Indspark:

Hemmeligheder

Bente Dalsbæk: For tiden får vi endnu en ikke uvæsentlig, men dog ubehagelig indsigt i ’mental-arkitekturen’ bag murene på Christiansborg. Det får mig ikke overraskende til at tænke på andre tider.

2 Kommentarer

Men muligvis fordi, der bag slots- og borgmure altid har fundet rænkespil sted, så finder mit forpinte vælgersind ikke ro noget sted i historien, og min tankerække standser interessant nok ved en mere fysisk arkitektonisk konstruktion på disse slotte, nemlig toiletterne.

I gamle dage kaldte man toiletterne på slotte og borge for ’hemmelighederne’. De var der og alligevel ikke. Hemmelighederne var små indmurede rum i slottes og borges mure, der var indrettet med sæder med huller i, som havde direkte forbindelse ned i voldgraven.

Senere fik man i midten af 1800-tallet et tøndesystem, som de såkaldte ’natmænd’ tømte. Natmændene var samfundets underste, og deres arbejde meget beskidt og lidet anerkendt, trods deres åbenlyst nyttige funktion. Håndvasken blev i øvrigt med tiden en fast følgesvend for dem, der havde besørget.Således oplyst om vores fortids måder at skaffe sig af med skidtet, vil De, kære læser, muligvis forstå, hvorfor jeg i disse dage kommer til at tænke på disse hemmeligheder og disse natmænd? Muligvis trækkes denne tankerække til fordums hygiejneforhold lidt for langt, men jeg spørger alligevel mig selv, om vi ikke har været en smule naive med hensyn til, om disse hemmeligheder overhovedet fandtes? Jeg tror det. Og jeg ved det.Jeg vil dog også sige, at jeg har ikke kendt en eneste politiker, der ved starten af den politiske karriere ikke kom med et ønske om at forandre. Jeg har heller aldrig mødt en ung embedsmand, rådgiver eller journalist, der ikke startede sit virke med netop ønsket om at virke i forhold til samfundets bedste i en eller anden forstand. Jeg kender stadig mange i alle kategorier, der har bevaret det meste af deres ’ungdoms uskyld’. Gudskelov for dem.

Dog må jeg også sige, at jeg af og tilstødt på mennesker, der ikke (længere) har været båret af ønsket om hverken at forandre eller virke. Mennesker, hvis selvforståelse er eroderet og har udmøntet sig i egopleje, monumentsyge og en vrangforestilling om, at ’spillet - det er mig’. De indgår uhellige alliancer med ligesindede i alle kategorier og sænker barren så lavt, at kun de uden rygrad kan danse med på deres magtspils-limbo.

Om der er flere eller færre end før, ved jeg ikke, men jeg ved, at de altid ender med at svine. I sidste ende desværre på tilliden til vores folkestyre.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Hverken flere eller færre men - ingen.

Politikere var hædersmænd og -kvinder indtil starten af 1960´erne. Siden da, er de blevet så præget af den opfattelse, at det til enhver tid siddende demokratiske flertal, har en uangribelig ret til, at skalte og valte som det behager.

Respekt for folkestyre og grundlov? Poul Nyrup brugte udtrykket "stuerene", til at udtrykke sin foragt i en bestemt sammenhæng. Man kan roligt sige om hele det politiske etablissement - stuerene er I ikke men blot simple politiske kvaksalvere.

Politik vs journalisme

Personligt undrer jeg mig mest over, at det altid er journalister som behandler politiske emner, der kammer helt over. Kan den enkelte journalist ikke selv finde grænsen for anstændig opførsel, må det vel være op til chefredaktøren at udstikke moralske grænser.

Men, ellers meget enig med dig .... myldrebæ lugter fælt!