Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Perspektiv:

Hvem skal nu betale?

Asger Aamund: Der lanceres i disse år en bred vifte af ny medicin og banebrydende terapier, der markant forbedrer behandlingen af en række tunge langtidssygdomme som kræft, gigt og hjertelidelser. Priserne bliver også derefter.

9 Kommentarer

Vender han tommelfingeren op eller ned? Folkemængden på det dødstille Colosseum stirrer som med ét øje på kejserlogen, hvor herskeren om få sekunder afgør, om den sårede gladiator dernede i arenaens sand skal have dødsstødet af sin overmand. Eller om han for sit mod og sin kampvilje skal belønnes med livet.

Sådan får vi det også i det stadigt fattigere Danmark, hvor det ikke er en kejser, men en offentlig komité, der skal bestemme, hvem der skal have den dyre, livsforlængende medicin, og hvem der skal dø noget hurtigere. For der bliver ikke råd til at holde liv i os alle sammen for enhver pris. En sund laboratorie-mus bliver to år gammel, en rotte tre år, hvis de ikke forinden ofres på videnskabens alter. De hverken ryger, drikker eller nedslides af hårdt arbejde, men mus og rotter dør af det samme som vi mennesker: kræft og hjerte-karsygdomme. Vi skal jo herfra på den ene eller anden måde, og med en stærkt tiltagende ældrebefolkning i Danmark vil vi opleve stigende forekomst af kroniske og farlige sygdomme. Denne udvikling vil resultere i en voldsom acceleration af omsorgsomkostningerne generelt og af sygehusmedicinen i særdeleshed. Hospitalernes årlige udgifter til medicin er syvdoblet siden år 2000 og vil i 2011 nå 7 mia. kr. Men denne bratte stigning markerer kun en beskeden kilometersten på vej op ad Mount Everest.

Der lanceres i disse år en bred vifte af ny medicin og banebrydende terapier, der markant forbedrer behandlingen af en række tunge langtidssygdomme som kræft, gigt og hjertelidelser. Priserne bliver også derefter. Vore politikere er ikke meget for at forholde sig til den kommende eksplosion i samfundets pleje- og omsorgsomkostninger. I stedet henviser de til, at den nuværende og kommende senior-generation bliver relativt billigere for samfundet, fordi de ældre er sundere og stærkere end tidligere. Dette er korrekt, men det betyder blot at den mand, der tidligere ville være død som 70-årig nu dør af de samme sygdomme, men som 80-årig. Samtidig belaster han som pensionist med tiltagende skrøbelighed de offentlige budgetter ti år længere. Det stærkt stigende antal ældre, der strømmer ind i sundhedssektorens serviceapparat, forstærker og accelererer denne udvikling. Nye bio-terapier til behandling af leddegigt, som er en kronisk sygdom, koster 100.000 kr. om året pr. patient. De moderne pacemakere er udstyret med batterier til en pris på 40.-100.000 kr. Herceptin til behandling af brystkræft koster 300.000 kr. årligt. De ny vacciner til behandling af prostatakræft, som er den hyppigste kræftform hos mænd, vil formentlig tage en pris på 500.000 kr. for et behandlingsforløb, en samlet årlig udgift på 2 mia. kr., hvis alle patienter skal have adgang til vaccinerne. Inden for kræftområdet har Sundhedsstyrelsen nu godkendt terapi med tre nye såkaldte ’end of life’ præparater (det lyder også pænere end ’terminal-medicin’) nemlig Avastin (lungekræft), Herceptin (mavekræft) og Votrient (nyrekræft). Fælles for disse lægemidler er en tårnhøj pris og at de kun giver patienterne få måneders forlængelse af livet. Sundhedsstyrelsen oplyser, at et års behandling med Avastin koster samfundet omkring 1 million kr.

Denne udvikling er en fordel for de økonomisk stærke patienter, der selv kan betale for de nye lægemidler, men en katastrofe for et samfund som det danske, hvor sundhedssektoren er totalt finansieret af skatteyderne. I dag er mere end halvdelen af vælgerne uden for arbejdsmarkedet; og af arbejdsstyrken er 700.000 borgere kun på deltidsarbejde. Arbejdspladser og virksomheder suser lige så hurtigt ud af landet som befolkningen ældes og ungdommen forlader den synkende skude. I 2020 er kun en tredjedel af vælgerkorpset i arbejde. Verdens højeste skatter kombineret med et vækstfjendtligt Folketing, der modsætter sig al diskussion om en dynamisk velstands- og vækstplan for Danmark, forhindrer, at kapital, teknologi, skarpe virksomheder og kompetente hoveder strømmer til landet og skaber den brede velstand, der er en forudsætning for en velfungerende sundhedssektor.

På denne baggrund får et stadigt mere forarmet Danmark ikke mange muligheder for at sende flere penge ind i pleje- og omsorgsapparatet. Man kan hæve skatterne yderligere, men det vil kun accelerere udflytningen af kompetente borgere og virksomheder. Så kan man ribbe de øvrige områder i den offentlige sektor og opprioritere sundhedssektoren. Det sker allerede, så der er heller ikke meget at hente. Stigende brugerbetaling kommer sikkert også i spil, men med beskeden effekt på den gigantiske finansieringsbyrde, der tårner sig op. Så er der den sidste mulighed. Når man som nation har fravalgt at tjene flere penge, må man spare og prioritere. Dette bliver også den danske løsning. Den lægefaglige prioritering, der er en naturlig del af den forsvarlige patientbehandling, vil blive domineret af politikernes krav om maksimale besparelser. De dyre lægemidler på vej vil opleve planlagte forsinkelser i godkendelsesprocessen. Det er jo også en slags besparelse. Hospitalslægerne vil blive pålagt barske restriktioner og hårdhændede prioriteringskrav til anvendelse af moderne medicin. Kun få patienter får adgang til de dyreste behandlinger. Som i England må vi nok indføre et loft over, hvad samfundet vil betale til den enkelte patientbehandling uanset terapeutiske fordele. Der indføres tvungen forebyggelse af livsstilssygdomme. Ingen tobak. Ingen druk. Ingen fed mad. Vi må nok frisere lægeløftet og fjerne det der med at »jeg vil stedse yde lige samvittighedsfuld omsorg uden persons anseelse«. Denne beskedne korrektion giver grønt lys for at anbringe de usunde sidst i behandlingskøen. Så kan de måske lære det. Og vi slipper nok ikke for otte timers ventetid på skadestuen i modsætning til den gode service i dag, hvor der kun er en kø på seks timer.

I arenaens sand ligger den danske sundhedssektor og bløder. Kejseren vender tommelfingeren. Nedad?

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Løbet er kørt.

Jeg undres over, at ingen stiller spørgsmålstegn ved, hvor længe vi kan vedblivende lade grænserne stå åben overfor muslimsk indvandring. Denne gruppe er foruden at være en stor belastning for samfundets institutioner, pga. af ringe erhvervsfrekvens og megen kriminalitet mv. også en stor belastning i sundhedsvæsenet De skal som minimum have en førsteklasses behandling, med tolk og hele pivetøjet. Som følge af mindre råderum, betyder det alt andet lige, at mange etniske danskere rykker ned ad rangstigen i forhold til behandling i konkurrence med en befolkningsgruppe der for en stor dels vedkommende kører på frihjul. Hvor længe synes man det er sjovt. Vi er godt på vej, til at køre hele samfundet ud i armod. Vi gør det ikke længere på første klasse fordi vi er rykket ned på ranglisten. Vi gør det med åbne øjne og er oveni købet med stolthed og i sikker overbevisning, om at vi VIL bevare vort velfærdssamfund I det tidligere DDR var mange modstandere af at blive en del af Vesttyskland, fordi man derved ville miste den sociale tryghed som man kendte. Mentalt er vi allerede ved at være der hvor Villy og Sohn gerne vil have store dele af befolkningen. Det er uhyggeligt. Så sidder vi for alvor i saksen. Så er ingen fremdrift muligt. Selv ikke en Asger Aamund vil kunne overbevise befolkningen i tilstrækkelig grad.Desværre, er jeg bange for løbet er kørt.

Prioritering er umuligt pga pression

God kommentar (som sædvanlig) fra Aamund.
Man kan lære to ting af denne:

1. Der bør ikke postes store summer i yderligere forebyggelsestiltag. De tager ressourcer fra de syge og fører sjældent til besparelser. Enten virker de ikke eller også så virker de, folk lever længere og bliver på denne måde dyrere.
Vi skal alle dø på et tidspunkt. Det kan vi ikke lave om på og faktisk bliver vi jo ret gamle i Danmark.

2. Hvis væksten i sundhedsudgifterne skal stoppes, må politikerne opbygge immunitet mod pression. Denne pression udøves daglig af specialister og patientorganisationer, der - uden blik for helheden og i mange tilfælde støttet af medicinalindustrien - udelukkende arbejder for at skaffe bevillinger til egen organisation og egen patientgruppe.
Der går ikke en dag uden, at der råbes op. Så er det de sukkersyge, der behandles stedmoderligt. Så er det osteoporosepatienterne. Så er det hjertepatienterne. Eller nogle af alle de mange udsatte offergrupper, som befolker Danmark. Der kræves flere penge.
Journalisterne viderebringer fuldkommen ukritisk de leverede budskaber, ofte garneret med en konkret patienthistorie.
Derefter udtaler Mette Frederiksen (eller en politiker af tilsvarende kaliber), at hun er rystet og tilsidst stilles sundhedsministeren eller Bent Hansen til regnskab.

Vi hører dagligt, at hver 3. dansker er kroniker, men så er alt vist også talt med. Forunderligt nok siger 85% af befolkningen, at de befiner sig godt.
Det er et bevis på den sygeliggørelse, der finder sted og som foruroliger folk. Dette gøres med opblæste tal for div lidelser. Herved når man fremtil, at de fleste af os fejler et eller andet, som der skal gribes ind overfor/forebygges.

Udover industrien, visse specialister og patientorgsanisationer er det forebyggelsesmafiaen, der har en interesse i at sygeliggøre. Det gælder jo om, at holde pengestrømmen til egne projekter - og dermed eget job ved lige. Dette cirkus koster store summer og giver faktisk et ganske ringe udbytte.

Det må nødvendigvis være en nedadvendt tommelfinger!

Læste for nylig om en kommune, der var nødt til at bruge 500.000 kr. for at køre et barn i taxa med læsevanskeligheder til en måske, iflg. en meget klog "ekspert", bedre skole.
En nabokommune bruger 7 mio kr. om året for at mandsopdække en psykisk syg person 24/7, der ikke ønsker at tage sin medicin.

Man behøver ikke at være professor i økonomi for at regne ud, at det kan et samfund slet ikke tillade sig at bruge på enkeltindivider.

Vi kvæler os selv i velfærd og vanvittige fagforeningskrav blandet uheldigt op med politisk korrekthed i et samfund, hvor mere end halvdelen af vælgerne er på en eller anden form for overførselsindkomst.

Tro mig, så længe man fortsætter ud af den tangent, er der ingen som helst opretning mulig.
Lad dog stå til og lad os synke ned i mudderet, jo før jo bedre, hvorefter vi kan begynde på en frisk.

Der er andre køer end præstens

Danmark har for mange år siden valgt at lægge alle æg i samme kurv når det gælder sygdom, nemlig hos lægerne. Filosofien bag lægemiddelindustrien er netop ikke at helbrede, men symptombehandle, det er der pengene ligger. Vore politikere kunne ikke drømme om at se ud i Verden hvor man mange steder har genopfundet naturmedicinen, som kan helbrede mange af de kroniske lidelser. Desværre fik professor Jørgen S. Dich ret i sine forudsigelser om velfærdsstatens sociale udbytning af befolkningen. Ingen gider lytte, ingen løfter blikket, alle vil udvikling, men ingen vil forandring. Vi bør snart begynde at diskutere om vi vil være en delstat i BRD eller vi skal lægge os sammen med Sverige eller Norge. Et land hvor minoriteten skal arbejde for at holde majoriteten i live vil udvikle græske tilstande om kort tid.

Medicinalindustrien - med gigant indtægter!

Asger Aamund - der g.d. iflg. medierne mister 120 millioner kroner
på 1 time - helt ude af proportioner - fata morgana summer!

Hvad har gjort Schweiz til et velhavende land - blandt andet deres
MEDICINALINDUSTRI.

Naturligvis er der anvendt dyr forskning - meen de tager sig også godt betalt. Sænk priserne og lad syge mennesker blive helbredt.

Eller som vi har kunnet erfare - så lad lægerne indføre flere koder-
så de kan forsætte den skjulte dagsorden - "oprydning i ældrebyrden"
ingen genoplivning.

Hvorfor må der ikke anvendes mere KOPIMEDICIN - er det fordi Medinalindustrien - føler sig truet på deres indtjening.

Retorikken - VI BLIVER FLERE OG FLERE ÆLDRE - det skulle vi vel være stolte af - et sundhedstegn - eller som en ældre herre sagde
"træk os ud på Fælleden når vi bliver tres og afliv os".

Humlen er den overeksponerede indvandring - hvor ikke så få er blevet ældre
- der naturligvis - også anvender vores sundhedsvæsen - førtidpensioner.

Vi er et mindre land - hører vi til bevidstløshed - Ja - som følge
deraf - kan vi ikke kapere - 2/3 af befolkningen - skal eksistere på overførselsindkomster - direkte og indirekte.

Forhold dig dog til kronikken

Det ville klæde dig og mange andre kommentatorer T. Sørensen i den første kommentar, at forholde sig til den helt konkrete problemstilling som A. Aamund rejser: Med dyrere forskning får vi bedre, men også dyrere medicin; hvordan skal dette faktum passe ind i et Danmark, hvor vi samtidig fattes penge med en stigende ældrebyrde? (For at skære det ud i pap: Vi får flere og flere ældre, der - før eller senere - får behov for medicin, der i mellemtiden er blevet bedre, men også dyrere. Alt det i en tid, hvor der samtidig er færre og færre til at betale regningen.)

Før eller senere skal vi konkret trække en streg i sandet og vurdere hvor meget en anslået forlængelse af en syg mand eller kvindes liv må koste samfundet - 1 million, 10 millioner? Det er ikke en nem debat og den bliver nok aldrig så konkret, men poltikerne kan ikke undgå at gøre det på den ene eller anden måde...

Og husk samtidig, at fordelen med statistik er at det bruges til at sige alting. At du nævner 120 millioners tab siger ingenting om noget som helst bortset fra, at det indikerer at du er en mavesur mand, der ikke under risikovillige personer at lykkes.
(I medicinindustrien er risikoen enorm, så en milliardindtjening sker ovenpå mange tab i 120 millioners klassen.) Der er så meget mere bavl i det du skriver, men i tråd med mit indlæg håber jeg, at vi kan holde os til den debat Aamund forsøger at rejse!

Og hvad gør vi så?

Der er ingen tvivl om at der venter os nogle udfordringer men hvad foreslår Asger Aamund selv at der skal gøres for at skabe vækst, jobs, innovation m.m.? Nu har vi jo set hvordan man i lande som Irland og USA har prøvet med meget liberale ideer men hvor samfundet ikke fungerer og hvor der er høj ledighed, høj kriminalitet og stor gældsætning. Det kapitalistiske USA er jo for en stor dels vedkommende ejet af det kommunistiske Kina! Og i Irland er selskabsskatten kun 10%! Alle disse ultraliberale ideer fungerer ikke mere i en moderne verden! Der skal være en god sammenhængskraft i et land, en god social standard og en indkomstfordeling som gør at der ikke etableres A og B-hold! Og alle dem som flytter til udlandet vil også om få år stå med samme problemer i udlandet som vi ser her! 2 af verdens rigeste mænd, Bill Gates og Warren Buffett, har indset at den grådighed som Aamund advokerer for ikke fungerer i et moderne samfund! Og hvordan kører Aamunds egne virksomheder? Så sent som i går læste vi at de skulle ud og hente ny kapital og aktierne faldt omkring 33%! Har Aamund nogensinde præsteret et overskud?
Vores store problem er vi har en komplet uduelig VKO-regering som ikke har nogen planer om vækst, jobskabelse, innovation, efteruddannelse m.m. og som har ladet verdens dyreste offentlige sektor eksplodere med "kolde" hænder så den i dag koster 74 mia. kr. mere p.a. end under Nyrup/Lykketoft! Aldrig har vi haft et regeltyranni- og kontrolsamfund a la DDR som under VKO! Alene staten ansatte sidste år 4.000 flere "kolde" hænder hvilket Calus Hjorth arrogant affærdigede med at staten havde "fået flere opgaver"! Og i går kunne vi i Politiken læse at VKO over de sidste 10 år er kommet med nye afgifter og skatter ikke mindre end 295 gange og at det såkaldte skattestop var et stort bluffnummer! Det er den mest ineffektive regering jeg kan mindes!

Selvforskyldte plager er ikke et ukendt fænomen

Vi ligger som vi har redt. Intet nyt i det.
Danskerne ville have verdens bedste velfærdssamfund. Af mærkelige men forudsigelige grunde er det nu bankerot.
Når samtlige partier bakker op om velfærdssamfundet, fordi befolkningen ville have det, så bliver det ikke anderledes.
Man skal altså ikke have den store ledvogtereksamen for at indse at velfærdsamfundet og især flexicuritymodellen har sat turbo på samfundets forfald. Jeg har i årtier prøvet at forklare mine omgivelser at det vil ende galt. Var der nogen der gad lytte til mine dommedagsprofetier? Nej, nej og atter nej, der var ikke lydhørhed for almindelig sund fornuft for i deres arrogance troede danskerne at de havde fået indført verdens bedste velfærdssamfund. Det er nu bankerot, fordi det var baseret ansvarsløshed og gratisydelser. Og det kan mennesket som bekendt ikke håndtere.
Det tog Tyskland og Sverige ca 20 år at få vendt skuden. Japan har efter 25 års krise stadigvæk ikke fået gang i hjulene. Danmark er i lighed med Japan bundskraber i den vestlige verden. De næste 15 år er der ingen positive udsigter. Det er i det ansvarløse velfærdssamfund at du skal finde årsagen til vores samfunds forfald. Og for det er der et kollektivt ansvar.

Vi forfalder ligesom romerriget

Til sørensen og rasmussen
Det har intet med VKO regeringen at gøre. Regeringen er dårlig, men alternativet er næsten værre.
Årsagen til problemet er dekadence og selvfedme. Sådan går det som regel (jvfr f.eks romerriget).Mentaliteten må simpelthen ændres.
Tidligere var danskerne arbejdsomme, satte en ære i at klare sig selv og søgte kun hjælp, hvis de ikke kunne klare sig selv.
Sådan er det ikke idag. Vi er blevet for slappe. Tåler ikke modgang og får simpelthen for mange ydelser fra det offentlige.
Samtidig er vi blevet for dyre, vores produktivitet stiger ikke nok og vores uddannelsesniveau er faldende og for lavt.
Der er for få iværksættere (det forstår man godt) og for mange offentlige ansatte i forhold til privatansatte.
Der er kun én vej: Klemme balderne sammen og stop for div offentlige ydelser til middel- og overklasse. Samtidig må skatten på arbejde ned. Det skal give prestige at gøre sig umage og være dygtig til sit fag.