... hvormed jeg mener min. Gik i skole i 1950-erne, dvs. en gang i oldtiden, elskede det, var altid videbegærlig, nysgerrig, interesseret. Havde hjemmefra lært at læse, skrive og regne, allerede før jeg kom i skole, og kedede mig gudsjammerligt i første klasse, men fulgte alligevel pænt med og opførte mig (næsten altid) nysseligt og høfligt. Også det havde jeg lært hjemmefra.

Min indstilling til skolen var fra 2. klasse, at dér fik jeg "hældt på" at interessante ting og sager, og udover at lære mine lektier og klø på med det hele læste jeg så at sige alle bøgerne på biblioteket fra en ende af.

Lærerne var bestemt både ganske rimelige og gode til at lære fra sig, og jeg kender ikke noget til "den sorte skole". Var man fræk og/eller støjende, fik man en eftersidning eller blev sat udenfor døren - derude havde man forresten det her trick med at hæve sig op under overtøjet i knagerne, hvis skoleinspektøren kom forbi, for det var ret flovt at se sig afsløret!) Afkommet kom ingen vegne med at brokke sig sig til forældrene - men fik blot den besked fra den kant, at man nok selv havde været ude om det og iøvrigt skulle opføre sig ordentligt. (Det var sådan det foregik i min skole og i mit hjem - andre kan have andre erfaringer).

Jeg blev aldrig træt af at gå i skole og har fremdeles den holdning, at skolen først og fremmest er et sted, hvor man bør lære noget. Opdragelsen og mangel på samme har man med hjemmefra, så sandt som børnene er forældrenes og ikke statens (endnu).

Når jeg læser og hører om nutidens læreres vilkår, korser jeg mig og begriber ikke, at de gider.

Nå, men som sagt er jeg jo fra oltiden af og dermed værdiløs. Æhh - og jeg undskylder derfor meget, at jeg tog ordet.