Opinion

Integration er en bunden opgave

»Selvfølgelig kræver det også, at arbejdsgiverne tage vores del af ansvaret og åbner dørene for de flygtninge, der kommer hertil.«

Jacob Holbraad, adm. dir. DA
Jacob Holbraad, adm. dir. DA

Der er ingen tvivl om, at den store indvandring og vores årelange fejlslagne integration udgør en akut udfordring for Danmark. Der er et åbenlyst behov for nye løsninger – både af hensyn til samfundet og den enkelte. Derfor er det i min optik helt rigtigt af statsministeren at gøre integrationen til det første tema i trepartsforhandlingerne, og han har min fulde opbakning.

Arbejdsgiverne vil gerne bidrage med konkrete og konstruktive forslag til, hvordan vi forbedrer integrationen i Danmark. Derfor har vi spillet 67 nytænkte forslag på banen, som jeg tager med under armen til trepartsforhandlingerne. Forslag som vil sikre en langt bedre tilgang til integrationsindsatsen.

Blandt andet foreslår jeg og alle arbejdsgivere i DA, at vi begynder at placere flygtninge der, hvor der er job-åbninger. Sådan er det ikke i dag. Flygtninge placeres efter andre hensyn. På den måde lander mange flygtninge på Lolland, hvor der i forvejen er småt med jobs, og få flygtninge i København.

Derudover foreslår vi, at jobcentrene ændrer praksis, så de som udgangspunkt vurderer flygtninge som jobparate. Sådan er det heller ikke i dag, hvor 97 pct. af alle flygtninge bliver vurderet ikke-jobparate. Det vil sige, at de får den melding, at de formentlig ikke er i stand til at klare sig på jobmarkedet. De ender i lange integrationsprogrammer og får ikke skabt en hurtig kontakt til arbejdsmarkedet, hvilket er kontraproduktivt for integrationen.

Faktisk viser en undersøgelse fra Skanderborg Kommune, at det for 60 pct. af flygtningene kun tager tre måneder i kommunens integrationsprogram, før de føler sig klientliggjort og mener, at det ikke længere er deres ansvar at komme i job, men derimod kommunens. Det er uden tvivl den helt forkerte tilgang, hvis man ønsker at hjælpe den enkelte flygtning til at varetage et job på almindelige vilkår. Kommunerne skal ændre praksis, hvis integrationen på arbejdsmarkedet skal lykkes.

Endelig vil jeg foreslå, at kommunerne øger brugen af virksomhedspraktik og løntilskud. For det ved vi virker, men det bruges alt for lidt.

Selvfølgelig kræver det også, at arbejdsgiverne tage vores del af ansvaret og åbner dørene for de flygtninge, der kommer hertil. Det har vi heldigvis allerede tradition for at gøre. Og hele tre ud af fire virksomheder melder, at de er klar til at bidrage til integrationen.

Dette er bare tre af de 67 forslag, som arbejdsgiverne vil lægge på bordet i forhandlingslokalet. Samtidig ser jeg frem til at udvikle og drøfte nye løsninger med de øvrige parter.

Målet med trepartsforhandlingerne skal være, at vi i fællesskab finder de rigtige løsninger for en langt stærkere integrationsindsats. Med nye løsninger i kommunerne og bedre rammer for virksomhedernes indsats. Så vi i langt højere grad lykkes med at løfte den enkelte flygtning til at varetage et job på almindelige vilkår. Vi og de øvrige arbejdsgivere i DA-fællesskabet er klar og ser frem til at bidrage konstruktivt til de videre drøftelser.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.