I 40 år har vi været udsat for massiv amerikansk "kulturberigelse" - parallelt med, at "kvindekampen" har raseret, den som indledningsvis gik frontalt til angreb på vores sprog, "væk med sproget" - så der er intet overraskende i, at vores danske - og engelske for den sags skyld også - hænger i laser.

Der har altid været subkulturer, hvor nogle vokser, nogle stagnere, nogle breder sig og nogle forsvinder.

Fx har vi også haft udmærkede konger og dronninger, som knapt kunne tale dansk.

Jeg er sådan set overvejende glad for det psedudo-pidgin-engelsk.

Sprogligt har vi stadig en række efterveer fra 1848/1864 med ny konstruerede danske navne fx ilt og brint, blomsternavne og megete mere.

Nynorsk, græske bogstaver, russsiske eller at udskille serbisk fra kroatisk. Hvad er nytteværdien. Jeg ser den ikke, tværtimod er den oftere en pest.

Men klart en række navne og begreber bliver mishandlet. Det er ikke nýt med angliske navne eller den slags hvad med Aalborg,Ålborg(uhørt), AhAhlberj, fluebjerg bliver til Flyvbjerg.

Værre er det måske, hvis man pludselig set på nettet, man er født i Horehusene i stedet for Hørhusene.

Det jeg har stejlet mest over, var da en del begyndte at kalde bilerne for hun. Ja, så er den med Hen som intetkøn køn jo ligefrem en marvløs manditter.

Hvad er marv og en fænrik, spørger Prins Henrik til Karnevallet. Hedder det ike fængrik, det er jo noget med krudt. Han er så udklædt som en dansk konge med fez og vandpibe.

Et geni viser en vej, som ingen ser, et talent går på en alfarvej.

En dag opdager de fleste forhåbentlig, hvor overfladisk og tomt det er. De opdager, at de intet forhold har til et bestemt sted. De opdager, at de er blevet nomader i verden, uden et sted at vende HJEM til. De stakler.

Mennesket kan ikke trives uden at vide at "herfra min verden går". Udfra dette fixpunkt kan verden opleves og globaliseringen leves.

- m.h.t. den "kvalmende" brug af det engelske sprog istedet for vort eget modersmål ( tag nu f.eks Copenhagen Business School = HANDELSHØJSKOLEN, da jeg gik der ) er blevet en "syg modedille". Et emne = et issue osv...!
Ludvig Holberg skrev jo allerede i 1700-tallet at
- de fine folk talte fransk indbyrdes
- tysk til tjenestefolkene
og
- dansk til hunden
Ja, sandelig - tåberne var også mangfoldige for 300 år siden og de er, desværre, ikke blevet mindre i antal med tiden. Nu magter de, imidlertid, ikke mere flere fremmedsprog men kun èt.
HVILKE FREMSKRIDT DE DOG HAR PRÆSTERET!