Indspark

Integration eller isolation

I sidste uge tonede Lars Løkke alvorsfuldt frem på forsiden af Berlingske og i TV-avisen. Statsministeren havde en meddelelse til befolkningen. Umiddelbart kunne man tro, at hans ærinde var at sige enten undskyld til danskerne for den manglende »straksopbremsning« af asylansøgere, at beklage den elendige krisehåndtering fra regeringens side i forbindelse med smykkeloven eller at indrømme, at det var en fatal brøler at skære ned på ulandsbistanden i en tid, hvor historisk mange mennesker er på flugt.

Men nej. Statsministerens budskab var i stedet at advare om, at hvis ikke trepartsforhandlingerne formår at rette op på årtiers integrationsfiasko, så vil sammenhængskraften i det danske samfund »knække i alle dimensioner«. Og et par dage senere fulgte Inger Støjberg trop og meddelte, at hvis ikke integrationen bliver mere vellykket, så vil udgifterne runde ti milliarder kroner årligt i 2020.

Jeg tror ikke, nogen kan være i tvivl om, at vi står med en stor opgave. Alene i år forventer kommunerne at skulle tage imod flere end 35.000 flygtninge og familiesammenførte. Derfor har vi alle – men særligt statsministeren – et ansvar for at få sat turbo på integrationen. Et ansvar for, at disse mennesker kommer i arbejde fra dag 1 – også før de har lært dansk.

Jeg kender det fra min egen familie, der kom til landet som gæstearbejdere fra Tyrkiet. Er der én ting, der kickstarter integrationen, så er det at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. At få en hverdag med danske kolleger og dansk kultur er alfa og omega for at finde sig til rette i et nyt land. Og selvom nogle sikkert vil påstå det, så findes der faktisk ikke det menneske, der ikke vil bidrage til fællesskabet. Min forældres generation både bidrog til fællesskabet og gjorde deres ypperste for at skabe en fremtid for sig selv og deres børn.

Desværre ignoreres deres bidrag i den politiske debat - ikke mindst hos Løkkes parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti. Her holder man stædigt fast i, at den bedste integration er ingen integration. Eller som Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, poetisk udtrykte det, da fagforbundet FOA for nylig kom med et udspil til at få flygtninge hurtigere i arbejde: »Det kammer jo helt over med integrationen.« Som om integration i sig selv var et onde.

Dansk Folkeparti lever stadig i en verden, hvor det bedste, man kan gøre, er at spærre flygtningene inde i lejre og nægte dem at arbejde – og så i øvrigt håbe på, at de snart kan vende hjem. Det sidste er naivt, det første er – for at sige det mildt – uhensigtsmæssigt både for flygtningene og det danske samfund som helhed.

Flygtningene skal ikke isoleres - de skal integreres. Det indebærer bl.a., at vi langt tidligere end i dag skal kigge på, hvilke kompetencer, flygtninge og familiesammenførte kommer med. Og så skal vi boligplacere dem efter, hvor der er det bedste match mellem de kompetencer, som den enkelte flygtning kommer med, og de muligheder for at få job, der er i den enkelte kommune.

Trepartsforhandlingerne er afgørende for at få sat skub i integrationen - både af indvandrere og flygtninge. Nu har Lars Løkke mulighed for at vise, at der er handling bag hans ord. Hvis han virkelig ønsker integration må han gøre op med isolationstanken i sit parlamentariske grundlag. Alt andet er hykleri og hån mod de mennesker, der gerne vil være en del af Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.