Kommentar

Hvis Trump vinder valget

Risikoen for valget af Donald Trump som præsident er også en påmindelse til os europæere om, at vi bør være mere opmærksomme på de skrøbelige alliance konstruktioner – både den transatlantiske og den europæiske – og derfor aktivt må undgå at svække dem, ja, helst styrke dem.

Erik Boel.
Erik Boel.

Det kan slet ikke udelukkes, at det er Donald Trump, der til januar bliver indsat som USAs 45. præsident. Der er derfor god grund til at interessere sig for, hvilken udenrigspolitik, USA vil føre med Trump som præsident. Mens USAs præsident i indenrigspolitikken er bundet på hænder og fødder på grund af det amerikanske system med checks-and-balances, har han – eller hun – relativt frie hænder og manøvrerum i udenrigspolitikken.

Mareridtsscenariet er vel en Trump, der som præsident i en krisesituation sveddryppende famler efter knapperne til atomraketterne. Man tør ikke tænke på, hvorledes Trump havde håndteret Cuba-krisen i 1962, hvor præsident John F. Kennedy med sin klogskab og koldblodighed reddede verden fra atomkatastrofen.

På den anden side rækker det heller ikke som flere danske politikere blot at konstatere, at hvis Trump vinder valget, er det en katastrofe. Hvis Trump vinder, er det den realitet, vi må forholde os til – også i dansk udenrigspolitik.

Hvor står Trump i udenrigspolitikken? Det korte svar er, at vi ikke aner det. Formuleringen af et lands udenrigspolitik tager typisk udgangspunkt i en analyse af landets interesser og ressourcer – Trump har ikke ulejliget sig med hverken det ene eller det andet. Men vi ved, at han er parat til at sætte USAs relationer til Sydamerika over styr og destabilisere Mexico ved at bygge en mur, som skal hindre migranter i at komme til USA sydfra. Vi ved, at han er parat til at sætte forholdet til verdens 1,6 mia. muslimer over styr. Han skærer ekstremister og moderate muslimer over én kam og vil lukke for adgangen til USA for muslimer i det hele taget. Og endelig ved vi, at Trump er parat til at sætte forholdet til Europa over styr til fordel for et samarbejde med Putin. Trump lægger vægt på de personlige relationer i den internationale politik, hvor han særligt favoriserer kontakten med midaldrende hvide mænd, der er autoritært indstillet som f.eks. Putin og Berlusconi.

I sin retorik repræsenterer Trump en nationalistisk populisme og spiller dygtigt på, at USA er truet af ydre fjender, og at landet er et offer for globaliseringen – stik imod den konventionelle visdom, hvorefter det tværtimod er USA, der har initieret og præget globaliseringen. Formentlig vil Trump som præsident føre en isolationistisk udenrigspolitik, nedprioritere landets alliancer og føre en stærkt protektionistisk handelspolitik med toldmure omkring USA.

Det er tænkeligt, at Trump som præsident vil moderere sig og lade sine mere ekstremistiske holdninger ligge. Han har allerede forladt synspunktet om, at han vil beordre det amerikanske militær til at begå krigsforbrydelser. Tilbage står, at en præsident Trump vil være uforudsigelig – og uforudsigelighed er det sidste, vi har brug for, når det gælder lederen af den frie verden.

 

Hvis Trump bliver valgt til amerikansk præsident, er det endnu en pind til Vestens ligkiste. Det Vesten, vi har kendt i 70 år og som har givet politisk stabilitet og økonomisk og social fremgang, er under opbrud. Trump eller ej: USA ser i stigende grad mod Stillehavet, Storbritannien forlader muligvis EU efter afstemning i juni, i hele Europa – ikke kun i Østeuropa – vinder nationalistiske og xenofobiske partier frem, og EU er i lyset af bl.a. migrantkrisen præget af opløsning. I en tid, hvor der mere end nogensinde er behov for, at vi insisterer på vore værdier og styrker vore alliancer, først og fremmest EU og NATO, er der risiko for, at supermagten vælger en præsident, der blæser på både værdier og alliancer.

Risikoen for valget af Trump som præsident er også en påmindelse til os europæere om, at vi bør være mere opmærksomme på de skrøbelige alliancekonstruktioner – både den transatlantiske og den europæiske – og derfor aktivt må undgå at svække dem, ja, helst styrke dem.

Den eneste opmuntring, hvis Trump bliver nomineret som Republikanernes præsidentkandidat, er, at det vil fremme Hillary Clintons chancer for at blive USAs næste præsident. Men intet er givet – og der er meget på spil, når amerikanerne går til valg 8. november.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.