden støtte. At stoppe op så tæt på målet vil være en stor fejl. Men tiden er inde til at ændre fokus, så vi ikke alene fokuserer på at få flere vindmøller, men i højere grad får møller i takt med, at vi bygger nye eksportveje og sætter strøm til forbruget.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.