29. november 2011, 22:30

Og situationen er alvorlig. Ingen tvivl om det. Afvandringen til København og DØM (Den Østjyske Millionby) fortsætter. Spørger man for eksempel arrangørerne, der som regel er modne mennesker, hvor deres børn er, lyder svaret stort set altid: I København/Aarhus/udlandet. Alle mulige steder, hvor man kan få en uddannelse – og derfor ikke i udkanten.

Jeg tror, det er almindeligt at forestille sig, at geografi er noget meget håndgribeligt. Hvilken klimazone ligger Danmark i? Hvad er landets hovederhverv? Men oven i natur- og kulturgeografien findes den mentale geografi.

Tager man et danmarkskort og tegner en cirkel rundt om landet – så godt, det tilnærmelsesvis lader sig gøre – vil man se, at både Esbjerg og København rent geometrisk ligger i nærheden af cirklens periferi. Anskuer man de samme to byer mentalgeografisk, er det en anden sag. Så ligger Esbjerg i periferien, mens København ligger i centrum.

Det er meget komplicerede processer, der fører til, at den geometriske periferi i ét tilfælde bliver til mental periferi, mens den i et andet bliver til mentalt centrum. Én ting skal man dog huske: det er alt sammen menneskeværk.

Det første, man er nødt til at gøre, hvis man er ked af at ligge i den mentale periferi, er derfor at lægge en plan for, hvordan man kommer ud af den. I den forbindelse kan det godt være, man bliver nødt til at stille sig selv nogle hårde spørgsmål. Vel vidende, at svarene kan blive endnu hårdere. Det, der kendetegner byer, der ligger »i centrum« er, at de gør meget for mange mennesker. Hvorfor kommer folk til København eller Berlin eller London? Fordi det er byer, der åbner muligheder. Hvis der ikke kommer så mange mennesker til din by, er der med andre ord en stor sandsynlighed for, at det skyldes, at den ikke for alvor gør noget for nogen.

Hvordan finder man en jyde i København? Spørger efter chefen – ikke sandt! Det, der kendetegner byer, der ligger »i centrum« er, at man er velkommen. Hvis folk i din by laver abelyde, når de ser en neger, eller tæver københavnere på værtshusene, er det deres fejl, det går så trægt med væksten.

Man kommer ikke i centrum, fordi man får en berømt arkitekt til at tegne et kulturhus. Man kommer det, fordi man gør en masse for sin omverden. Derfor: når man har gjort mange ting rigtigt i lang tid, kan man eventuelt fejre det med et lille kulturhus. Det bør ikke ske et øjeblik før.