Kommentar:

Hvornår kommer valget?

Vil Lars Løkke Rasmussen have de bedste chancer for at vinde valget, hvis han udskriver det nu, eller hvis han venter til senere på året? Historiske erfaringer peger i en klar retning.

Af mange grunde vil det være taktisk smartest af statsministeren fortsat at have is i maven og holde fingeren væk fra valgknappen det første stykke tid. Selv om enkelte af de aktuelle meningsmålinger går i regeringens retning.
Af mange grunde vil det være taktisk smartest af statsministeren fortsat at have is i maven og holde fingeren væk fra valgknappen det første stykke tid. Selv om enkelte af de aktuelle meningsmålinger går i regeringens retning.
I disse dage sidder Lars Løkke Rasmussen sikkert og overvejer, om han skal udskrive et lynvalg til afholdelse i februar, eller om han skal vente med valget til senere på året.

Men hvad er afgørende for, hvornår en statsminister udskriver valg?

Og hvilken betydning har det for valgresultatet?

Her er der sket en afgørende ændring i løbet af de allerseneste år. Mens det fra parlamentarismens indførelse i 1901 og indtil 1998 var almindeligt, at der skulle være en konkret politisk anledning, hvis der skulle udskrives valg i utide, har der siden 1998 været en praksis, hvor statsministeren ikke nødvendigvis har set sig nødsaget til at begrunde valgets udskrivelse med andet end de aktuelle meningsmålinger.
Dette har været traditionen, siden Poul Nyrup Rasmussen uden nogen nærmere begrundelse i februar 1998 udskrev valg midt i folketingsåret, selv om valget først skulle have været afholdt det følgende efterår.

Ikke desto mindre har der siden 1998 været en tendens til, at statsministerens parti og den siddende regering har klaret sig bedre ved valget, når det – som i gamle dage – er blevet udskrevet på grund af en konkret politisk uenighed mellem Folketingets partier om et væsentligt politisk spørgsmål.

Ikke kun fordi nogle vælgere kan blive forargede over, at statsministeren udskriver valg alene på baggrund af en aktuel medvind i meningsmålingerne og derfor ønsker at straffe regeringen. Men først og fremmest fordi en udskrivelse af nyvalg på baggrund af en konkret politisk uenighed mellem partierne, hvor regeringen ikke kan få flertal for centrale dele af sin politik, giver statsministeren et bedre »rygstød« at gå til valg på. Han kan over for befolkningen begrunde valgets udskrivelse med, at oppositionen ikke er parat til at tage medansvar for de store og væsentlige beslutninger og reformer, som er nødvendige for landets fremtid. Med andre ord: Han kan bedre gennem hele valgkampen komme til at spille rollen som den ansvarlige statsmand, der tænker mere på landet end på egne snævre partipolitiske interesser.

Da Poul Nyrup i februar 1998 brød traditionen og uden nogen officiel begrundelse udskrev valg i utide, da meningsmålingerne for første gang i længere tid var begyndt at være i hans favør, fik hans blok et rigtig dårligt valg, og han havde nær tabt regeringsmagten på det.
Da han i oktober 2001 atter udskrev valg i utide, denne gang med angrebet på USA 11. september som begrundelse, og igen uden at have nogen officiel anledning, der havde med en uenighed mellem Folketingets partier om et væsentligt politisk emne at gøre, tabte han valget stort.
Blandt Anders Fogh Rasmussens tre valgsejre i hhv. 2001, 2005 og 2007 var den mindste den, som fandt sted i 2007, hvor valget var blevet udskrevet i utide, men uden en konkret anledning, hvor regeringen havde haft en bestemt væsentlig politisk sag, som den ikke kunne komme igennem med. Begrundelsen for valgets udskrivelse i 2007 var blot »den parlamentariske situation« generelt.

Vil Lars Løkke Rasmussen så have de bedste chancer for at vinde valget, hvis han udskriver det nu, eller hvis han venter til senere på året?

Det er naturligvis vanskeligt at give et entydigt svar på, fordi mange forskellige faktorer altid spiller ind på, hvem der vinder et valg. Men de seneste års historiske erfaringer peger klart i retning af, at den blå bloks chancer for at løbe af med sejren vil være større, hvis statsministeren venter med at udskrive valget til f.eks. maj. Så vil valget nemlig kunne udskrives med den begrundelse, at regeringen i løbet af foråret har forhandlet med og forsøgt at blive enige med Folketingets partier (eller velfærdsforligets partier) om en ændring/afskaffelse af efterlønnen, men uden resultat. Hvis statsministeren kan knytte udskrivelsen af valget sammen med en fortælling om, at Socialdemokraterne ikke er parat til at tage et medansvar for en fremtidssikring af det danske velfærdssamfund ved at gå med i en aftale om at ændre/afskaffe efterlønnen, vil han ved valget stå meget stærkere i forhold til Helle Thorning-­Schmidt, end hvis han ikke først har forsøgt sig med konkrete politiske forhandlinger med hende om efterlønnen.

Hvis Lars Løkke Rasmussen derimod udskriver valget nu, løber han af mindst fire grunde en større risiko for at tabe. For det første fordi meningsmålingerne ikke entydigt peger i retning af en sejr til blå blok. Nogle viser flertal til den røde blok, mens andre tyder på dødt løb eller en lille sejr til de blå.

For det andet fordi Lars Løkke Rasmussen, hvis han trykker på valgknappen nu, vil kunne beskyldes for at lade sig styre af meningsmålinger (de af dem, der viser flertal til den blå blok) og snævre parti- og regeringsegoistiske interesser i stedet for af at være optaget af at fremtidssikre velfærdssamfundet ved at forsøge at få sin ændring/afskaffelse af efterlønnen vedtaget efter en forhandling med de politiske partier.
For det tredje fordi Lars Løkke Rasmussen ganske vist er i den situation, at efterlønsudspillet i nytårstalen har givet ham selv og Venstre et vist momentum og fremgang i stort set alle meningsmålingerne. Men samtidig kan man konstatere, at De Konservative ikke har høstet nogen fordel af situationen og fortsat står til at få det dårligste valgresultat i mange årtier, hvis valget kommer nu.

Endelig for det fjerde fordi det tager tid, inden krisebevidstheden indfinder sig i befolkningen. Hvad dette angår, arbejder tiden for Lars Løkke Rasmussen. Et opgør med et så stort tabu i dansk politik og samfundsdebat som afskaffelse af efterlønnen har brug for tid for at modnes hos vælgerne. Et flertal af vælgerne går allerede ind for efterlønnens afvikling. Men antallet vil formentlig vokse, snarere end det modsatte, i løbet af de kommende måneder. Af mange grunde vil det derfor være taktisk smartest af statsministeren fortsat at have is i maven og holde fingeren væk fra valgknappen det første stykke tid. Selv om enkelte af de aktuelle meningsmålinger går i regeringens retning.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.