Indspark

Hjerte og forstand

Henrik Dahl:Hvorfor tingene har det med at ske oven i hinanden, så der på den måde opstår en befrugtende og belysende vekselvirkning, er der ingen, der ved. Men sådan er det.

Henrik Dahl, Sociolog og forfatter
Henrik Dahl, Sociolog og forfatter

I denne uge fik jeg, fordi Weekendavisens normale Dickensmedarbejder var overbebyrdet med andre opgaver, den opgave at anmelde den ny oversættelse af Oliver Twist.

Samtidig skulle et af husets unge mennesker skrive opgave i gymnasiet om socialpolitikkens nyere historie og forskellen på forskellige velfærdsmodeller.

Nu har socialpolitik aldrig været et fagområde, jeg fordybede mig i. Men følge med, det skal man jo, og ved at anstrenge hukommelsen lidt, lykkedes det at få lavet en fin opstilling med den skattefinansierede model, der kendes fra Skandinavien. Den arbejdsmarkedsbaserede model, der blandt andet er fundamentet i Tyskland og de forsikringsbaserede ordninger, der har været udgangspunktet i USA.

Mens denne rådgivning stod på, var jeg fordybet i historien om den arme Oliver, og det fik også konsekvenser for min tålmodige datter.

Socialforsorgen var i den katolske tid en opgave, der hørte under kirken, forklarede jeg hende. Ligesom sundhedsvæsen og uddannelse.

Derfor var reformationen faktisk et stort tilbageskridt for de syge og de fattige. Protestanterne havde nemlig et helt andet syn på fattigdom og almisser og gode gerninger, end katolikkerne. Og det førte til, at det synspunkt, at fattigdom skyldtes en svaghed i karakteren, fik lov til at brede sig.

Og pludselig gik det op for mig, hvor moderne en diskussion, der i virkeligheden er baggrunden for Oliver Twist.

Hvad hedder de tre største skurke i bogen? De fleste kan sikkert mindes, at der er en figur, der hedder Fagin og en anden, der hedder Bill Sikes, og at de er nogle værre nogen. Men den sidste superskurk er en gruppe, der bare omtales kollektivt »nyttefilosofferne«.

Dem var det nemlig, der stod bag den britiske fattiglov af 1834, som er den direkte årsag til, at Oliver lever på sultegrænsen og er nødt til at tage mod til sig og bede om en portion mere.

De nyttefilosoffer, der var udgangspunkt for fattigloven, var Thomas Robert Malthus, som mente, at overbefolkning var uundgåelig (og en passende dødelighed derfor ikke at foragte). David Ricardo, der mente, at for høje, sociale ydelser førte til for høje lønninger og Jeremy Bentham, der af den kommission, der forberedte loven blev taget til indtægt for, at samfundet burde indrettes på en måde, så det var mest muligt afskrækkende at ende på offentlig forsørgelse.

Det, Dickens velsagtens prøvede på at sige, og som jeg er enig i, var, at man ikke skal lade skrivebordsgeneraler indrette samfundet, men også lade sig vejlede af hjertet og den sunde fornuft.

Desuden: at det ikke nødvendigvis var for sjov og ud af dovenskab, at nogle børn valgte at lade sig føde af underprivilegerede forældre, eller valgte at lade deres mor dø i barselssengen.

Reformationen - og senere verdsliggørelsen af de vestlige samfund - førte til, at ingen længere vidste, hvad de principielt skulle mene om fattigdom. Og den morale, det efterhånden har vist sig sikkert at uddrage, er: at alle, der mener noget principielt om emnet, indtil videre har vist sig at tage fejl.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.