Kommentar

Hvorfor karakterræs og frygt?

Unge i dag lægger meget vægt på karaktererne. Meget mere end nødvendigt. Det oplever vi i hvert fald i 9. klasse, hvor karakterer er en stor del af hverdagen. Men er karakterræs og frygt nødvendig?

»Det med et højt snit er vigtigt i dag. Mange videregående uddannelser har et adgangskrav på 10 og derover. Det er helt vanvittigt,« skriver Kommentarens tre forfattere. Foto fra skolestart for de ældste elever på Nordre Skole i august.
»Det med et højt snit er vigtigt i dag. Mange videregående uddannelser har et adgangskrav på 10 og derover. Det er helt vanvittigt,« skriver Kommentarens tre forfattere. Foto fra skolestart for de ældste elever på Nordre Skole i august.

Vi er trætte, meget trætte. Trætte af at have et konstant pres på skuldrene. Vi går kun i 9. klasse og mærker allerede frygten for at gå videre i ungdomsuddannelserne. Frygten for gymnasiet og de videregående uddannelser. Frygten for det pres der bliver lagt på os, og de forventninger der bliver sat til os. Allerede inden vi er nået til eksamen, er vi skræmt fra vid og sans. Er det virkelig meningen? Er meningen at skræmme folkeskoleelever? At gøre os stressede i så ung en alder?

»Det er dybt bekymrende, at stadigt flere unge får psykiatriske diagnoser, og at antallet af unge i behandling for smerte og fordøjelsesbesvær er stort og fortsat stigende. De skal leve op til forventningen om at være en succes og noget særligt. Men det betyder, at flere og flere unge bukker under for presset, og at antallet af tabere bliver mangedoblet«, siger lektor ved Aalborg Universitet, Einar Baldursson, i Politiken.

Det 10. år: Nej, svaret er nej. Det kan ikke være meningen, at vi skal skræmmes. Vi skal ikke være bange for at gå videre efter 9. klasse.

»Snart færdig med folkeskolen, hva’? Så skal du snart videre på en ungdomsuddannelse. Nu skal du til at vælge, hvad du vil være.« Dét hører de nuværende elever i landets folkeskoler ofte dagligt. Men nogle elever har faktisk svært ved at beslutte, hvilken vej de skal vælge. Derfor vælger de at tage en 10. klasse for at forberede sig. Men når regeringen så vælger at presse de unge til at gå direkte videre på en ungdomsuddannelse, ved at skære i tilbuddene, er det så retfærdigt for de unge, der faktisk har brug for dette år i 10. klasse?

Undersøgelser viser faktisk, at elever, der går direkte fra folkeskolen, har det betydeligt sværere i gymnasiet end unge, der vælger at tage en 10. klasse – om det så er på efterskole eller i en anden sammenhæng.

Regeringen ønsker, at der skal spares på kommunernes 10. klasser og på efterskoler, så unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet. Men kan det betale sig, hvis elever, der havde brug for et 10. år, følte, at de blev presset til at tage direkte videre til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, ender med at droppe ud, fordi de ikke kan klare presset?

De mener, at hvis man vælger et 10. skoleår, er det spild af tid, men også spild af samfundets penge. Det er vi bestemt ikke enige i.

Forskellige valg: To af os har valgt at drage på efterskole i næste skoleår, mens den tredje af os springer direkte til gymnasiet. Det er klart, at vi, der tager på efterskole, har overvejet, om dette år overhovedet bliver tiden og de mange penge værd, men efter at vi har undersøgt det nærmere, er vi ikke en smule i tvivl. Vi er overbevist om, at dette år ikke er spor spildt, og vi tror på talemåden, der siger, at »et efterskoleår svarer til syv menneskeår«. Vi har brug for at modnes, inden vi skal videre.

En anden sag er det dog for den af os, der har valgt at tage direkte til ungdomsuddannelsen.

Jeg, som har valgt at fortsætte direkte i gymnasiet, er i tvivl, om jeg kan klare presset. Der er efterhånden blevet bygget en præstationskultur op, der siger, at man skal have et meget højt snit for at være socialt accepteret. Samtidig føler jeg, at hvis nogen kan klare at gå direkte fra folkeskolen til gymnasiet, så vil det være mig. Mit snit er højt, og jeg får lavet mine lektier. Men presset, for at skulle leve op til både egne og andres forventninger, er stort. Der er altid frygten for, at man får en dårlig karakter, og hvad vil de andre så ikke tænke? Så vi tør slet ikke tænke på de folk, der har det fagligt svært.

Karakterræset: Det med et højt snit er vigtigt i dag. Mange videregående uddannelser har et adgangskrav på 10 og derover. Det er helt vanvittigt. Det betyder, at allerede nu, i 9. klasse, fylder det med de høje karakterer ekstremt meget. Vi bliver konstant testet i hoved og røv, for at sige det mildt. Vi er altid i konkurrence med alle omkring os. En usynlig konkurrence, men man ved bare, at den er der. Ubevidst – eller bevidst? – måler vi os med andre. Vores karakterer mod deres. Vores præstation mod deres. Alt skal være 100 procent korrekt udført, for det giver den høje karakter. Vi skal præstere det ypperste hver dag. Utrygheden ved at blotte sig foran sine klassekammerater, når man har følelsen af, at man er tvunget til at fortælle den karakter, man lige har indkasseret, giver også et stort pres. For det er jo ikke altid, at karakteren ligger i den gode ende af skalaen. Og hvis den så er i den gode ende, skal man også virke ydmyg, for det er overlegent at virke bare en smule glad over sin gode karakter. I det store og hele er vi ligeglade med responsen, der følger med, eller de gode råd om, hvad vi kunne gøre bedre. Vi tænker mere eller mindre kun på det åndssvage tal, der står på opgaven. Og der er jo en grund til, at vi tænker sådan. Det gør vi, fordi det er det eneste, vi føler, vi kan bruge fremadrettet. Det er det eneste, vi skal bruge, for at komme videre i systemet. Det er virkelig uheldigt, at karakterer bestemmer, om vi kan komme ind på drømmeuddannelsen. De skal selvfølgelig være en del af det, men ikke det, der udelukkende afgør det.

Der er blevet udviklet en unødvendig usikkerhed og sårbarhed blandt de unge.

Her forleden dag så vi en udsendelse i nyhederne om stress og presset på unge. Den fokuserede meget på alt det med høje karakterer. Unge på gymnasier rundt om i Danmark er simpelthen bange for at række hånden op i timerne. De er decideret rædde for, at det har indvirkning på deres karakter, hvis de svarer forkert eller stiller et dumt spørgsmål. Og det er altså ikke kun ti elever på et gymnasium. Nej, det er hver tredje elev.

Altså, helt seriøst, hvad er det for et samfund, der gør, at unge studerende ikke tør række hånden op? Hvorfor er de blevet så bange? Altså, der er jo en grund til, at det er endt sådan. Hvis ikke et læringsrum er et trygt sted, så er det ikke længere et læringsrum.

Men er det overhovedet nødvendigt, alt det her? Alt det her med karakterræset og frygten? Hvornår er det blevet sådan her? Og er det måske et behov, vi har, for at kunne presse os selv til det yderste?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.