Kommentar

Høretab – det betyder ikke, at du er tungnem

»Hvorfor opføre dig som tungnem eller isolere dig, hvis du kan få et løft i din alderdom ved at få dit høretab behandlet? Ved at sætte fokus på problemet og få folk til at tage ansvar for eget liv og handle, vil mange ældre kunne få bedre livskvalitet.«

I fremtidens samfund vil høretab ramme mange flere mennesker og med forhøjede udgifter til behandling. Folk går rundt med høretelefoner med høj lyd i ørerne i timevis. Lyden til koncerter er skruet ekstremt op. Livets puls i storbyer drøner derudaf med et stigende lydniveau, og dertil kommer en stigning i antal ældre i befolkningen.

På positivsiden kan man ved screening opdage høretab hos nyfødte og behandle babyer med høreapparat eller Cochlear Implantat omkring et års alderen, hvilket for de fleste børn betyder, at de får talesprog og bliver inkluderet i det hørende miljø. Sidstnævnte behandling har mange voksne også modtaget. Mange unge forholder sig ikke til problematikken med høj lyd, for høretab er jo noget, der kommer med tiden og i øvrigt rammer det ikke lige dem selv. Først når tinnituslyden bliver konstant, bliver de unge fortvivlede. Støj rammer ikke kun hørelsen, men kan fremprovokere stress, forhøjet blodtryk og blodpropper. En undersøgelse af beboere ved en befærdet vej i Ålborg viste med al tydelighed, hvordan støj rent faktisk kan få dødelig udgang.

Hørenedsættelse er forventelig hos ældre. Det skønnes, at ca. 800.000 danskere har høretab, men at kun ca. 350.000 bruger høreapparat, og at hver anden person over 75 år har et høreproblem. Ved en hørenedsættelse i det indre øre, hører man tale svagere og forvrænget. Høretabet kommer gradvis, men ofte erkendes det ikke, før hørelsen er så dårlig, at personen får virkelige kommunikationsproblemer: Misforståelser, at blive hægtet af samtaler, ikke få fat i halvdelen af foredraget, få et vrissent forhold til ægtefællen, fordi der bliver sagt »hva’?« så mange gange. Eller måske bliver forholdet til børnebørn anspændt, når det er svært at opfange, hvad de siger. Nogle hørehæmmede lukker sig inde i deres egen boble og bliver asociale. Man begynder at isolere sig. Pludselig er høretab ikke kun »at høre dårligere«, men det er blevet til et »socialt handicap«.

Diskret eller i stærke farver

Der er sket kvantespring inden for høreapparatteknologi, som betyder, at høretab kan afhjælpes på helt andre måder end dengang, et høreapparat var en kæmpe klump bag øret. Tekniske landvindinger har markeret sig stærkt, og dansk industri er i front. Høreapparater er nu nærmest usynlige. Reklamerne gør meget ud af at tale om et diskret høreapparat.

Den modsatte holdning er at vælge et høreapparat med pangfarver, så man med det samme kan se, at her er en person med høretab, som man skal tage hensyn til. Jeg glemmer aldrig en mand, jeg så i Nyhavn med røde briller, rødt slips og røde høreapparater. Eller en kendt kvindelig teaterdirektør, der har måttet sande, at høretab stadigvæk er et tabubelagt emne. Men som hun siger: »Så må man jo gøre noget ved det med blå høreapparater, åbenhed og ærlighed.«

Heldigvis er der folk, som står frem og fortæller om deres høretab, om den ensomhed som ubehandlet høretab kan medføre, om de problemer, de har oplevet og set i bakspejlet, hvor dumme oplevelser, træthed og kommunikationsvanskeligheder de kunne have været foruden, hvis de havde været åbne om høretabet og ikke udskudt høreprøve og høreapparater længst muligt.

Man ser reklamer, hvor kendte personer reklamerer for briller. Det er smart at have forskellige brillestel, hver gang man optræder i TV. Jeg efterlyser reklamer, der handler om høretab, med kendte folk der bruger høreapparater. På standere ved busstoppesteder, på TV, i S-tog og busser og på skærmen i lægens venteværelse. Eller afspil hvordan et ubehandlet høretab lyder som forfilm i biografen. Det siger mere end ord.

Vi får tilbudt screening om alverdens ting, men folk må kunne tage ansvar for eget liv, når det gælder høretab. Man bør opfordre folk til at få hørelsen undersøgt, om ikke før, så når de bliver 65 år. Det er enkelt at få lavet en høreprøve hos en ørelæge, du behøver ikke henvisning. Du kan få høreapparater på de offentlige høreklinikker gratis, men her er ventetiden ofte lang. Du kan få eller købe høreapparater i privat regi.

Den psykologiske del af at erkende høretabet, få gjort noget ved det og stå ved, at man hører dårligt, er en del af accepten. Et høreapparat bliver skræddersyet til det personlige høretab, og de fleste personer kan hjælpes rigtig godt. Dertil kommer mange muligheder, hvad angår yderligere teknik, der kan kobles til høreapparaterne og forbedre kommunikationen. Men drømmer man om, at høreapparatet skal give fuldstændig normal hørelse, bliver man skuffet.

I de sidste år er der kommet fokus på, at hvis man ikke får sit høretab behandlet, kan dette fremme demens og omvendt, og et ubehandlet høretab kan ofte forveksles med demens. Det siger sig selv, at med den aldersfordeling, vi har i samfundet, bliver der flere ældre, der får behandlingskrævende høretab. At afhjælpe et høretab med høreapparat handler om forøget livskvalitet.

Så hvorfor opføre dig som tungnem eller isolere dig, hvis du kan få et løft i din alderdom ved at få dit høretab behandlet? Ved at sætte fokus på problemet og få folk til at tage ansvar for eget liv og handle, vil mange ældre kunne få bedre livskvalitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.