Indspark

Hverdagens helte

Mads Lebech: Skolelærerens hverdag har vi alle et forhold til. Fordelen eller ulempen for professionen er, at vi alle har gået i skole. Referencen er derfor i første omgang selvoplevelse.

Mads Lebech, Adm. direktør, Industriens Fond.
Mads Lebech, Adm. direktør, Industriens Fond.

Den er svær at ændre på. Dernæst får vi børn. Vi er alle eksperter på første hånd. Tænk sig at have seks-syv ugers sommerferie og efterårs-, jule-, vinter-, påske- og helligdagsferier. Men ikke mindst det med kun at skulle stå foran børnene i klassen i godt en tredjedel af sin formelle arbejdstid.

Jo, lærergerningen kan man forholde sig til. Personligt finder jeg dog rigtig meget ære i jobbet. Og nægter at tro på, at det er udsigten til ferierne, der driver værket. Særlig når man ser hverdagens udfordringer med store mængder af skolebørn som uanset kulturel baggrund, finder det naturligt at stille spørgsmålstegn ved enhver form for voksenautoritet. Rundkredsens »hvad synes du selv«, er ikke længere møntet på en langhårshøjskole, men dyrkes i mange hjem, med børnene sat ind i midten på en piedestal.

Nej, for mig er skolelæreren en af hverdagens mange helte. Jeg ville nødigt skulle bytte.

Ikke for at lade bønnestagen vokse helt ind i himlen. Alle kender vi nok nogen, hvor det ikke kun var børnene, der var lykkelige for den begrænsede »konfrontationstid« som det så nysseligt kaldes, når læreren er i klassen med børnene. Sådan er der vist nogen som optræder på mangen en arbejdsplads. Men forskellen er, at på andre arbejdspladser kan chefen dog gøre noget ved det. Hele debatten om folkeskolen må derfor ikke komme til at handle om lærerne. Det skal handle om, hvad deres tid bruges på, og det skal handle om de misforståede arbejdsvilkår og regler, der er deres hverdag.

Et regeltyranni der udkæmpes mangen en kamp om helt ind på lærerværelserne. Hvor lærere i »hemmelighed« tager ekstra forældresamtaler, eller deltager i en klassefest, blot tillidsfolkene ikke hører om det. Ingen vil have skruebrækker-mærkatet klasket på ryggen.

Debatten om folkeskolen skulle dog hellere handle om, hvilke tilbud og hvor meget undervisning, børnene skal have. Omdrejningspunktet bør være fagligheden og vægtning mellem fag, og ikke på om de løse timer rundt om løber op, om det så kaldes for en heldagsskole eller ej. Lærernes arbejdstid bør blive en teknikalitet i den sammenhæng, om end jeg blankt skal erkende, at det er lettere sagt end gjort.

Nuancerne om retning for skole og undervisning skal altså frem, så det ikke bare bliver en snak om mere af det hele for det samme.

Personligt tror jeg sagtens der er masser af mulighed for at sikre, at lærerne kommer mere i klasselokalerne. Men det skal ske ved at give ledelsen over. Lade skoleleder og lærer have en almindelig ansættelsesrelation. Så det handler ganske rigtigt ikke kun om, hvorvidt lærerne skal arbejde mere, men som arbejdsgiversiden siger det, alene om at læreren skal undervise mere i sin arbejdstid. Personligt synes jeg dog, det er endnu mere interessant at følge debatten om, hvad det så er, de skal undervise i. Det handler ikke om at holde børnene mere på skolen. Det handler om flere undervisningstimer i basale fag som dansk og matematik. Og derefter at lade børnene være forældrenes børn, så det er dem, som bestemmer, om børnene skal hjem, passes eller til sport og andre aktiviteter.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.