Det duer ikke at føre erhvervsbeskatning over på udbyttet, da store dele af udbyttet ryger udenlandsk og til skattely.

I stedet for skulle erhvervsvirksomheder beskattes af deres omsætning, for derved vil enhver virksomhed komme til at betale skat, om så virksomheden har over- eller underskud.

Har en virksomhed underskud, er det virksomhedens eget ansvar, ligesom det er folks eget ansvar, når de har underskud i deres private budget og regnskab.

Dernæst skulle udbyttebeskatning til gengæld sættes som en personlig indkomst, på lige fod med alle andre indtægter.

Når en virksomhed beskattes af omsætningen er et overskud i virksomheden uinteressant for skattevæsnet og en virksomhed kan gøre hvad den vil med overskuddet.

Har en virksomhed underskud, så er det som sagt virksomhedens eget ansvar og så må den sætte tæring efter næring eller gå konkurs.

Skribenten er fremtrædende medlem af Liberal Alliance, ansat i Dansk Erhverv og Trykkefrihedsselskabs-bestyrelsesmedlem. Altså ikke en tilfældig polit med trang til at ytre sig, men endnu en spinmager fra den yderste højrefløj som Berlingske - de borgerliges gratis reklamesøjle - beredvilligt stiller spalteplads til rådighed for uden at deklarere indlægget ordentligt.

Berlingske undergraver sin egen troværdighed på daglig basis.

Folk fuppes idag af et rent illusionsnummer med brutto/netto på indkomstskatten.

Skatten består jo af en indtjening, hvorefter man betaler sine samfundsomkostninger.

Det rigtige ville være, man populært sagt beskattede maskinerne

På den måde ville der være langt færre skatetborgere at kontrollere(dvs arbejdsgivere versus lønmodtagere).

Da lønnen så var lavere, så ville der være mindre appel til såvel sort arbejde som at det blev attraktivt at importere folk på mere eller mindre legitim vis.

Det grundlæggende oven på den vamle bræmme af skatte-snik-snak er, hvor meget eller hvor lidt stat man ønsker.

På en nylig liste over folks interesser og bekymringer var det med skattetrykket nr 10.

Så artikelen her er helt skråt for folket. Folkets nr 1 er arbejdsløshed. Så tag udgangspunkt idet i stedet for Jeres egne overfede levefod med - ofte med tilsvarende øderi af værste skuffe.

Vil man stimulere det private forbrug bør man fx give skattelettelser til de fattige. De bruger dem i stedet for at sætte guldvandhande på bidettet eller forsørge deres dovne børn de næste 3 generationer.

Hvis selskaberne ikke betaler selskabsskat, kan selskaberne bruge denne del af overskuddet til at betale et større udbytte til ejerne. Når udbyttet udbetales, skal der trækkes udbytteskat, der indbetales af selskabet til skattevæsenet. Udbytte til udenlandske aktionærer bliver således også beskattet. Udbytteskatteprocenten hæves, således at skattevæsenet modtager, hvad der i dag svarer til selskabsskatten plus den i dag gældende udbytteskat. Skattevæsenet bliver ikke dårligere stillet.

Hvis selskaberne ikke betaler selskabsskat, kan selskaberne alternativt bruge denne del af overskuddet til at investere i vækst og arbejdspladser.

Herved mister Staten umiddelbart indtægter i forhold til i dag. Når der er tale om umiddelbart, er det fordi, flere arbejdspladser vil reducere udbetalinger til overførselsindkomster og forøge indkomstskatterne fra dem, der får en ansættelse i virksomhederne.

Hertil kommer udenlandske selskaber, der får en større interesse i at etablere sig i Danmark, og dermed skabe arbejdspladser i Danmark.

Det er min vurdering, at Staten samlet set vil få større indtægter ud af denne omlægning i skattesystemet. Dertil kommer, at der vil blive skabt flere arbejdspladser i Danmark.

Nogle vil mene, at det er en god idé med flere arbejdspladser i det private erhvervsliv, andre vil mene, at det kan være det samme, men fagbevægelsen vil være interesseret i flere arbejdspladser i det private erhvervsliv.

En grund til at have virksomhedsbeskatning er at fordele beskatningen ud på så mange poster som overhovedet muligt for at skatteprocenterne ikke bliver alt for høje. Der er heller ikke nogen grund til at have MOMS, licens, ejendomsskat etc. Det kunne alt sammen opkræves som indkomstskat, men det ville blive en alt for høj skatteprocent til at det ville blive accepteret. Men administrativt ville det godt nok være nemmere og billigere.

Jeg synes at din ide lyder vældig tiltalende. Man skal nok ikke fjerne selskabsbeskatning helt.
Hvis vi betragter virksomheder som danske juridiske enheder uden mulighed for at eksportere kapital uden beskatning.
Virksomhederne betaler langt mere skat end den omkostning, vort samfund har på at vedligeholde slid/belastning/administration.
Du åbner op for lønstigninger og ydelsesstigninger. Det vil ikke gavne konkurrenceevnen. I en global verden er vi nødt til at afstemme løn og prisniveau så det kan betale sig at gå på arbejde mod at få ydelse, og at dette niveau gør vores varer prismæssigt konkurrencedygtige på verdensmarkedet.
Det er så et argument mod for store skattelettelser til virksomheder, idet det ville skabe for stor efterspørgsel på arbejdskraft. Derfor burde man måske indregne samfundsomkostninger og varierende bidrag til en konjukturpulje i en samlet lav selskabsskat.
Konjukturpuljen kan så bruges til at justere selskabsskatten og påvirke markedstemperaturen dermed.

Man kunne også sige at det kun var kapitalindkomst og ejendom der skulle beskattes. På den måde kan danske lønninger blive konkurrencedygtige, og vi vil samtidig lade de bredeste skuldre bære den tungeste byrde.