Kronik

Hvem narrer hvem, Thorning?

Peter Christensen: Det er uværdigt, når Helle Thorning-Schmidt sidder på World Economic Forum og roser sig af med sit reformmod at have reddet den danske velfærdsstat. Hun burde give æren til de partier, der stod bag efterlønsreformen og som danskerne stemte ind i Folketinget med stort flertal.

Den 1. januar 2011 var på mange måder en speciel dag i dansk politik. Det var dagen, hvor Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale lancerede sine tanker om en efterlønsreform. En skelsættende beslutning. En modig beslutning. Men først og fremmest en ansvarlig beslutning, der var nødvendig for at kunne sikre dansk økonomi og dermed også det danske samfund. Reaktionen fra den daværende opposition med Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, i spidsen, var forudsigelig. »Det er fuldstændig urimeligt,« hvæsede Thorning altimens, hun lovede befolkningen, at den kommende valgkamp skulle gøres til folkeafstemning for eller imod en tilbagetrækningsreform. Befolkningen var heldigvis klogere end Thorning. Den sikrede et massivt flertal til de partier, der før valget havde smøget ærmerne op og stået bag svære reformer af det danske velfærdssamfund. Thorning var ikke en del af reformerne. Hun stod med korslagte arme og udstedte luftige løfter om mælk og honning overalt i Kongerigets gader, hvis man ellers ville følge hendes stabschef Bjarne Corydons geniale plan om, at man bare lige skulle arbejde 12 minutter mere om dagen. Der skulle være flere penge til kommunerne. Der skulle være to lærere i skoleklasserne. Kontanthjælpsmodtagerne skulle have flere penge. Billigere busbilletter i København. Og så skulle efterlønnen bevares og dagpengeperioden tilbage til fire år. I dag sådan cirka to år efter den berømte nytårstale ved vi, at Thorning og Corydons plan var et luftkastel. At den byggede på falske forudsætninger. At der ifølge Finansministeriet manglede hele 22 milliarder kroner om året for, at planen kunne løbe rundt. Vi ved, at de offentlige finanser i Danmark er i bedre forfatning end i de fleste andre lande i Europa, og at Danmark hvor smerteligt det end har været er kommet bedre gennem krisen end for eksempel Grækenland, Irland, Spanien og en lang række af de andre vesteuropæiske lande.

Hvorfor? Fordi Dansk Folkeparti, De Radikale, De Konservative og Venstre tog ansvar, mens Thorning, Corydon og resten af den røde lejr sad og fiflede med deres fantasifulde planer. Og skældte og smældte på dem altså reformpartierne som ønskede at gøre det rette for Danmark. Så meget desto mere undrer det, når man i dag kan iagttage, hvordan Thorning og Corydon udlægger teksten, når de skal forklare, hvorfor det hele ser ud, som det gør.

Lad os begynde med den forfremmede stabschef, Bjarne Corydon, som nu er finansminister. Corydon har undergået en bemærkelsesværdig virkelighedstilpasning. Muligvis er han bare blevet klogere i værste fald har han med sine stort udtænkte planer forsøgt at binde befolkningen noget på ærmet, som han godt vidste, var løgn. I hvert fald gav finansministeren i sidste weekend et interview til Weekendavisen, hvor han forklarede, hvorfor mælk og honning er blevet til nulvækst og besparelser på førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Jo, jo nok manglede der 22 milliarder i de planer, han selv forfattede, men det var faktisk ikke penge, regeringen havde lovet at bruge. Det var kun al den stund, at pengene kunne skaffes, at det kunne lade sig gøre og selv hvis det kunnet have ladet sig gøre, så ville det kræve meget mere, og det havde han altså også sagt i valgkampen. I øvrigt var det slet ikke hans skyld, at pengene ikke kunne skaffes. Det var befolkningen, som ikke ville arbejde 12 minutter mere. Ja, faktisk forholder det sig sådan, at den nye regering må tage »alle pryglene for at få det hele til at hænge sammen«, som Corydon så jamrende konstaterede i interviewet.

Så er der Thorning. Ganske som sin stabschef har også hun undergået en bemærk elsesværdig proces, der er præget af en højst usædvanlig virkelighedstilpasning. Den har været undervejs i noget tid, startende i Washington Post i februar sidste år, da hun udtalte, at »i de sidste to måneder har vi truffet langt flere langtrækkende beslutninger end i måske de sidste 50 år.« Det var et interview, der blev bragt tre dage efter det groteske forløb om betalingsringen, der endte med, at hun måtte trække stikket på forslaget. Og det var efter en finanslovsforhandling med Enhedslisten, der satte skatter og afgifter op med fem milliarder kroner til skade for danskerne og dansk erhvervsliv. Nu har Thorning så været i udlandet igen. Og endnu en gang har hun glemt at tage realitetssansen med i kufferten. I hvert fald kunne man i sidste uge i forbindelse med det årlige møde i World Economic Forum i Schweiz høre Thorning udbrede sine politiske resultater for sine europæiske kolleger på et podie på højst besynderlig vis: »Vi har gennemført så mange reformer sidste år, at jeg tror, det er uden historisk sammenligning. Vi er gået reform amok,« lød det fra Thorning, som herefter bl.a. fremhævede efterlønsreformen.

Ja, De læste rigtigt. Efterlønsreformen. Den reform, som Thorning kaldte »stærkt urimelig« og gik til valg på at rulle tilbage. En reform, som Thorning nu sidder blandt fine mænd på fine podier og fremhæver som noget, der har været »nødvendigt for at sikre den veludviklede velfærdsstat, som vi ønsker i mit land,« som hun udtrykte det.

Fakta er, at Thorning IKKE var med i efterlønsreformen. Fakta er, at der i årene med Lars Løkke Rasmussen som finans- og statsminister blev lavet reformer, der gav over 100.000 i arbejdsudbud uden Thorning. Fakta er, at statsministeren og hendes forfremmede stabschef har lavet reformer, der øger arbejdsudbuddet med mindre end 20.000 og at Venstre hver gang har støttet regeringen. Fakta er, at Thorning, stabschef Corydon og resten af den røde varmluftballon lovede befolkningen et, men leverede noget helt andet.

Den offentlige vækst skulle være på 1,4 procent. Det blev justeret til 0,8. Nu er det ikke et helligt tal længere.

Dagpengereformen skulle rulles tilbage, så man igen kunne være fire år på dagpenge. Nu forbliver den på to år, fordi den forfremmede stabschef har indset, at det skader at være lang tid på offentlig forsørgelse.

Efterlønsreformen skulle rulles tilbage, hvis Thorning havde 90 mandater bag sig nu er det pludselig noget, hun praler med i udlandet.

Sygeplejersker og sosu-assistenter skulle have en lønpulje på fem mia. kr., som kunne bringe mere lighed i lønningerne. Det forslag er forsvundet i samme tempo, som det tager at køre stabschefens økonomiske planer igennem en makulator.

Så helt ærligt hvad er det for prygl, regeringen siger, den får? Hvad er det for et oprydningsarbejde, der forestår? Er sandheden ikke nærmere, at ti år i opposition førte til en desperation, som fordrede politiske fantasiprojekter, der naturligvis ikke var andet end et fatamorgana, da først Thorning og Corydon blev tynget af magtens åg?

Jeg anerkender fuldt ud, at Thornings evne til at fornægte virkeligheden er en af hendes spidskompetencer. Jeg anerkender også, at Thornings omgang med virkeligheden fra tid til anden kan virke overordentlig forunderlig. Og jeg anerkender bestemt, at Thorning har en helt særlig evne til at påtage sig politiske sejre, der ikke er hendes. Men det vidner om et helt særligt karaktertræk, når Thorning er i stand til at gøre en efterlønsreform til noget, som hun er stolt af. Det er pinagtigt. Det nærmer sig historieforvanskning, og det er ikke klædeligt for en statsminister, at man på den måde blamerer sig foran verdens statsledere og multinationale koncernchefer. Det er uværdigt. Jeg indledte dette indlæg med at slå fast, at befolkningen ikke hoppede på Thornings luftige valgsang om mælk og honning. Befolkningen hopper heller ikke på den her. Så Thorning hvem er det, du prøver at narre. Hvem narrer hvem?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.