Sagen er at, for at blive udstationeret, som ingeniør, så skal man have typisk mellem 15 og 25 års erfaring. Ellers er man ikke ”salgbar” på et internationalt udbydt projekt.
Men hvor skal Børge dog vide det fra? Han tror jo at arbejde under paragraf 33a er en gavebod for enhver der vil tjene skattefri. Han mener jo at enhver der kommer lige ud fra ingeniørfabrikken kan få lukrativt skattefrit arbejde. Om igen Børge.
Ikke blot kræver det at få udlandarbejde under internationale projekter en høj uddannelse samt et alenlangt CV.
Og så er der jo ulemperme (altså årsagen til at man får en høj skattefri indtægt):
Væk fra familie, venner og familie i månedsvis (nej, familien kommer IKKE med på internationale projekter, undtagen hvis man betaler SELV!)
Boene under fysiske miserable forhold som hverken ”Dovne-Robert” eller ”Jeg-er-så- fattig-Sofie” ville finde sig i (Ingeniøer bliver typisk udstationeret til u-lande, IKKE til Bruxelles, London eller Dubai).
Arbejde 45 til 60 timer om ugen (uden overtidsbetaling, naturligvis).
Og jeg kunne blive ved.
Jeg har selv arbejdet under disse forhold i mere end 12 år, men stoppede sidste år med langtidsprojekter, idet de personlige omkostninger var for store (selv med skattefrihed).
INGEN ingeniører vil for fremtiden arbejde udenfor Danmark. Tab for det danske samfund: Mindst 2 milliarder mistede exportindtægter om året. Ekstra skatteprovenu: O (nul) kroner.
Principielt og juridisk bør det ikke interessere danske myndigheder - skatteministeren og folketinget, hvad danskere foretager sig, tjener eller har af ejendom udenfor rigets grænser.
Lovgivers mandat er jo afstukket i Grundlovens § 1 til at omfatte det der ligger og foregår - indenfor - rigets grænser.
Skat af arbejde og andet der realiseres i udlandet er et mellemværende mellem det pågældende land og den enkelte borger. Det rager simpelthen ikke danske myndigheder - det er helt udenfor deres jurisdiktion.
Hovedproblemet er tydeligvis, at danske erhvervsledere ikke længere motiveres af virksomhedernes tarv men derimod af skatteregler. Det ser også ud til, at danske lønmodtagere primært udstationeres som et frynsegode for at spare skat. Åbenlyse fordele er, at de danske lønmodtagere, der ellers kunne udstationeres, betaler skat i Danmark, og muligvis erstattes af lokale medarbejdere med større lokalkendskab. Det burde ikke være et problem for danske virksomheder, og hvis det er, burde det føre til bortvisning for illoyal optræden, hvis direktører og bestyrelsesmedlemmer dropper udstationeringer alene grundet ændrede skatteregler.
Eksporten af arbejdapladser vokser, fordi det er noget af det eneste, (for) mange danske erhvervsledere kan finde ud af. Det andet, de kan finde ud af, er åbenbart angreb på politikere og forvaltning af egne formuer. Derimod synes de temmelig blanke i forhold til virksomhedsdrift. Pinligt.
Dansk Byggeri mangler også meget i forhold til befolkningen. Jeg er næppe den eneste, der husker årene med mangel på arbejdskraft i byggebranchen, og mangler viden om både prisniveau for håndværkere og om, hvordan seriøse håndværkere kan skelnes fra 'klamhuggere'. Fx. kunne jeg stadig have lyst til at få en malermester til at male nogle rum i min lejlighed, men ved hverken, hvad jeg bør påregne at betale for en seriøs maler, og hvornår den offentlige sektor har lagt beslag på størstedelen af byggebranchens seriøse medarbejdere. Sjovt nok er sådanne spørgsmål åbenbart ikke interessante for Dansk Byggeri.
@ Bruger 165230
Demokratiet er fallit! - beskættigelsen måles ikke i demokrati, men i vækst og dækningsbidrag til næste opgave.
Konkurrenceevne skal bevares! - kunne man forestille sig,at
den kinesiske stat tog entreprise/financering på en ny Femeren tunnel,og kom med 100.000 arbejder til 10.- i timen. "rød papegøje"
Før vedtagelsen af skattereformen lød det som et kor fra samtlige erhvervsorganisationer, herunder også Dansk Byggeri, at det helt store samfundsproblem, var topskatten. Den vedtagne skattereform har betydet, at 275.000 skatte-ydere fritages for topskat. I sandhed en fordel for skatteyderne og erhvervslivet.
Ordningen er finanseret af bl.a. ophør med skattefrihed, for danskere der arbejder i udlandet, men stadig har familie og adresse i Danmark. D.v.s., at deres familier stadig bruger det danske velfærdssystem. Ligesom vort sygehusvæsen står klar til at modtage den udsendte, hvis han får brug for det.
Knap var aftalen nedskrevet før Dansk Byggeri, Dansk Industri, og Dansk Arbejdsgiverforening samt FL Schmidt og COWI startede en papegøjesnak om det skrækkelige i den ændring af beskatningen for deres udsendte medarbejdere.
Dansk Byggeri, burde vise samfundssind og først starte med at skaffe praktikpladser til de unge håndværkslærlinge. Der næst bør man forstå, at skattelettelser af topskatten skal finanseres. Hvor skal pengene komme fra. Dansk Byggeri har samme betydning for samfundet som Brevdueunionen.
Ikke for at belemre bruger 165230 med lidt fakta der modsiger argumenterne i dennes kommentar, saa er det saaledes, at man ikke som udstationeret kan nyde godt af den hedengangne LL paragraf 33a og medhoerende skattefritagelse uden at vaere frameldt folkeregistret. Dermed mister man ogsaa adgangen til det danske velfaerdssystem, samt sygehusvaesen. Men kommer som udstationeret dermed til at betale for noget man ikke har mulighed for at benytte sig af og som man i oevrigt selv risikere at skulle betale for der hvor man bor, da der jo ikke er lagt op til at dette vil blive betalt for den udstationerede i udlandet af den danske stat. Bidraget til den store skattereform fra fjernelsen af paragrat 33a er mildest talt beskednet og, som de senere dages daekning har vist ogsaa baseret paa et spinkelt grundlag i forhold til beregningerne.
Kommentarer
Børge (er der virkeligt nogen der hedder det?)
Sagen er at, for at blive udstationeret, som ingeniør, så skal man have typisk mellem 15 og 25 års erfaring. Ellers er man ikke ”salgbar” på et internationalt udbydt projekt.
Men hvor skal Børge dog vide det fra? Han tror jo at arbejde under paragraf 33a er en gavebod for enhver der vil tjene skattefri. Han mener jo at enhver der kommer lige ud fra ingeniørfabrikken kan få lukrativt skattefrit arbejde. Om igen Børge.
Ikke blot kræver det at få udlandarbejde under internationale projekter en høj uddannelse samt et alenlangt CV.
Og så er der jo ulemperme (altså årsagen til at man får en høj skattefri indtægt):
Væk fra familie, venner og familie i månedsvis (nej, familien kommer IKKE med på internationale projekter, undtagen hvis man betaler SELV!)
Boene under fysiske miserable forhold som hverken ”Dovne-Robert” eller ”Jeg-er-så- fattig-Sofie” ville finde sig i (Ingeniøer bliver typisk udstationeret til u-lande, IKKE til Bruxelles, London eller Dubai).
Arbejde 45 til 60 timer om ugen (uden overtidsbetaling, naturligvis).
Og jeg kunne blive ved.
Jeg har selv arbejdet under disse forhold i mere end 12 år, men stoppede sidste år med langtidsprojekter, idet de personlige omkostninger var for store (selv med skattefrihed).
INGEN ingeniører vil for fremtiden arbejde udenfor Danmark. Tab for det danske samfund: Mindst 2 milliarder mistede exportindtægter om året. Ekstra skatteprovenu: O (nul) kroner.
Udlandet er da ikke Danmark.
Principielt og juridisk bør det ikke interessere danske myndigheder - skatteministeren og folketinget, hvad danskere foretager sig, tjener eller har af ejendom udenfor rigets grænser.
Lovgivers mandat er jo afstukket i Grundlovens § 1 til at omfatte det der ligger og foregår - indenfor - rigets grænser.
Skat af arbejde og andet der realiseres i udlandet er et mellemværende mellem det pågældende land og den enkelte borger. Det rager simpelthen ikke danske myndigheder - det er helt udenfor deres jurisdiktion.
Hvad er problemet?
Hovedproblemet er tydeligvis, at danske erhvervsledere ikke længere motiveres af virksomhedernes tarv men derimod af skatteregler. Det ser også ud til, at danske lønmodtagere primært udstationeres som et frynsegode for at spare skat. Åbenlyse fordele er, at de danske lønmodtagere, der ellers kunne udstationeres, betaler skat i Danmark, og muligvis erstattes af lokale medarbejdere med større lokalkendskab. Det burde ikke være et problem for danske virksomheder, og hvis det er, burde det føre til bortvisning for illoyal optræden, hvis direktører og bestyrelsesmedlemmer dropper udstationeringer alene grundet ændrede skatteregler.
Eksporten af arbejdapladser vokser, fordi det er noget af det eneste, (for) mange danske erhvervsledere kan finde ud af. Det andet, de kan finde ud af, er åbenbart angreb på politikere og forvaltning af egne formuer. Derimod synes de temmelig blanke i forhold til virksomhedsdrift. Pinligt.
Dansk Byggeri mangler også meget i forhold til befolkningen. Jeg er næppe den eneste, der husker årene med mangel på arbejdskraft i byggebranchen, og mangler viden om både prisniveau for håndværkere og om, hvordan seriøse håndværkere kan skelnes fra 'klamhuggere'. Fx. kunne jeg stadig have lyst til at få en malermester til at male nogle rum i min lejlighed, men ved hverken, hvad jeg bør påregne at betale for en seriøs maler, og hvornår den offentlige sektor har lagt beslag på størstedelen af byggebranchens seriøse medarbejdere. Sjovt nok er sådanne spørgsmål åbenbart ikke interessante for Dansk Byggeri.
RØD politisk papegøje! - erhvervsvækst skal ikke malkes
@ Bruger 165230
Demokratiet er fallit! - beskættigelsen måles ikke i demokrati, men i vækst og dækningsbidrag til næste opgave.
Konkurrenceevne skal bevares! - kunne man forestille sig,at
den kinesiske stat tog entreprise/financering på en ny Femeren tunnel,og kom med 100.000 arbejder til 10.- i timen. "rød papegøje"
Papegøjesnak og Brevdueunionen
Før vedtagelsen af skattereformen lød det som et kor fra samtlige erhvervsorganisationer, herunder også Dansk Byggeri, at det helt store samfundsproblem, var topskatten. Den vedtagne skattereform har betydet, at 275.000 skatte-ydere fritages for topskat. I sandhed en fordel for skatteyderne og erhvervslivet.
Ordningen er finanseret af bl.a. ophør med skattefrihed, for danskere der arbejder i udlandet, men stadig har familie og adresse i Danmark. D.v.s., at deres familier stadig bruger det danske velfærdssystem. Ligesom vort sygehusvæsen står klar til at modtage den udsendte, hvis han får brug for det.
Knap var aftalen nedskrevet før Dansk Byggeri, Dansk Industri, og Dansk Arbejdsgiverforening samt FL Schmidt og COWI startede en papegøjesnak om det skrækkelige i den ændring af beskatningen for deres udsendte medarbejdere.
Dansk Byggeri, burde vise samfundssind og først starte med at skaffe praktikpladser til de unge håndværkslærlinge. Der næst bør man forstå, at skattelettelser af topskatten skal finanseres. Hvor skal pengene komme fra. Dansk Byggeri har samme betydning for samfundet som Brevdueunionen.
Fakta
Ikke for at belemre bruger 165230 med lidt fakta der modsiger argumenterne i dennes kommentar, saa er det saaledes, at man ikke som udstationeret kan nyde godt af den hedengangne LL paragraf 33a og medhoerende skattefritagelse uden at vaere frameldt folkeregistret. Dermed mister man ogsaa adgangen til det danske velfaerdssystem, samt sygehusvaesen. Men kommer som udstationeret dermed til at betale for noget man ikke har mulighed for at benytte sig af og som man i oevrigt selv risikere at skulle betale for der hvor man bor, da der jo ikke er lagt op til at dette vil blive betalt for den udstationerede i udlandet af den danske stat. Bidraget til den store skattereform fra fjernelsen af paragrat 33a er mildest talt beskednet og, som de senere dages daekning har vist ogsaa baseret paa et spinkelt grundlag i forhold til beregningerne.