Berlingske mener

Intet el-valg uden sparevilje

Danskerne har i årevis frit kunnet vælge el-selskab. Men de færreste har udnyttet det frie valg.

Nu vil energiministeren og partierne bag forårets energiforlig have flere til at benytte sig af et markeds-produkt. I sig selv en sympatisk tanke. Det kræver bl.a., at markedet bliver mere gennemskueligt. De få, der hidtil aktivt har valgt el-handler, har fået regninger både fra el-handleren og fra det el-selskab, der har transporteret strømmen til hoveddøren. Fremover skal el-leverandøren stå for hele den samlede el-regning til kunden. Men det er alligevel så som så med lysten til at fremme konkurrencen på el-markedet. For det bliver nemlig de hidtidige strøm-leverandører, der skal orientere kunderne om deres valgmuligheder og den nye afregningsform. Og vælger kunderne ikke aktivt en ny leverandør, får de som hidtil strømmen fra den gamle. De små nye el-handelsselskaber protesterer naturligvis, for denne ordning er alene i de store etablerede selskabers interesse. Derfor må man også håbe, at de får held med at indbringe regeringens fremgangsmåde for EU-Kommissionen. De har gode chancer for at få medhold, som det fremgik af reportagen i gårsdagens Berlingske.

Den væsentligste årsag til, at danskerne fravælger det frie el-valg, er imidlertid, at mere end 75 pct. af el-prisen udgøres af afgifter og moms til staten og støtte til produktion af tabsgivende grøn vindenergi. Der er altså ikke meget for el-handlerne at konkurrere på.

Skal det lykkes at få danskerne til aktivt at vælge el-selskab, er det nødvendigt med en afgiftsreform. I dag er el tre gange så hårdt beskattet som diesel og fyringsolie og dobbelt så hårdt beskattet som benzin. Disse energiformer må ligestilles beskatningsmæssigt. Derved sikres forbrugerne et reelt frit valg. Samtidig får el-selskaberne et naturligt incitament til at drive deres virksomhed effektivt.

Den beskatningsmæssige ligestilling af energiformer må samtidig følges op på bilområdet. Her favoriserer politikerne i øjeblikket el-biler med fritagelse fra registreringsafgift, uden at el-bil-salget for alvor at kommet i gang. Teknikken er simpelthen ikke moden endnu. Andre velprøvede grønne energiformer til fremdrift af biler som biogas og biobenzin diskrimineres derimod, fordi Danmark al for ensidigt har prioriteret vindenergi som fremtidens grønne energikilde

Regeringen er klar over problemerne. Den har bebudet en grøn afgiftsreform, men den kommer tidligst i 2015. For reformen er, som skatteminister Holger K. Nielsen offentligt har erkendt, »en kompliceret sag«. Embedsmændene er ganske vist gået i gang med at regne, men de siger, at de skal bruge to år endnu. Det forstår man godt. Problemet er nemlig, at de fleste afgifter på energi i virkeligheden er fiskale skatter, der alene har til formål at dække udgifterne ved det alt for store offentlige forbrug. Det er svært at omlægge skatterne og samtidig være sikker på, at staten får det samme provenu i hus som hidtil.

Vil man den grønne omstilling, og det vil alle Folketingets partier minus Liberal Alliance, er det derfor ikke tilstrækkeligt, at forligspartierne bare udviser sparevilje, når det gælder naturens ressourcer. Der skal også spares på de alt for mange ressourcer, som anvendes til offentligt forbrug. Ellers bliver der i praksis ikke råd til at gennemføre en grøn afgiftsreform.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.