Kommentaren

Hermansens forskruede verdensbillede

Morten Dahlin, Gry Möger og Camilla Schwalbe: Vi tre er ikke enige om ret meget. Men vi er meget enige om, at Anne Sophia Hermansens kritik af ungdoms- politikere rammer helt skævt. Hendes indlæg er så fyldt med fejl og manglende indsigt, at det skriger til himlen.

»Vi har fuld forståelse for, at en person som Anna Sophia Hermansen, der med al tydelighed tilhører kultureliten fra det mondæne Østerbro (nu tilflyttet Nørrebro), og hvis egen politiske erfaring begrænser sig til et seksmåneders folketingskandidatur, har svært ved at forestille sig, hvad der driver unge mennesker til at forsøge at gøre en forskel.«
»Vi har fuld forståelse for, at en person som Anna Sophia Hermansen, der med al tydelighed tilhører kultureliten fra det mondæne Østerbro (nu tilflyttet Nørrebro), og hvis egen politiske erfaring begrænser sig til et seksmåneders folketingskandidatur, har svært ved at forestille sig, hvad der driver unge mennesker til at forsøge at gøre en forskel.«

I Berlingske 30.10 leverer Anne Sophia Hermansen en svada mod os formænd, der repræsenterer VU, SFU og DSU. På baggrund af en enkelt artikel, som Hermansen har læst i Politiken, kalder hun os »tandløse skødehunde«, der agerer som »en fanklub for moderpartiet« og »efterplaprer moderpartiets politik«. Vi tre er normalt ikke enige om ret meget. Men her er vi meget enige om, at Hermansens kritik rammer helt skævt. Hendes indlæg er så fyldt med fejl og eksempler på manglende indsigt, at det skriger til himlen.

Vi er formænd for tre forskellige ungdomsorganisationer i en tid, hvor verden befinder sig midt i den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig. Vi har vidt forskellige opfattelser af, hvad der udløste krisen, og vi har vidt forskellige bud på, hvordan vi kommer ud af den. Men fælles for os alle er, at vi mener, der skal ske fundamentale ændringer af den måde, vi har indrettet vores økonomiske system på. Vi blev af den ældre generation lovet guld og grønne skove, men kan nu se frem til mange år med lav vækst og høj arbejdsløshed, hvor regningen for alt for mange spildte år skal betales. Vi har sovet i timen, og nu buldrer Asien og Latinamerika derudaf, mens vi sidder tilbage med en befolkning, hvis uddannelsesniveau står i stampe, og som i ovenkøbet bliver ældre og ældre. Hvis vi fremover skal kunne opretholde et lige så højt velstandsniveau som i dag, kræver det derfor enorme ændringer.Det er udfordringer, hvor vi ikke mener, vores moderpartier har leveret klare svar. Og hvor vi derfor konstant arbejder på at finde nye løsninger. Vi råber op i avisspalterne og på partikongresserne og er ikke bange for at opfordre til et opgør med de grupper, vores moderparti har fredet – om det så gælder bankerne og boligejerne for DSU og SFU eller de offentlige ansatte for VU. Det er de kampe, vi tager i øjeblikket – både med hinanden og med vores moderpartier. Det siger vi højt og klart.

VU kaldte i mange år under VKO, og gør det i øvrigt stadigvæk, på omfattende økonomiske reformer, der sænker skatten markant og slanker den offentlige sektor. Her er man ikke bange for at sige, at uligheden i samfundet gerne må blive større. SFU og DSU har – stik modsat af hvad Hermansen skriver – i snart ti år råbt op om, at fastfrysningen af boligskatten er både hamrende usolidarisk og økonomisk galimatias.

Og både DSU og SFU har kritiseret regeringen for den manglende vilje til at regulere finanssektoren, ikke mindst i forhold til spørgsmålet om en europæisk skat på finansielle transaktioner. Hvis Hermansen ikke har hørt det, siger det nok mere om hende end om os.Hvis det er at »efterplapre moderpartiets politik«, så er der i hvert fald noget, vi har misforstået. Hvis det er at være en »tandløs skødehund«, så synes vi, Hermansen skulle henvende sig til vores respektive partiledelser og forklare dem det. Her er vi nemlig langtfra altid lige populære, når vi har været ude at markere vores synspunkter. Hermansen brokker sig også over, at unge fylder for meget blandt de folkevalgte. Unge i politik er et interessant og relevant emne at debattere. Men i stedet for at rette usaglig kritik mod os unge, der tager et aktivt ansvar og prøver at forandre samfundet, burde Hermansen bruge tiden på at overbevise sine jævnaldrende om, at de skal melde sig under fanerne og være med til at tage ansvar – i kommunerne, i regionerne og i Folketinget. Det er nemlig hendes generation, som er markant underrepræsenteret, når man kigger på både kandidater og folkevalgte. Og det skal vi være de første til at beklage. Men vi kan ikke rigtig se rimeligheden i, at det skal lægges vores generation til last, at Hermansens generation melder hus forbi, mens vi kæmper for vores holdninger.

Udover en karikeret og stereotyp opfattelse af ungdomspolitikere afslører Hermansen sin manglende evne til ordentlig research. Hun skriver nemlig, at vi ungdomspolitikere alle kommer fra »Statskundskab, som de senere år er blevet pølsefabrik for folk, der ikke har fantasi til at forestille sig andet end en politisk karriere.« Faktum er blot, at ingen af os tre læser statskundskab. Ungdomspolitikere er lige så forskellige, som alle mulige andre unge mennesker. Nogle spiller guitar, nogle har været ulandsfrivillige, nogle har en langhåret kæreste, og nogle starter egen virksomhed. Men der er ikke to, som er ens.

Vi har fuld forståelse for, at en person som Anne Sophia Hermansen, der med al tydelighed tilhører kultureliten fra det mondæne Østerbro (nu tilflyttet Nørrebro), og hvis egen politiske erfaring begrænser sig til et seksmåneders folketingskandidatur, har svært ved at forestille sig, hvad der driver unge mennesker til at forsøge at gøre en forskel.

Alligevel har vi dog en forhåbning om, at hun en anden gang vil sætte sig bedre ind i sagerne, og måske kaste et enkelt blik i spejlet, inden hun begynder at kloge sig. Eller endnu bedre: Tage en politisk diskussion om, hvad hun vil med Danmark, frem for at fortabe sig i den noget trivielle sang om, at ungdommen er så uendelig uduelig.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.