Indspark

Hvorfor skal alt, hvad der foregår i uddannelsens verden, foregå på de dårliges præmisser?

At foretrække de dygtige frem for de udygtige har - i modsætning til, hvad venstrefløjen tror - intet med ulighed at gøre.

Henrik Dahl: »Ifølge venstrefløjen skyldes karakterer samfundets grundlæggende uretfærdighed, herunder den sociale arv. Man kan også formulere venstrefløjens tanker om karakterer på den måde, at de grundlæggende er ugyldige. I realiteten er der – i den venstreorienterede forståelse – tale om forskelsbehandling af den særligt ondartede type, der forklæder sig selv som retfærdighed.« FOTO: SCANPIX
Henrik Dahl: »Ifølge venstrefløjen skyldes karakterer samfundets grundlæggende uretfærdighed, herunder den sociale arv. Man kan også formulere venstrefløjens tanker om karakterer på den måde, at de grundlæggende er ugyldige. I realiteten er der – i den venstreorienterede forståelse – tale om forskelsbehandling af den særligt ondartede type, der forklæder sig selv som retfærdighed.« FOTO: SCANPIX

Hvorfor skal alt, hvad der foregår i uddannelsens verden, foregå på de dårliges præmisser?

Det er det store, overordnede spørgsmål, man får lyst til at stille venstrefløjen, når den for et hundrede og syttende gang har hidset sig op over, at hverken gymnasierne eller universiteterne har lyst til at lukke personer, der er alt for ukvalificerede, ind i deres fællesskab.

Jeg tror, det generelle svar på spørgsmålet er, at venstrefløjen har en mild tvangstanke i forhold til begrebet lighed. Mener man lighed som i »lighed for loven«, er begrebet selve forudsætningen for, at man kan indrette et demokrati. Mener man derimod lighed som i »fri adgang til at gå i gymnasiet« eller »fri adgang til at gå på universitetet«, er ens tanker om lighed slået om til noget destruktivt. En sådan forestilling om lighed er i stand til at nedbryde lærdomsinstitutioner næsten lige så hurtigt, som vi kan tænke tanken om deres ødelæggelse.

Jo flere karakterer, man i tidens løb har fået, jo mere gælder det, at ens karakterniveau afspejler ens akademiske niveau. Et højt karakterniveau er med andre ord ensbetydende med et højt, akademisk niveau. Et lavt karakterniveau er udtryk for det modsatte.

En enkelt karakter kan være en svipser – eller det modsatte: ufatteligt held. Men det samlede niveau over længere tid: Det fortæller noget afgørende om ens basale evne til at kapere akademisk stof. Desuden ofte noget indirekte om ens personlige indstilling til tingene. Er man flittig og vedholdende? Eller er man doven og opgivende? Det afspejler sig også i karaktererne.

Denne ramme til at forklare karakterer er individualistisk. Derfor kan venstrefløjen ikke lide den. For venstrefløjen kan ikke fordrage individualismens betoning af, at evner og indsats har en direkte konsekvens for, hvor meget man populært sagt får ud af at være i verden.

Venstrefløjen vil hellere have en »strukturel« ramme til at forstå karakterer – eller ligefrem en »klassekampsmæssig«. Sådanne forklaringsrammer har nemlig den fordel (set med venstrefløjens øjne), at de eliminerer det enkelte menneske.

Ifølge venstrefløjen skyldes karakterer derfor samfundets grundlæggende uretfærdighed, herunder den sociale arv. Man kan også formulere venstrefløjens tanker om karakterer på den måde, at de grundlæggende er ugyldige. I realiteten er der – i den venstreorienterede forståelse – tale om forskelsbehandling af den særligt ondartede type, der forklæder sig selv som retfærdighed.

Der findes ingen sobre vidnesbyrd om, at venstrefløjen skulle have ret. Et højt karakterniveau i gymnasiet forudser med stor sikkerhed, hvor godt man vil klare sig på universitetet og senere på arbejdsmarkedet – uanset om man har de familiemæssige forudsætninger eller ej.

At foretrække de dygtige frem for de udygtige, har i modsætning til, hvad venstrefløjen tror, intet med ulighed at gøre. Til gengæld er det en sikker metode til at destruere både gymnasier og universiteter, at man – som venstrefløjen ønsker – indretter disse institutioner på de udygtiges præmisser.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.