Kommentaren

Hvis SAS kørte lastvogn

Jacob Chr. Nielsen: SAS og medarbejderne skal prise sig lykkelige for, at de ikke er underlagt Godskørselsloven. Men for de danske vognmandsvirksomheder er der kun én ting, der tæller: At få afskaffet den forældede overenskomsttvang hurtigst muligt.

»Vælger enkelte arbejdsgivere inden for andre erhverv at stikke af fra overenskomsterne, har lønmodtagerne ret til blokader og strejker. Men ikke bøder. Lovtvangen holder alle lastbilvognmændpå samme spor og dræber alle markedsmekanismer. Det er gift for et erhverv, der er så hårdt presset i den internationale konkurrence i EUs indre marked.«
»Vælger enkelte arbejdsgivere inden for andre erhverv at stikke af fra overenskomsterne, har lønmodtagerne ret til blokader og strejker. Men ikke bøder. Lovtvangen holder alle lastbilvognmændpå samme spor og dræber alle markedsmekanismer. Det er gift for et erhverv, der er så hårdt presset i den internationale konkurrence i EUs indre marked.«

Lønnedgang til medarbejdere og chefer har været nævnt som en mulig redning for det trængte SAS. Statsministeren kunne se det fornuftige i løsningen – i hvert fald når hun udtalte sig som statslig aktionær i virksomheden. Mange andre har også kunnet se det, selv om det selvfølgelig er en løsning, det er svært at holde af.

Men hvad nu hvis SAS havde beskæftiget sig med lastbiltransport i stedet for luftfart? Ja, så havde lønreduktion været komplet udelukket, uanset velvilje fra medarbejdere, ledelse og aktionærer. For i vognmandsbranchen er det af uransagelige årsager ulovligt at fravige den vedtagne overenskomst med så meget som en millimeter. Det står nedfældet i godskørselslovens § 6 stk. 3. Da vognmandserhvervet samtidig er et såkaldt normal lønsområde med overenskomster, der indeholder faste takster for al slags arbejde, har danske vognmænd reelt kun mulighed for at tilpasse lønningerne lovligt, når der hvert andet år er overenskomstforhandlinger.

Dette stive og ufleksible system betyder løbende tab af arbejdspladser og konkurrenceevne hos danske vognmands virksomheder.

Et konkret eksempel varen nordjysk lastbilvognmand, der sidste år fik en ordrenedgang, der betød behov for justeringer. Medarbejderne blev kaldt sammen, og de blev enige med ledelsen om at gå ti procent ned i løn og dermed undgå afskedigelser.Nogle måneder senere bankede 3F så på døren, og med loven i ryggen idømte de vognmanden en bod på et flere hundrede tusinde kroner. Efter yderligere nogle måneder var de der igen og krævede en ny bod, fordi vognmanden efter 3F’s mening havde forbrudt sig imod overenskomsten ved at udtale sig offentligt om sagen. Men da var det for sent; vognmanden var under konkursbehandling…

Sådanne vilkår er naturligvis uholdbare og fuldstændigt underminerende for det danske vognmands-erhverv, som absolut ikke er mindre udsat for skarp international konkurrence end luftfarten og alle andre brancher i øvrigt.

Netop konkurrencen fra udenlandske lastbiler er p.t. til heftig debat i det danske erhverv. Men vi glemmer ind imellem, at de danske vognmænds værste fjende måske ikke findes i bulgarske, rumænske og polske lastbiler. Stive og ufleksible lovrammer tvinger de danske lastbiler bagud i det europæiske felt - og det er her, vi børtage fat før alt andet. Bulgarske og rumænske lønninger skal vi ikke have i danske lastbiler, men fleksibilitet og mulighed for tilpasninger er nødvendige redskaber, som alle danske virksomheder skal have adgang til i 2012.

Lastbil vognmændenes overenskomsttvang blev indfældet i lovgivningen tilbage i 1973. Dengang var hovedargumentet, at overenskomsterne var en garant for trafiksikkerheden, fordi de modvirkede rovdrift på chaufførerne. I mellemtiden er EUs køre-hvile-tids-regler og arbejdstids-direktivet kommet til, og de saglige argumenter for overenskomsttvangen fortaber sig dermed i tågerne.

Lastbiltransportens to arbejdsgiver organisationerer imidlertid begejstrede for overenskomst-tvangen sammen med fagbevægelsen. Men det er ærligt talt svært at få øje på andre argumenter, end at lovtvangen binder medlemmerne til netop disse organisationer. Hvad medlemsvirksomhederne konkret vinder på tvangen, har vi aldrig fået overbevisende svar på.

Tidligere på året lykkedes det arbejdsgiverforeningerne og fagbevægelsen at få regeringen til at nedsætte et overenskomst-nævn, som skal kontrollere de virksomheder, der ikke er organiseret i arbejdsgiverforeningerne.Nævnet består af de organisationer, der laver overenskomsterne – med en landsdommer for bordenden. Men det er ikke uforpligtende administrative vurderinger, der skal laves i overenskomst-nævnet. Nævnets vurdereringer kan resultere i kontante bødeforlæg til de vognmands virksomheder, der ikke betaler kontingent til nævnets medlemmer, og som træder ved siden af overenskomsten.

Var der nogen der sagde hullet retssikkerhed og slet skjult foreningstvang her!?

Overenskomsttvangen for lastbiltransporten har hidtil været en velbevaret hemmelighed, men den er en veritabel skandale. Den udgør et usundt monopol og en ophævelse af de markedsventiler, der er bygget ind i den normale danske arbejdsmarkedsmodel. Pointen i den danske model er jo netop, at lovgiverne holder sig udenfor løndannelsen. Vælger enkelte arbejdsgivere inden for andre erhverv at stikke af fra overenskomsterne, har lønmodtagerne ret til blokader og strejker. Men ikke bøder. Lovtvangen holder alle lastbilvognmænd på samme spor og dræber alle markedsmekanismer. Det er gift for et erhverv, der er så hårdt presset i den internationale konkurrence i EUs indre marked.SAS og medarbejderne skal prise sig lykkelige for, at de ikke er underlagt Godskørselsloven. Men for de 5.500 danske vognmands virksomheder er der kun én ting, der tæller: At få afskaffet den håbløse og forældede overenskomsttvang hurtigst muligt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.