Mediemøllen

Indskrænkede værter

Anker Brink Lund: Det amerikanske valg markerede markant, at TV er blevet værternes fest. Det hele kulminerede, da alle de toneangivende skærmtrolde i samlet trop udvandrede til Washington.

»Så kom TV2 med nye formater som Eleva2ren og de intime snakkeprogrammer, hvor værterne fik hovedrollerne.«
»Så kom TV2 med nye formater som Eleva2ren og de intime snakkeprogrammer, hvor værterne fik hovedrollerne.«

Længe inden havde både DR og TV2 med dertil hørende nichekanaler gjort præsidentkampagnen til et personopgør mellem en lille håndfuld selvglade journalister. Jeg vil afholde mig fra at vurdere, hvem af studieværterne, der klarede sig værst. I stedet skal jeg reflektere lidt over, hvorfor værtsbåret snæversyn har overtaget næsten alt og alle i primetime fjernsyn både i lille Danmark og i det store udland. De brændende spørgsmål er, hvem der egentlig efterspørger denne egocentriske formidlingsform, og om den uden alvorlige bivirkninger kan bruges til hvad som helst?

Vi har desværre ingen solide, forskningsbaserede svar på disse spørgsmål. Det har programplanlæggerne heller ikke, men siden årtusindskiftet har de hyldet et dogme om, at karismatiske studieværter automatisk giver høje seertal. Identifikation og nærhed hedder det i jargonen. Direkte øjenkontakt, intimitet og småsnak skal skabe loyalitet, og så bliver indholdet ligegyldigt.

Værter på TV er selvfølgelig ikke nogen ny opfindelse. Nogle af os husker stadig Pedro Biker og Flemming Madsen fra fjernsynets barndom. Men selvom de havde en privilegeret taleposition som formidlere af monopolmediets autoritære gemytlighed, var de mere ankermænd end studieværter. De sad med papir i hånd og fortalte os om den store verden. Nogle var mere charmerende end andre, men opgaven gik på omgang, thi enkeltpersoner måtte ikke skygge for substansen. Så kom TV2 med nye formater som Eleva2ren og de intime snakkeprogrammer, hvor værterne fik hovedrollerne. Modstræbende fulgte DR efter. Point of no return var lanceringen af morgen-TV og aftenshow, hvor værternes lille verden er hele verden. Med introduktionen af TV2/News brød de altdominerende værtskaber så ind i fjernsynets allerhelligste: Nyhedsjournalistikken.

TV-Avisen holdt længe stand. Her skulle alle medarbejdere stadig være nogenlunde ligeværdige. Indholdet blev anset for væsentligere end formen. Men da også dette flagskib blev ramt af seerflugt, gjorde programplanlæggerne den dogmatiske fejlslutning, at når nu publikum flygter til værtsbårne programmer i den lette ende, kan man da bare vinde dem tilbage til pligtstoffet ved at følge trop. Jeg har – trods systematiske søgninger – ikke kunnet finde et eneste eksempel på, at noget sådant er lykkedes i det lange løb.

Relancerede nyhedsudsendelser kan godt få lidt fremgang i begyndelsen, men at Kim Bildsø Lassen skulle kunne samle hele nationen, forekommer næppe sandsynligt. Hertil må føjes, at nyhedsformidlingens snæversynede beværtning har sin pris. Identifikation kan måske nok fastholde vildfarne zappere et par minutter ekstra. Til gengæld vil mange af TV-Avisens videbegærlige kernebrugere formodentlig efterhånden vælge studieværtens indskrænkede verden helt fra, fordi journalisten kommer til at stå i vejen for journalistikken.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.