Ingen kvaler - skatteyderne betaler

Offentlige udbud I Berlingske kunne man for nylig læse, at antallet af offentlige udbud tog et knæk nedad i 2013. Vel at mærke efter syv års markant stigning. Opbremsningen er bekymrende. Øget konkurrence om offentlige opgaver er et nøgleinstrument til at sikre, at den offentlige sektor kan gå længere på literen.

Sophie Løhde.
Sophie Løhde.

Hvad gør du, når du skal ud og foretage et større indkøb? Hvad er vigtigt for dig, uanset om det handler om køb af familiens nye tv, en ny cykel eller noget helt tredje?

For langt de fleste vil svaret være så indlysende, at spørgsmålet næsten forekommer helt omsonst. Vi undersøger markedet, og spørger selvfølgelig til prisen og kvaliteten. Det er ganske enkelt sund fornuft. I hvert fald når det gælder vores privatøkonomi. Når det omvendt handler om at bruge andre folks penge, er det desværre ikke altid muligt at genfinde den samme konsekvente tankegang, der dybest set blot handler om at få pengene til at strække længere.

I Berlingske kunne man for nylig læse, at antallet af offentlige udbud tog et knæk nedad i 2013. Vel at mærke efter syv års markant stigning. Opbremsningen er bekymrende. Øget konkurrence om offentlige opgaver er et nøgleinstrument til at sikre, at den offentlige sektor kan gå længere på literen. Derfor er vi nødt til at sætte turbo på arbejdet med at modernisere og effektivisere den offentlige sektor, hvis vi også fremover skal kunne levere serviceydelser af høj kvalitet til borgerne. Desværre trækker regeringen i håndbremsen frem for at rette foden mod speederen.

Inden for den offentlige sektor konkurrenceudsættes årligt opgaver for omkring 90 mia. kr. ud af de samlede opgaver til mere end 370 mia. kr., der som udgangspunkt kan udbydes. Med andre ord er der i mere end tre ud af fire tilfælde ikke spurgt til, om prisen og kvaliteten er den bedste, når det offentlige indkøber varer eller ydelser. Det svarer til, at vi hver især kun kiggede på kvaliteten og prisen på varerne i supermarkedet om mandagen, og så ellers handlede med bind for øjnene hver onsdag, fredag og lørdag.

DEN MANGLENDE konkurrenceudsættelse af de offentlige opgaver betyder ikke alene, at borgerne får mindre velfærd for pengene. Det betyder også, at verdens største offentlige sektor bliver mindre effektiv samtidig med, at samfundet går glip af vækst og nye arbejdspladser i det private. Det er en slags offentlig overbetaling af det offentlige, finansieret af landets skatteydere.

Så er der helt sikkert et par venstreorienterede, som vil hævde, at det her repræsenterer en eller anden hed drøm om, at Venstre bare vil have de private til at overtage alle opgaver i den offentlige sektor? Til dem er svaret: Nej.

Konkurrenceudsættelse handler ikke om, at flere opgaver partout skal løses af private aktører. Ej heller af det offentlige. Det handler om noget så simpelt som en sund kappestrid på pris og kvalitet, hvor det i øvrigt bliver synligt, hvad forskellige leverandører kan tilbyde og til hvilken pris. Kun derved sikrer vi, at opgaverne løses bedst og billigst.

Øget konkurrenceudsættelse vil samtidig bidrage til at sikre, at den offentligt finansierede produktion udvikles og effektiviseres. Det vil give bedre kvalitet i ydelserne og mulighed for at nedsætte verdens højeste skatter eller frigøre ressourcer til prioriterede områder i kommunerne eller på sygehusene. Eksempelvis har Dansk Industri beregnet, at landets kommuner kan hente fire milliarder kroner, hvis konkurrencen om de offentlige opgaver øges fra de nuværende 25 procent til fremadrettet 37,5 procent. Det svarer i øvrigt ifølge erhvervsorganisationen til 8.500 flere folkeskolelærere eller 12.000 flere social- og sundhedshjælpere.

Der er et stort uudnyttet potentiale for øget konkurrenceudsættelse i landets kommuner og regioner, hvor der er betydelige forskelle mellem dem, som skaber henholdsvis mest og mindst konkurrence om opgaverne. Det gælder både samlet set og for forskellige opgavetyper. Nogle kommuner konkurrenceudsætter f.eks. over 50 procent af opgaverne vedrørende transport og infrastruktur, mens andre kommuner konkurrenceudsætter omkring 10 procent af de samme opgaver.

FORKLARINGEN HERPÅ handler ikke kun om (politiske) holdningsmæssige barrierer. Det handler også om en regering, der desværre ikke mener, at det er et mål i sig selv at spørge systematisk til prisen og kvaliteten i verdens største offentlige sektor. Tværtimod har regeringen valgt at annullere den tidligere VK-regerings mål om, at kommunerne under ét skal konkurrenceudsætte for beskedne 31,5 pct. af deres opgaver i 2015.

I det hele taget forekommer hele debatten om brug af udbud temmelig ulogisk. Tag sundhedsområdet som eksempel. Mens driftsfunktioner som vaskeri, storkøkken og sterilcentral langtfra er konkurrenceudsat i alle regioner, har de samme politikere intet problem i, at borgerne bliver hentet af en privat operatør i ambulance i de situationer, hvor de kan have allermest brug for hurtig og kvalificeret hjælp. Hvorfor? Fordi sådan har det altid været. Tiden burde være inde til, at vi politikere brugte halv så lang tid på at diskutere, hvem der må levere, og dobbelt så lang tid på at diskutere, hvad der bliver leveret for pengene.

TIL DEM DER alligevel måtte have den opfattelse, at den offentlige sektor inden for alle områder kan løse opgaverne bedre og billigere end private aktører, er der kun én enkelt ting at sige: I har jo intet at frygte ved en betydelig øget konkurrenceudsættelse. For hvis I virkelig har ret, vil det offentlige jo også vinde alle udbud. Det vil næppe blive tilfældet, men lad os da endelig få testet synspunktet af i praksis. Skatteborgerne har alt at vinde og intet at tabe.

Desværre reduceres spørgsmålet om øget konkurrenceudsættelse sig alt for ofte til en enøjet politisk diskussion om at være rød eller blå. Det er ærgerligt. Især fordi alle politikere burde være optaget af at sikre, at vi også inden for den offentlige sektor får pengene til at strække længere ved konsekvent at spørge til prisen og kvaliteten. Nøjagtig som vi alle sammen gør, når det gælder vores egne penge. Det er sund fornuft. Det kan simpelthen ikke passe, at der ikke er kvaler, så længe det bare er skatteborgerne, der betaler.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.