Kommentar

Hvis Danmark var en stat i USA

Peter Kurrild-Klitgaard.
Peter Kurrild-Klitgaard.

I den igangværende valgkamp i USA hører man ofte, at amerikanernes reallønninger har været stagnerende i årtier, måske endog faldende. Tit fremført som en forklaring på den overraskende store vælgerstøtte til kandidater som socialisten Bernie Sanders og populisten Donald Trump – og i hvert fald implicit ofte som et slags skulderklap til os selv for, hvor godt det går herhjemme.

Sandheden er noget mere kompliceret. Når det gælder udviklingen over tid, afhænger det bl.a. af valget af statistiske mål: Hvordan man præcis opgør udviklingen i priser. Om man taler gennemsnitlige eller typiske indkomster. Om man ser på lønmodtagere eller husholdninger. Fremfor alt glemmer mange (også journalister) i deres udlægninger af udviklingen, at der er tale om procenter og fordelinger – ikke om specifikke mennesker af kød og blod.

De fleste personer bevæger sig gennem livet op og ned i både indkomst og formue, så når det hævdes, at »indkomsterne ikke er steget i 40 år«, gælder det naturligvis ikke de enkelte personer, men grupper, som næppe mange har befundet sig i konstant over årene.

Denne pointe er ikke mindst vigtig, fordi USA over de seneste årtier har modtaget et voldsomt stort antal indvandrere: I de 150 år 1820-1970 ankom der i alt 45 mio. indvandrere til USA; i de 43 år 1970-2013 ankom der 35 mio. I 1970 var der 9,6 mio. immigranter i USA, og de udgjorde 4,7 pct. af befolkningen. I 2013 var tallene 41,3 mio. og 13,1 pct. Langt de fleste af disse indvandrere kommer fra fattigere lande (Mexico, Indien, Kina m.fl.) og med relativt lav arbejdsmarkedsværdi.

Det betyder, at de statistisk trækker totalbefolkningen ned – uden at resten af befolkningens realindkomster reelt påvirkes (alt andet lige). På den måde kan en statistik let komme til at blive udlagt som, at amerikanerne er blevet fattigere, mens der reelt er tale om, at både de og en masse nye amerikanere er blevet rigere.

Men hvor relativt rige er typiske amerikanske lønmodtagere så i dag forhold til indbyggerne i andre lande, herunder Danmark? Det spørgsmål adresserede de to svenske økonomer, Fredrik Bergström og Robert Gidehag, for knap et årti siden ved at se på, hvordan et land ville ligge, hvis det var USAs 51. delstat. Nu er undersøgelsen blevet gentaget, med opdaterede tal, af Ryan McMaken fra den amerikanske, klassisk liberale tænketank Ludvig von Mises Institute, og resultatet vil også denne gang overraske mange:

Tager man medianindkomsten (altså den »midterste«, ikke gennemsnittet) i OECD-landene, og justerer man for forskelle i købekraft, ligger den i USA på lidt over 30.000 dollar, mens Danmark ligger på godt 27.000 dollar. Kun Sverige, olielandet Norge og bankstaten Luxembourg ligger højere end USA.

Men hvordan hvis man sammenligner os med USAs 50 delstater og justerer for disses indbyrdes købekraftsforskelle? Hvis Danmark var en stat i USA, ville vi komme ind blandt de ti delstater med de laveste medianindkomster – på niveau med delstater som Arkansas og Tennessee og kun lidt foran f.eks. Kentucky og Mississippi. Sverige ville komme ind på 45. pladsen.

Virkeligheden er også her mere kompliceret, bl.a. fordi mange af os i Skandinavien (udover overførsler, som er medregnet) får »gratis« ydelser fra det offentlige, som er svære at sætte en indkomstmæssig værdi på, mens amerikanere vil skulle købe flere af disse for deres beskattede indkomster.

De grundlæggende pointer er dog utvetydige: Det er ikke altid let at sammenligne indkomster på tværs af lande – og amerikanernes har det slet ikke så skidt, som vi danskere ofte tror. Måske endog bedre.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.