Opinion

Hvorfor forcere fødslen?

Sarah Burr Thomsen & Krista Bella Hultén: Kvinderne sidder på hospitalsgangene med deres store maver og et mismodigt udtryk i øjnene. De har fået fødslen sat i gang, for de danske hospitalers procedure har ikke tålmodighed til at vente på naturen.

De fleste kvinder føder af sig selv, hvis de bliver mødt med tryghed og omsorg. Gode spontane fødsler har stor betydning for kvindens evne til at tage sig af sit lille barn med omsorg og glæde. Hvis naturens mekanismer virker – hvorfor insisterer vi så på at pille ved den?
De fleste kvinder føder af sig selv, hvis de bliver mødt med tryghed og omsorg. Gode spontane fødsler har stor betydning for kvindens evne til at tage sig af sit lille barn med omsorg og glæde. Hvis naturens mekanismer virker – hvorfor insisterer vi så på at pille ved den?

Foran disse kvinder ligger en forceret fødsel, som ofte kan vare længere, være mere smertefuld og hvor risikoen for, at det hele ender med et akut kejsersnit, er forøget. En fødsel, som ikke bare er hårdere for moderen, men som også indebærer risici for det spæde barn. I 2011 flyttede man på de fleste danske hospitaler grænsen for hvornår en graviditet betragtedes som »overbåren«, fra to uger over termin til kun ti dage. Det betyder, at lidt under en fjerdedel af alle danske gravide i dag falder for tidsfristen og får sat deres fødsel kunstigt i gang. Hvorfor er disse tidlige igangsættelser på sunde raske kvinder med sunde raske børn blevet praksis på de danske hospitaler? Redder det liv?

Hvis man ser i de medicinske databaser, og leder efter de nyeste og største studier, er svaret nej! Behandlingen redder ganske enkelt ikke liv. Ved sunde og raske graviditeter, kan kvinder gå til graviditetsuge 42+0 uden at øge risikoen for deres børns liv. Vi skal ikke længere væk end til Sverige og Norge, før det er almen praksis at afvente igangsættelse til fulde 42 uger.

Statistisk set er børnedødelighed endda lavere i Sverige og Norge end i Danmark. En alt for stor del af fødselshjælpen er i dag fokuseret på at holde jordemødre og læger ansvarsfrie i de ganske få tilfælde, hvor et barn dør før eller under fødslen. Netop derfor vil man på de danske sysgehuse hellere gøre »alt det man kan« end ikke at gøre noget. Med iveren efter at gøre alt så godt og fejlfrit som muligt kommer vi til at overse de risici, der følger med overbehandling. Vi har ikke nok fokus på de bivirkninger, som vi udsætter helt almindelige sunde og raske kvinder for i kampen for at undgå fejl. Med de nye igangsættelsesprocedurer har man endnu engang ladet angsten for risici sejre over fornuften. Prisen betales af de fødende og det spæde barn, for en igangsættelse er ikke »bare« noget, man lige gør. Det kan tage flere dage med ture ind og ud af sygehuset.

Søvnløshed over startveer i en livmoder, der ikke selv er klar. Mødet med mange forskellige jordemødre og ekstra monitorering. Behov for ekstra smertelindring og ve-stimulerende drop. Måske akut kejsersnit, når det lille barn til sidst viser tegn på stress efter en lang forceret fødsel. De fleste kvinder føder af sig selv, hvis de bliver mødt med tryghed og omsorg. Gode spontane fødsler har stor betydning for kvindens evne til at tage sig af sit lille barn med omsorg og glæde. Hvis naturens mekanismer virker – hvorfor insisterer vi så på at pille ved den?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.