Kommentar

Internettet har givet egoet mere plads

Michael Böss: I stedet for at skabe et åbent fællesrum for demokratisk dialog, har nettet skabt plads for talrige egoer, der kan affyre haglpatroner i hovedet på mennesker, de er uenige med eller blot ikke kan lide. De verbale aggressioner er ikke forårsaget af nettet, kun formidlet af det.

På internettet kan man frit skælde ud på mennesker, man er uening med, eller bare ikke kan lide. Arkivfoto: Scanpxi
På internettet kan man frit skælde ud på mennesker, man er uening med, eller bare ikke kan lide. Arkivfoto: Scanpxi
Mange mennesker må tage sig til hovedet over det lave niveau, som debatter på internettet kan foregå på. For 20 år siden, da internettet for alvor begyndte at ekspandere og blive brugt af hvermand, fortalte eksperterne os, at det ville blive en velsignelse for demokratiet, fordi det gjorde det muligt for flere mennesker at blande sig i den offentlige debat. Internettet ville demokratisere debatten, hed det.

Siden er det dog gået helt anderledes. I stedet for at skabe et åbent fællesrum for demokratisk dialog, har nettet skabt plads for talrige egoer, der kan sidde i hver sit eget lukkede rum og affyre haglpatroner mod alskens vederstyggeligheder i hovedet på mennesker, de er uenige med eller blot ikke kan lide. Det internet, som var tiltænkt rollen som »vores rum«, er i stedet endt med at blive »mit rum«, MySpace, som et af de sociale medier ganske betegnende hedder. Internettet er blevet narcissistens legeplads.

Læs også: Justitministeren sætter politiet ind mod trusler på internettet

Sociale medier som Facebook, Instagram og MySpace har givet de enkelte mediebrugere næsten uendelige muligheder for at iscenesætte og booste sig selv i en verden, der rækker langt ud over den gruppe mennesker, de kender og omgås personligt. Ja, det er netop en af de tillokkende ting ved disse medier, at man får mulighed for at udvide grænserne for sit personlige rum til »venner«, man ikke kender. De bliver regulære ego-udvidere. Og det er vel at mærke ikke det sande jeg, der udvides. Sociale netværkssteder opmuntrer nemlig brugerne til kun at præsentere de allerbedste sider af sig selv, for eksempel selvportrætter, der får dem til at se bedre ud end i virkeligheden. De lægger desuden op til kun at lade brugerne præsentere de sider ved deres liv og personlighed, som appellerer mest til deres narcissisme: fester, de har deltaget i, flot kæreste, konkurrencer, de har vundet, dyre ferier, de har været på, berømte mennesker, de kender.

Nogle psykologer mener, at de sociale medier ikke kun appellerer til narcissisten i os alle, men ligefrem skaber den. For dette taler en psykologisk test, der viser, at brugere af MySpace scorer højere i en narcissisme-test, end ikke-brugere. Der er ingen tvivl om, at de digitale netværk bærer en stor del af ansvaret for det, som de amerikanske psykologer Jean Twenge og Keith Campbell kalder for nutidens narcissisme-epidemi (i en bog fra 2009 med samme titel).

I Candice M. Kelseys bog »Generation MySpace: Helping Your Teen Survive Online Adolescence« (2007) – altså en bog med råd til forældre om, hvordan de kan hjælpe deres teenager med at overleve online – citeres Colin på 15 for at indlede sin egen side således: »Det her er MIN side, som jeg lagde MIN tid i. Og det er et udtryk for mig, og hvem jeg er. Ingen kan tage det fra mig.«

Twenge og Campbell blev rystet over at opdage, hvor meget af indholdet på MySpace, der havde seksuel karakter. Men chokeret blev de over at se omfanget af aggressive og antisociale holdninger, der blev udtrykt, og som de anser for at være narcissistiske træk.

En ung pige finder måske på at skrive om, hvor meget hun elsker sine venner, men også at de skal passe på ikke at »screw with me«. En ung fyr skriver: »Baseball er mit liv. Hvis du ikke kan lide sport, vil jeg sikkert ikke kunne lide dig, og hvis du mener, at baseball er let eller kedeligt, så FUCK OFF.« Og en tredjes kodeord til netstedet er »hils på mig bitch«.

Læs også: »Død Over Jøderne« fjernet fra Facebook

Endnu mere effektive midler til at projicere sig selv ud i verden er dog at etablere sig som blogger eller skabe sig et navn ved at kommentere artikler på avisernes netsider. Hvor folk tidligere brugte dagbøger til at nedskrive dagens begivenheder og de tanker, de havde gjort sig, kan man nu delagtiggøre alle, der gider læse ens blog, i dem.

Blog-fænomenet giver dog ikke kun folk den illusion, at deres meninger er interessante nok til, at andre bør læse dem; det får dem også til at tro, at de har en særlig viden, som de bør øse af. Internettet har skabt en hoben fritflyvende eksperter og moralske dommere. Det får så være. Man kan jo blot lade være med at læse dem eller tage dem højtideligt. Desværre gælder det dog for mange af dem, at de af den grund hæver stemmen for at få opmærksomhed og ørenlyd.

På lignende måde indbyder kommentarspalten under avisernes artikler på nettet til at være et sted, hvor man frit kan boltre sig og komme af med sine frustrationer – enten over det, som de professionelle eksperter eller kommentatorer har skrevet, eller det, de undlod at skrive. Eller også over noget helt andet, som den oprindelige artikel ikke handlede om.

Læs også: »Jeg kan høre demokratiet skrige. Jeg kan mærke ytringsfriheden bløde«

Jævnligt støder de så på en beslægtet sjæl med en anden mening. Heldigvis kan der komme en fin lille debat i debatten ud af det; men undertiden går uenighederne i selvsving, mens lydniveauet øges. I mellemtiden er andre måske steget på og har øjnet muligheden for en rask gang kasten med mudder – eller det, der lugter. Så slippes de sidste aggressionshæmninger. For det hele sker jo på fysisk afstand og ofte anonymt.

Vi skal ikke tro, at Danmark er specielt for sin rå og grove debattone på internettet og sin forarmede høflighedskultur. En nylig undersøgelse i USA viste, at 70 procent af amerikanerne mener, at folk er mere uforskammede i dag end for 20 år siden.

Et af steder, vi især kan iagttage sammenbruddet i civilitet er givetvis internettet – og på vejene. En del af årsagen er, at meget, der foregår der, sker anonymt og stort set uforpligtende. Dermed kan al den vrede, frustration og aggression, enhver af os rummer, få frit udløb. Men det er ikke hele forklaringen. De verbale aggressioner kan måske slippes løs på nettet, men de er ikke forårsaget af nettet, kun formidlet af det.

Forklaringen er i stedet at finde i den kulturudvikling, vi har oplevet i de sidste tre-fire årtier hen i retning af en ego-fiksering og individualisering uden næsten noget historisk sidestykke. Roden til ondet ligger i den mig-kultur og den narcissismeepidemi, vi lider under i disse år, og som har forringet vilkårene for den demokratiske samtale i det offentlige rum.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.