Pia Kjærsgaard: Hvornår sætter løftebrudsregeringen hjulene i gang? Hvornår skaber den job og vækst? Hvornår skaber den tryghed? Spørgsmålet er relevant i disse dage, hvor der diskuteres krise og jobskabelse på det økonomiske forum i schweiziske Davos. Hvad er regeringens konkrete planer?
27. januar 2012, 22:30
Indtil videre har den ingen bud haft på, hvad der skal ske i værdikampen, eller hvem, der skal betale for alle de skattelettelser, regeringen lover, mens den samtidig eksporterer arbejdspladser til udlandet i rekordfart ved hjælp af afgifter for milliarder på alt fra marmelade over rødbeder til NOX-partikler.
Statsministeren lovede i valgkampen vækst i lange baner, og lovede også en betalingsmur rundt om København. Men hvor det kniber med at se, at regeringen gør andet end at kvæle netop vækst, så har den stirret sig blind på den vækstfjendske betalingsmur og vil straffe almindelige lønmodtagere for at tage på arbejde. Det betyder klapjagt på verdens mest afgiftsplagede bilister, mens man undlader at gå i gang med hasteopgaverne, fordi man ikke aner, hvad man skal gribe eller gøre i.
Statsministeren må erkende, at hasteopgaverne er job og tryghed. Og at job og tryghed er sammenhængskraft. Det første er det sidstes forudsætning. Folk skal kunne stole på, at de også har deres arbejde i morgen. At arbejdsgiverne tør beholde dem i tillid til, at deres virksomheder ikke drukne i afgifter. Befolkningen har brug for at tro på, at regeringen gør sit yderste for at skabe flere job og fremme den vækst, vælgerne blev lovet før valget.
Når kæphøje radikale regeringsmedlemmer i et anfald af grænseløs arrogance siger, at gode, gamle danske industrivirksomheder under ingen omstændigheder tilhører den lysegrønne, danske fremtid, hvor alt er vind og vindmølleparker, er det næppe befordrende for skabelsen af job og tryghed. Og når skatteministeren skriver lange kronikker om skattelettelser, men lader det stå hen i det uvisse, hvem der skal betale, skaber det hverken tryghed eller sammenhængskraft.
Jeg vil derfor oprigtigt rejse spørgsmålet: Er en skattereform og en betalingsring, hvad danskerne har brug for? Bereder skattelettelser vejen frem? Har vi ikke snarere brug for garantier for, at det ikke bliver dyrere at være dansker?
Garantier for, at regeringen og dens kommunistiske støtter i Enhedslisten, der anser det private erhvervsliv for en personlig fornærmelse, ikke brandbeskatter de virksomheder, der skal sikre danskernes job. Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne om en ny energiaftale efter et kvarters drøftelser. Det gjorde vi, fordi det er åbenlyst, at regeringen for alt i verden vil gennemtvinge en grøn politik, der måske forbedrer klimaet marginalt om 10-20 år.
Skal Danmark gå forrest i en hysterisk klimakamp, der er delte meninger om nytten af, både nu og på lang sigt, eller skal vi sikre borgerne job og tryghed? I Dansk Folkeparti er vi ikke et sekund i tvivl! Vindmøllerne må vente - Vestas fyrer desuden folk i bundter til trods for massiv statsstøtte i årevis.
Hvis regeringen er med på det, er vi klar! Der skal tænkes og handles. Meld nu ud, hvad der kommer først: Job og tryghed nu og de nærmeste år - eller en luftig, grøn ambition om 10, 20 eller måske 30 år? Valgkampen er slut, og ingen gider mere partikævl! Nu gælder det fremtiden og vore job. Ikke en akademisk diskussionsklub. Mødet i Davos har klart identificeret indsatsområderne. Nu mangler vi, at regeringen rykker.



































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten